Derfor er halloween perfekt til en date

Vidste du, at frygt og lidenskab er nært beslægtede følelser? Når du bliver forskrækket, frigiver din krop de samme hormoner, som når du oplever at være voldsomt tiltrukket af nogen, og skulle du betvivle påstanden, kan vi jo lige forsøge os med en lille test:

Forestil dig, at alt dette sker nogenlunde samtidig: Dit blodtryk stiger, du mærker, at dit hjerte slår hurtigere og du får svedige håndflader. Du fornemmer, at varmen går dig til hovedet, alligevel risler kuldegysninger ned ad din ryg. Du må koncentrere dig for at virke afslappet og trække vejret normalt.

Hvad er der med dig? Har du netop fået øje på det menneske, du er vildt tiltrukket af, eller står du overfor en trussel, som gør dig bange? Beskrivelsen af din reaktion passer på begge scenarier. Du kan selvsagt let kende forskel på begær og på rædsel, men din krop kan tilsyneladende ikke. Den reagerer ens, og derfor er halloween perfekt til en date. Lidt iscenesat uhygge øger ganske enkelt din chance for at score. Eller… Det beror naturligvis på, hvor fantasifuld du er. Overdrivelse fremmer ikke altid hverken forståelse eller forelskelse, og du er hverken tjent med, at din date skriger af grin eller af skræk.

Læs også: 5 simple råd, der løfter din date

Savner du inspiration til en perfekt halloween-date? Her kommer en håndfuld uhyggeligt gode forslag:

🎃 I historiske omgivelser

Vælg at mødes i historiske omgivelser – det kan være omkring Kronborg Slot i Helsingør, Fredericia vold, Kastellet i København eller et tilsvarende sted, hvor fortid møder nutid, og hvor der også færdes andre mennesker. Det foretrækker de fleste på en første date, især hvis temaet er spædet op med uhygge. Brug google og forbered et par spøgelseshistorier, som I kan underholde hinanden med undervejs. Det bliver formentlig mere grin end gru, for når det kommer til stykket, er det ret svært at holde masken, mens man fortæller sådan en opdigtet historie.

🎃 Gys i biografen

En tur i biografen er ikke det mest indlysende date-valg. Medmindre begge er opsatte på at se en særlig film og derefter kobler et cafébesøg på. Men netop til halloween er det oplagt at købe billetter til en gyserfilm af en slags. Og dejligt at kunne rykke tættere sammen, når scenerne får det til at gibbe i én.

🎃 Lav græskar-lanterner

Udfold jeres kreative evner og udhul et par græskar. Jack-O-Lanterns er en ældgammel amerikansk tradition, som nok kom med irske indvandrere. Sæt fyrfadslys i lanternerne og drik noget varmt eller stærkt i lygternes skær på altanen eller terrassen. Det er ikke ret uhyggeligt , men den sene aftenluft kan jo også give kuldegysninger, der kalder på et fælles uldtæppe.

🎃 En indespærret date

Rundt om i landet kan man lade sig spærre inde i et escape room, hvor gåder og opgaver skal løses, før man kan finde nøglen til udgangen. Det kræver typisk fantasi, logisk sans og gode samarbejdsevner at slippe ud ved egen hjælp, og escape rooms er måske i virkeligheden sjovere, når man er flere end to. Man kan jo gå på date – og invitere et par af sine bedste venner med?

Læs også: Sjov, sexet eller seriøs? Sådan forbedrer du din profil

🎃 Middag med spooky tema

Forbered en middag over halloween temaet og pynt op med græskar og levende lys – og evt. lidt tant og fjas fra en spøg og skæmt-butik. Hvis du googler halloween mad, kan du finde massevis af opskrifter fx. på græskarsuppe, varme toddyer og kager med uhyggeligt mange kalorier og sjov pynt. Hvem kan stå for sådan en kreativitet?

Vil du læse flere artikler om dating og parforhold? KLIK HER 💜

Vil du opleve dating der giver sommerfugle i maven?

Kom ind og mærk sommerfuglene i maven når vi afslører hvem du passer allerbedst sammen med. Vores unikke matchmaker-teknologi arbejder 24 timer i døgnet. Er du klar til at møde din nye kæreste?

Opret gratis profil
Maria fra single.dk

Lad mig hjælpe dig med at finde din nye kæreste ❤️

Er du en mand eller kvinde?

Beklager, dette websted bruger funktioner, som din browser ikke understøtter.

Opgrader til en nyere version af Firefox, Chrome, Safari eller Edge så er du klar.