Begyndte at snakke med en fyr herinde fra og kemien var der med det samme og vi aftalte at mødes efter noget tid. Skal lige siges at jeg er fra københavn og han fra Jylland. Så da jeg tror på det bedste i folk hopper jeg da i bilen og kører til ham. Da vi mødes er der ingen tvivl vi har fantastisk kemi og han er rimelig hurtig til at fortælle mig hvor dejlig jeg er og at han særiøst mener at der er noget mellem os. Overnatter hos ham uden at vi laver andet end at kysse. Han fortæller mig næste morgen at han synes vi skal prøve det her og at vi kun skal date hinanden indtil vi har fundet ud af hva det skal blive til. Jeg kører hjem igen næste morgen. Men allerede om aften kan jeg mærke der er noget galt finder så ud af at han ser en han har datet før mig også og nu kan han ikke vælge. Jeg fortæller ham at jeg godt vil snakke med ham i telefonen men den tager han ikke så efter nogle mislykkede opkald skriver jeg til ham at jeg tager beslutningen for ham og jeg synes vi skal stoppe og bare være venner. Skal lige siges at han svare slet ikke på alle mine opkald eller beskeder.
Mit første spørgsmål er så bare hvorfor gjorde han så meget ud af at det skulle være os når han i sidste ende ikke mener det? Hva siger man og gør man med sådan en mand?
Og hva skal jeg gøre for ikke at springe i med begge ben hver gang?
Har du nogensinde prøvet at være helt vildt sulten, have lyst til pizza, men samtidig har du også helt vildt meget lyst til noget du godt ved er sundere for dig ?
Det er lidt samme princip. Følelsen af, at have mødt ”en helt speciel person” kan sagtens eksistere simultant med følelsen af ”lige at skulle være HELT sikker på, at man ikke vælger forkert".
Eller, at man godt lige vil nå at knalde hende/ham man datede før bare én (eller to .. eller – ) gang mere, inden man committer sig til den nye.
Eller du kan bare være rendt ind i en god gammeldags player, der siger præcis dét han ved giver den bedste respons. Uden at det behøver at være sandheden.
Og dem kan man altså bare ikke stille så meget op med, andet end at undgå dem, sekundet efter man har luret hvem de er :-)
Uanset hvad, så handler det selvfølgelig om, hvad du gør bedst i lignende situationer fremover.
Dine ”alarmklokker” gør helt rigtigt i at ringe højlydt, når en fyr du kun lige har mødt, allerede inden I overhovedet har haft sex, begynder at ævle løs om hvordan han kan se ”noget seriøst”.
”Date eksklusivt”, når man har mødtes én gang og INDEN man har lavet andet sammen end at snakke lidt, sove og kysse?
Det er da det samme som at sige: ”hey jeg ved godt, at du ikke har prøvekørt præcis DEN her bil endnu, men altså – lad lige være med at kigge mere på de andre valgmuligheder, okay ?”
HAN synes. Ok. Men hvad syntes du ?
At han siger du er dejlig – well, fair nok, han har sikkert ret – men hvordan i alverden kan man vide, hvorvidt der er basis for noget ”seriøst”, bare fordi der er ”kemi” ?
Det kan man ikke.
Man kan allerhøjest vide, at hey – vi har kemi. Cool. Lad os tage den derfra.
Så næste gang en fyr hopper lige vel hurtigt til konklusionerne om det ene eller andet, så bare sig det til ham som det er:
”Lad os tage den lidt med ro. Vi kender jo faktisk slet ikke hinanden særlig godt, endnu.”
På den måde får du også ret tydeligt kommunikeret, at du altså ikke er typen der bare falder for søde ord, og tror på dem, inden du har fundet ud af om der nu også er en reel handling bag.
Og endnu vigtigere:
Inden DU har fundet ud af, om han overhovedet sådan for alvor er noget for dig ….
