Får du for lidt sex og for meget chokolade?
Trøstespisning er helt okay i en krisetid, og man falder altså ikke i kurs som kæreste, fordi badevægten viser fire kilo ekstra, siger sexolog Sara Skaarup.
Maria Christiansen
Skribent
Morgenmad, snack, lille-frokost, snack, frokost, snack, eftermidagskaffe, sn… Hov, hvor er resten af chokoladen? Jamen så snupper jeg en is i fryseren, nå, dér var chokoladen, men nu har jeg hentet isen… Is OG chokolade er også godt. Hvad skal jeg i øvrigt finde på til aftensmad..?
Stress, bekymring, uro, isolation, kedsomhed. Det fører alt sammen det samme sted hen – til køkkenet! Hvis vi ikke var mestre i disciplinen trøstespisning før, har coronakrisen da for alvor sendt mange af os op i superligaen, når det gælder om at åbne og lukke køleskabsdøren. I hvert fald de af os, der har tendens til at lade vores følelser styre appetitten – og vi er åbenbart med i en ret stor “klub”.
I denne udprægede hjemme-arbejdstid fyger det med jokes om at grovæde og trøstespise, men der er faktisk grænser for, hvor sjovt det er. Overspisning fylder ikke kun maven, men også hovedet. Det er både godt og skidt.
“Neurotransmitter kender ikke forskel på Michelin-mad og dåsemakrel”
Godt, fordi vi belønnes ved, at hjernen udskiller neurotransmitterne opioider og dopamin, når vi spiser noget, vi nyder. Og i den aktuelle situation, når vi igen-igen-igen afsøger køkkenet for lækkerier, nyder vi jo altså det kolde stykke æggekage til overs fra aftensmaden, børnenes pålægschokolade og de billige chips. Neurotransmitter er smarte, men de kender ikke forskel på dyr Michelin-mad og dåsemakrel. De sørger for, at vi oplever en fornemmelse af velvære, og på den måde får de os til at slappe af. Og vi har netop brug for roen, når noget i vores omgivelser stresser os. Stort og småt.
Læs også: Sjov, sexet eller seriøs? Sådan forbedrer du din profil
Coronakrise med markante ændringer i hverdagen og bekymringer over fremtiden må kategoriseres som en stor stressfaktor, og med den er der altså biologi ind over, når den rastløse lækkersult rammer os. Men også når vi helt bevidst vælger at nyde nogle ekstra veltillavede måltider og en skøn dessert, fordi vi går glip af så meget andet, vi havde glædet os til: Ferier, fester, forestillinger. Dét valg er jo også en slags trøstespisning, det føles bare hverken skamfuldt eller på anden måde ubehageligt. Tværtimod. Det føles skønt, og fra naturens side er vi heldigvis bygget til at kunne spise mere mad, end hvad vi lige behøver. Ganske smart da vi var hulemænd og kvinder og ikke vidste, om vi også blev mætte i morgen. Måske knap så smart i dag, hvor det hovedsagelig er lyst og ikke sult, der styrer vores fødeindtag.
For kalorieoverskuddet bliver for højt, og selvværdet risikerer let at blive for lavt. Når vi har proppet os, opnår vi paradoksalt nok sjældent dét, vi ønsker os. Tilfredsstillelsen ved at spise bliver til ærgrelse og dårlig samvittighed – køleskabs-raids er formentlig mere udslagsgivende end gourmet-måltider, men også hvis hyggemiddagene sætter utilsigtede spor på kroppen, ender det hurtigt ud i dårlig samvittighed og manglende lyst til at tage tøjet af: Nu kan det også være lige meget med at gå på stranden, og en ny kæreste? Nej, nej, det kommer ikke på tale…
Resultatet er for lidt sex og for meget chokolade!
Læs også: 7 spørgsmål, du skal stille dig selv, hvis du tror, det er svært at finde en kæreste på nettet
– Nogle kaster sig ud i strikse diæter for at blive kæreste-værdige, men man falder ikke brat i kurs, fordi badevægten er gået fire kilo op, konstaterer sexolog Sara Skaarup, som mener, vi skal droppe selvbebrejdelserne og spise de snacks, vi har brug for, med god samvittighed.
– Det er en medfødt impuls, at vi trøster og giver os selv tryghed med mad. Vi mærker færre følelser, når vi er mætte, for så bliver vi tungere og fordøjer og kan holde refleksionen lidt i skak. På den måde dulmes uro og nervøsitet, som jo uvægerligt opstår under en truende krise. På grund af biologien, der spiller ind, skal der en meget høj grad af viljestyrke til, for at vi ikke spiser mere, oftere og mere usundt i en tid som denne, siger Sara Skaarup.
“Vi har en grotesk evne til at fokusere på noget, som for andre ikke engang er synligt”
– Det kan gøre ondt at føle sig for tyk, men det er ikke en grund til at undlade at opsøge kæresteriet. “Nu skal jeg sandelig slanke mig, for så kan de potentielle kærester derude bedre lide mig” – sådan hænger det jo ikke sammen, smiler Sara Skaarup, men forsikrer straks, at hun ikke siger det i morskab.
– Nyd den ekstra chokolade, du synes, du har brug for, fremfor at slå dig selv oveni hovedet med bebrejdelser. Det er lettere sagt end gjort, men hvis du har 40 kilos overvægt, har du et problem – hvis du har fire kilos ekstravægt, har du ikke et problem. Mange af os har en helt grotesk evne til at fokusere på noget, som for andre ikke engang er synligt. Derfor er mit budskab, at man ikke skal lade sig hæmme af nogle ekstra kilo, tilføjer hun.
Sexologen mener, at vi fremfor at tro, at man skal se ud på en bestemt måde, hellere skal bruge tiden lige nu på at evaluere sig selv og sit dating-mønster. Mens så meget er sat på hold, kan det være berigende med en tænkepause og forsøge at få klarlagt: Hvor er jeg egentlig nået til? Hvorfor har jeg flere kiksede forhold bag mig? Hvorfor har netop jeg så svært ved at finde en kæreste? Er jeg for mistroisk, fordi fortidens spøgelser har tag i mig? Hvad er det bedste ved mig?
“At kende ens sande værdier er et stærkt kort at have på hånden”
– At kende svarene på de spørgsmål har alt sammen afsmitning på, hvor god du er som kæreste, mener Sara Skaarup.
– Jo mere orden du har i penalhuset, altså jo mere du står ved dig selv, jo nemmere er det for andre mennesker at forholde sig til dig. Det er godt at finde frem til, hvad ens virkelige værdier er, og det er et stærkt kort at have på hånden i datingsammenhæng.
– Og hvis man har taget på og er ked af det, kan en travetur gøre det ud for en date, fremfor at man sidder hjemme og skriver eller ses på café. “Walk & Talk” modvirker tungsindet og det tabte selvværd. Man kan også gå ture uden at være på date. Fx. med en lydbog i ørerne, eller man kan gå og føre en god, gammeldags telefonsamtale, minder Sara om.
– Spørgsmålet er, om man ser på denne periode som et sammenbrud eller som en mulighed for research og for at blive lidt klogere. Og hvis du viger tilbage fra at gøre kur til nye mennesker i denne corona-tid, kan det være, at der er mennesker i dit “bagkatalog”, som du stadig tænker på? Er der nogen, du har været glad for, der skal have en chance til?
Også i forhold til trøstespisning er det en alvorlig overvejelse værd, for de talrige mellemmåltider og snacks er ret beset blot erstatninger. For følelsen af forbindelse, for manglende ro og kedsomhed. De udfylder et tomrum.
Det kunne en rigtig sød kæreste lige så godt gøre… Bare meget bedre.
Morgenmad, snack, lille-frokost, snack, frokost, snack, eftermidagskaffe, sn… Hov, hvor er resten af chokoladen? Jamen så snupper jeg en is i fryseren, nå, dér var chokoladen, men nu har jeg hentet isen… Is OG chokolade er også godt. Hvad skal jeg i øvrigt finde på til aftensmad..?
Stress, bekymring, uro, isolation, kedsomhed. Det fører alt sammen det samme sted hen – til køkkenet! Hvis vi ikke var mestre i disciplinen trøstespisning før, har coronakrisen da for alvor sendt mange af os op i superligaen, når det gælder om at åbne og lukke køleskabsdøren. I hvert fald de af os, der har tendens til at lade vores følelser styre appetitten – og vi er åbenbart med i en ret stor “klub”.
I denne udprægede hjemme-arbejdstid fyger det med jokes om at grovæde og trøstespise, men der er faktisk grænser for, hvor sjovt det er. Overspisning fylder ikke kun maven, men også hovedet. Det er både godt og skidt.
“Neurotransmitter kender ikke forskel på Michelin-mad og dåsemakrel”
Godt, fordi vi belønnes ved, at hjernen udskiller neurotransmitterne opioider og dopamin, når vi spiser noget, vi nyder. Og i den aktuelle situation, når vi igen-igen-igen afsøger køkkenet for lækkerier, nyder vi jo altså det kolde stykke æggekage til overs fra aftensmaden, børnenes pålægschokolade og de billige chips. Neurotransmitter er smarte, men de kender ikke forskel på dyr Michelin-mad og dåsemakrel. De sørger for, at vi oplever en fornemmelse af velvære, og på den måde får de os til at slappe af. Og vi har netop brug for roen, når noget i vores omgivelser stresser os. Stort og småt.
Læs også: Sjov, sexet eller seriøs? Sådan forbedrer du din profil
Coronakrise med markante ændringer i hverdagen og bekymringer over fremtiden må kategoriseres som en stor stressfaktor, og med den er der altså biologi ind over, når den rastløse lækkersult rammer os. Men også når vi helt bevidst vælger at nyde nogle ekstra veltillavede måltider og en skøn dessert, fordi vi går glip af så meget andet, vi havde glædet os til: Ferier, fester, forestillinger. Dét valg er jo også en slags trøstespisning, det føles bare hverken skamfuldt eller på anden måde ubehageligt. Tværtimod. Det føles skønt, og fra naturens side er vi heldigvis bygget til at kunne spise mere mad, end hvad vi lige behøver. Ganske smart da vi var hulemænd og kvinder og ikke vidste, om vi også blev mætte i morgen. Måske knap så smart i dag, hvor det hovedsagelig er lyst og ikke sult, der styrer vores fødeindtag.
For kalorieoverskuddet bliver for højt, og selvværdet risikerer let at blive for lavt. Når vi har proppet os, opnår vi paradoksalt nok sjældent dét, vi ønsker os. Tilfredsstillelsen ved at spise bliver til ærgrelse og dårlig samvittighed – køleskabs-raids er formentlig mere udslagsgivende end gourmet-måltider, men også hvis hyggemiddagene sætter utilsigtede spor på kroppen, ender det hurtigt ud i dårlig samvittighed og manglende lyst til at tage tøjet af: Nu kan det også være lige meget med at gå på stranden, og en ny kæreste? Nej, nej, det kommer ikke på tale…
Resultatet er for lidt sex og for meget chokolade!
Læs også: 7 spørgsmål, du skal stille dig selv, hvis du tror, det er svært at finde en kæreste på nettet
– Nogle kaster sig ud i strikse diæter for at blive kæreste-værdige, men man falder ikke brat i kurs, fordi badevægten er gået fire kilo op, konstaterer sexolog Sara Skaarup, som mener, vi skal droppe selvbebrejdelserne og spise de snacks, vi har brug for, med god samvittighed.
– Det er en medfødt impuls, at vi trøster og giver os selv tryghed med mad. Vi mærker færre følelser, når vi er mætte, for så bliver vi tungere og fordøjer og kan holde refleksionen lidt i skak. På den måde dulmes uro og nervøsitet, som jo uvægerligt opstår under en truende krise. På grund af biologien, der spiller ind, skal der en meget høj grad af viljestyrke til, for at vi ikke spiser mere, oftere og mere usundt i en tid som denne, siger Sara Skaarup.
“Vi har en grotesk evne til at fokusere på noget, som for andre ikke engang er synligt”
– Det kan gøre ondt at føle sig for tyk, men det er ikke en grund til at undlade at opsøge kæresteriet. “Nu skal jeg sandelig slanke mig, for så kan de potentielle kærester derude bedre lide mig” – sådan hænger det jo ikke sammen, smiler Sara Skaarup, men forsikrer straks, at hun ikke siger det i morskab.
– Nyd den ekstra chokolade, du synes, du har brug for, fremfor at slå dig selv oveni hovedet med bebrejdelser. Det er lettere sagt end gjort, men hvis du har 40 kilos overvægt, har du et problem – hvis du har fire kilos ekstravægt, har du ikke et problem. Mange af os har en helt grotesk evne til at fokusere på noget, som for andre ikke engang er synligt. Derfor er mit budskab, at man ikke skal lade sig hæmme af nogle ekstra kilo, tilføjer hun.
Sexologen mener, at vi fremfor at tro, at man skal se ud på en bestemt måde, hellere skal bruge tiden lige nu på at evaluere sig selv og sit dating-mønster. Mens så meget er sat på hold, kan det være berigende med en tænkepause og forsøge at få klarlagt: Hvor er jeg egentlig nået til? Hvorfor har jeg flere kiksede forhold bag mig? Hvorfor har netop jeg så svært ved at finde en kæreste? Er jeg for mistroisk, fordi fortidens spøgelser har tag i mig? Hvad er det bedste ved mig?
“At kende ens sande værdier er et stærkt kort at have på hånden”
– At kende svarene på de spørgsmål har alt sammen afsmitning på, hvor god du er som kæreste, mener Sara Skaarup.
– Jo mere orden du har i penalhuset, altså jo mere du står ved dig selv, jo nemmere er det for andre mennesker at forholde sig til dig. Det er godt at finde frem til, hvad ens virkelige værdier er, og det er et stærkt kort at have på hånden i datingsammenhæng.
– Og hvis man har taget på og er ked af det, kan en travetur gøre det ud for en date, fremfor at man sidder hjemme og skriver eller ses på café. “Walk & Talk” modvirker tungsindet og det tabte selvværd. Man kan også gå ture uden at være på date. Fx. med en lydbog i ørerne, eller man kan gå og føre en god, gammeldags telefonsamtale, minder Sara om.
– Spørgsmålet er, om man ser på denne periode som et sammenbrud eller som en mulighed for research og for at blive lidt klogere. Og hvis du viger tilbage fra at gøre kur til nye mennesker i denne corona-tid, kan det være, at der er mennesker i dit “bagkatalog”, som du stadig tænker på? Er der nogen, du har været glad for, der skal have en chance til?
Også i forhold til trøstespisning er det en alvorlig overvejelse værd, for de talrige mellemmåltider og snacks er ret beset blot erstatninger. For følelsen af forbindelse, for manglende ro og kedsomhed. De udfylder et tomrum.
Det kunne en rigtig sød kæreste lige så godt gøre… Bare meget bedre.
Morgenmad, snack, lille-frokost, snack, frokost, snack, eftermidagskaffe, sn… Hov, hvor er resten af chokoladen? Jamen så snupper jeg en is i fryseren, nå, dér var chokoladen, men nu har jeg hentet isen… Is OG chokolade er også godt. Hvad skal jeg i øvrigt finde på til aftensmad..?
Stress, bekymring, uro, isolation, kedsomhed. Det fører alt sammen det samme sted hen – til køkkenet! Hvis vi ikke var mestre i disciplinen trøstespisning før, har coronakrisen da for alvor sendt mange af os op i superligaen, når det gælder om at åbne og lukke køleskabsdøren. I hvert fald de af os, der har tendens til at lade vores følelser styre appetitten – og vi er åbenbart med i en ret stor “klub”.
I denne udprægede hjemme-arbejdstid fyger det med jokes om at grovæde og trøstespise, men der er faktisk grænser for, hvor sjovt det er. Overspisning fylder ikke kun maven, men også hovedet. Det er både godt og skidt.
“Neurotransmitter kender ikke forskel på Michelin-mad og dåsemakrel”
Godt, fordi vi belønnes ved, at hjernen udskiller neurotransmitterne opioider og dopamin, når vi spiser noget, vi nyder. Og i den aktuelle situation, når vi igen-igen-igen afsøger køkkenet for lækkerier, nyder vi jo altså det kolde stykke æggekage til overs fra aftensmaden, børnenes pålægschokolade og de billige chips. Neurotransmitter er smarte, men de kender ikke forskel på dyr Michelin-mad og dåsemakrel. De sørger for, at vi oplever en fornemmelse af velvære, og på den måde får de os til at slappe af. Og vi har netop brug for roen, når noget i vores omgivelser stresser os. Stort og småt.
Læs også: Sjov, sexet eller seriøs? Sådan forbedrer du din profil
Coronakrise med markante ændringer i hverdagen og bekymringer over fremtiden må kategoriseres som en stor stressfaktor, og med den er der altså biologi ind over, når den rastløse lækkersult rammer os. Men også når vi helt bevidst vælger at nyde nogle ekstra veltillavede måltider og en skøn dessert, fordi vi går glip af så meget andet, vi havde glædet os til: Ferier, fester, forestillinger. Dét valg er jo også en slags trøstespisning, det føles bare hverken skamfuldt eller på anden måde ubehageligt. Tværtimod. Det føles skønt, og fra naturens side er vi heldigvis bygget til at kunne spise mere mad, end hvad vi lige behøver. Ganske smart da vi var hulemænd og kvinder og ikke vidste, om vi også blev mætte i morgen. Måske knap så smart i dag, hvor det hovedsagelig er lyst og ikke sult, der styrer vores fødeindtag.
For kalorieoverskuddet bliver for højt, og selvværdet risikerer let at blive for lavt. Når vi har proppet os, opnår vi paradoksalt nok sjældent dét, vi ønsker os. Tilfredsstillelsen ved at spise bliver til ærgrelse og dårlig samvittighed – køleskabs-raids er formentlig mere udslagsgivende end gourmet-måltider, men også hvis hyggemiddagene sætter utilsigtede spor på kroppen, ender det hurtigt ud i dårlig samvittighed og manglende lyst til at tage tøjet af: Nu kan det også være lige meget med at gå på stranden, og en ny kæreste? Nej, nej, det kommer ikke på tale…
Resultatet er for lidt sex og for meget chokolade!
Læs også: 7 spørgsmål, du skal stille dig selv, hvis du tror, det er svært at finde en kæreste på nettet
– Nogle kaster sig ud i strikse diæter for at blive kæreste-værdige, men man falder ikke brat i kurs, fordi badevægten er gået fire kilo op, konstaterer sexolog Sara Skaarup, som mener, vi skal droppe selvbebrejdelserne og spise de snacks, vi har brug for, med god samvittighed.
– Det er en medfødt impuls, at vi trøster og giver os selv tryghed med mad. Vi mærker færre følelser, når vi er mætte, for så bliver vi tungere og fordøjer og kan holde refleksionen lidt i skak. På den måde dulmes uro og nervøsitet, som jo uvægerligt opstår under en truende krise. På grund af biologien, der spiller ind, skal der en meget høj grad af viljestyrke til, for at vi ikke spiser mere, oftere og mere usundt i en tid som denne, siger Sara Skaarup.
“Vi har en grotesk evne til at fokusere på noget, som for andre ikke engang er synligt”
– Det kan gøre ondt at føle sig for tyk, men det er ikke en grund til at undlade at opsøge kæresteriet. “Nu skal jeg sandelig slanke mig, for så kan de potentielle kærester derude bedre lide mig” – sådan hænger det jo ikke sammen, smiler Sara Skaarup, men forsikrer straks, at hun ikke siger det i morskab.
– Nyd den ekstra chokolade, du synes, du har brug for, fremfor at slå dig selv oveni hovedet med bebrejdelser. Det er lettere sagt end gjort, men hvis du har 40 kilos overvægt, har du et problem – hvis du har fire kilos ekstravægt, har du ikke et problem. Mange af os har en helt grotesk evne til at fokusere på noget, som for andre ikke engang er synligt. Derfor er mit budskab, at man ikke skal lade sig hæmme af nogle ekstra kilo, tilføjer hun.
Sexologen mener, at vi fremfor at tro, at man skal se ud på en bestemt måde, hellere skal bruge tiden lige nu på at evaluere sig selv og sit dating-mønster. Mens så meget er sat på hold, kan det være berigende med en tænkepause og forsøge at få klarlagt: Hvor er jeg egentlig nået til? Hvorfor har jeg flere kiksede forhold bag mig? Hvorfor har netop jeg så svært ved at finde en kæreste? Er jeg for mistroisk, fordi fortidens spøgelser har tag i mig? Hvad er det bedste ved mig?
“At kende ens sande værdier er et stærkt kort at have på hånden”
– At kende svarene på de spørgsmål har alt sammen afsmitning på, hvor god du er som kæreste, mener Sara Skaarup.
– Jo mere orden du har i penalhuset, altså jo mere du står ved dig selv, jo nemmere er det for andre mennesker at forholde sig til dig. Det er godt at finde frem til, hvad ens virkelige værdier er, og det er et stærkt kort at have på hånden i datingsammenhæng.
– Og hvis man har taget på og er ked af det, kan en travetur gøre det ud for en date, fremfor at man sidder hjemme og skriver eller ses på café. “Walk & Talk” modvirker tungsindet og det tabte selvværd. Man kan også gå ture uden at være på date. Fx. med en lydbog i ørerne, eller man kan gå og føre en god, gammeldags telefonsamtale, minder Sara om.
– Spørgsmålet er, om man ser på denne periode som et sammenbrud eller som en mulighed for research og for at blive lidt klogere. Og hvis du viger tilbage fra at gøre kur til nye mennesker i denne corona-tid, kan det være, at der er mennesker i dit “bagkatalog”, som du stadig tænker på? Er der nogen, du har været glad for, der skal have en chance til?
Også i forhold til trøstespisning er det en alvorlig overvejelse værd, for de talrige mellemmåltider og snacks er ret beset blot erstatninger. For følelsen af forbindelse, for manglende ro og kedsomhed. De udfylder et tomrum.
Det kunne en rigtig sød kæreste lige så godt gøre… Bare meget bedre.
Genveje
Har du brug for hjælp?
© 1999 — 2024 Babel ApS
Genveje
Har du brug for hjælp?
© 1999 — 2024 Babel ApS
© 1999 — 2024 Babel ApS