Hvem skal betale på første date? Er det akavet eller ligetil?

Før i tiden betalte mændene altid for gildet, når et par gik i byen. Det gav mening, fordi de tjente pengene – eller i hvert fald flere end kvinderne. Men hvordan er det nu? Tilsyneladende er det fortsat ham, der oftest tager regningen, og er det okay i forhold til tidens trend og ligestilling vol. 2019? Eller giver det anledning til akavede situationer, når det er på tide at bryde op fra en date?

En norsk undersøgelse viser, at såvel mænd som kvinder finder det mest passende, at det er ham, der betaler. 28 pct. af de adspurgte mænd hiver tegnedrengen op, fordi de føler, det forventes, når de er på date. Det tilsvarende tal for kvinder ligger på tre pct.

“Det er ikke et ufravigeligt krav, at manden skal betale på første date – men derimod et kæmpe plus, der giver mere lyst til at se ham igen”

Mændene lader til at tage lettere på betalings-spørgsmålet end kvinder. Otte ud af ti kvinder vil afslutte et nyt forhold, hvis manden forsøger at løbe fra regningen eller i øvrigt viser økonomisk uansvarlighed. Mænd derimod er mere large, og kun omkring halvdelen af dem vil anse det som et kæmpe turn-off, hvis deres kvindelige date ikke har styr på sin privatøkonomi.

De gamle kønsroller skinner igennem

De gamle, traditionelle kønsroller skinner igennem. Når kvinder dater, vægter de altså sund økonomi højere end mænd gør.

Læs også: 10 råd, der gør dig mere attraktiv på din første date

Seniorforsker Mai Heide Ottosen fra det Nationale Forskningscenter er ekspert i pardannelse og skilsmisser, og hun har i en undersøgelse fra 2012 forklaret, at mænds forsørgerpotentiale har væsentlig betydning for familiedannelse. Som oftest får kvinderne størstedelen af ansvaret for børnene, og derfor er det vigtigt, at de finder nogle ordentlige mænd/fædre, som de kan regne med. Og deres socioøkonomiske situation betyder mere for kvinder end omvendt.

– Jo højere uddannelse og indtjening han har, jo mere attraktiv er han.

Mai Ottosen og nationaløkonom Nina Smith, der forsker i arbejdsmarked og køn, er enige om, at de traditionelle kønsroller påvirker kvinders økonomiske forventninger til mænd.

“Hvis man ikke ved, hvem der bad om regningen, lægger man den bare på mandens side af bordet”

Selvom vi er langt i ligestilling og generelt undgår forskelsbehandling, lever vi faktisk efter meget traditionelle kønsmønstre i dagligdagen – og tænker også kønsstereotypt. Mænd arbejder fx. mere og har langt mindre barselsorlov end kvinder.

Mai Ottosen skønner, at der næppe er sket den store udvikling siden 2012, og at kønsmønstrene stadig flytter sig ret trægt i Danmark.