Ekskæresten sender blandede signaler

Indsendt af Anonym

For 1½ måned siden ca. slog mig og min ekskæreste op, efter et års forhold, pga. interne problemer mellem mig og ham, bl.a. flyttede vi for tidligt sammen, og begges overskud var på nul-punktet, og så skændes vi en del, bl.a. om økonomiske problemer som vi ikke kunne løse, jeg prøvede at lade dem ligge til jeg kunne se en udvej, men det kunne han ikke, så vi blev ved med at skændes om det samme og det samme. Jeg flyttede hjem til min far efter brudet og min eks og jeg skiltes som venner. Kort efter brudet mødes vi for at spise aftensmad sammen, bare som venner, men han blinker stadig til mig og giver mig nogle små kys, men holder fast i at han ikke vil være kærester. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af hans signaler, så det ender med han kommer ud dagen efter så vi snakker det hele igennem.
Jeg forstod det ikke, alle problemerne var “løst” når vi var hver for sig, vi havde det fantastisk sammen, men han undskylder det med at hans økonomi er for dårlig, og at han gerne vil have styr på det, inden han begynder på et forhold igen. Jeg holde det for mig selv, men jeg tog det ikke for en god grund, da vores økonomi var lige så ringe da vi var sammen. Vi aftalte at stoppe med alt vores “kæreste”-ting, kys kram osv osv.. men alligvel får jeg et kys på panden når han går. Jeg undre mig meget dagene efter, og er splittet, om jeg skal glemme ham eller holde gnisten for den dejlige mand ved lige.

Jeg beslutter at glemme ham, jeg skriver en sms til ham, at det ikke er fordi jeg ikke vil have noget med ham at gøre, men jeg havde brug for prøve at lade hver med at tænke på ham, og derfor ville jeg ikke skrive mere, med mindre der var noget vigtigt. Han skrev dagen efter at han forstod det, og han bare lige ville sige han prøvede selv at gøre det på den måde.

Mig og eks’en skriver sammen et par gange via facebook, hvor jeg prøver at lade hver med at ligge følelser i det vi skriver om, som vores fælles to katte, og den lejlighed vi boede i sammen osv. Det lykkes mig også, men jeg kunne mærke på det han skrev at han savnede mig.

Mig og ham beslutter at holde hyggedag den dag kattene fylder et år. Sidste onsdag, det ender med at jeg bliver der til om fredagen. Vi hygger, og er som nyforelskede igen, nærmest. Jeg undre mig. Vi ser film, kysser hygger, har sex, putter og krammer selv i søvne. Det virker helt sikkert som om han vil mig igen, og idag snakker jeg med ham om det der er sket på facebook, og at jeg føler mig som hans igen, men ikke sådan noget videre fast, han siger han godt forstår det, men han ikke vil binde sig før han ved om problemerne opstår igen. Jeg siger det er okay.

Men nu sidder jeg så her?.. Vil han mig eller ej?.. Han siger tit han snart er gammel og han gerne vil finde den han skal være sammen med og få børn med, i en alder af 29. Jeg ved ikke om jeg skal binde mig til ham igen eller om det er dumt, han sender så blandede signaler. Hvad vil du råde mig til?. vil han enlig have mig eller ej?

Article-author-christina-xxsmall

Jeg vil råde dig til at spørge:

“Hvad vil JEG?”

Alt for ofte, når man føler at den anden ikke helt melder klart ud, tror man, at det så nødvendigvis må være fordi man ikke kan finde ud af at læse hans/hendes signaler.

Men det kan jo meget nemt være fordi HAN (eller hun) ikke ved hvad vedkommende selv vil ;)

Du kan selvfølgelig altid se på:

- Hvad siger han med sine ord? - Hvad siger han med sine handlinger?

Som oftest er det bedre at kigge på en persons handlinger, når man er i tvivl om hvorvidt de ord de siger nu også er dét de mener.

Men i det her tilfælde ville jeg nok se lidt nærmere på, om du rent faktisk GIDER ham – eller om det bare er et spørgsmål om at holde fast i noget der engang var, fordi der ikke lige er andet i udsigt…

Og husk:

Jo længere tid du er sammen med den forkerte, jo kortere tid vil du have sammen med den rigtige…

Article-author-christina

Spørg Christina

Christina Melanie Cooper er Single.dk's dating-ekspert, og sidder klar til at hjælpe dig videre med dit dating-liv.

Mest læste svar