Hvor god er du til at gennemskue en løgn?

Hvor mange har sagt jeg elsker dig til dig igennem dit liv, spørger journalist og forfatter Peer Kaae, men han kender allerede det mest sædvanlige svar: – De færreste kommer over en håndfuld, selv når de tæller deres forældre med. Det er fordi, det – næsten – er umuligt at sige de tre ord og lyve samtidig. Jeg elsker dig er altså en sætning, vi kun siger, når vi virkelig mener det helt oprigtigt.

– Det er en hel anden sag med formuleringer som kan man andet end at elske en kvinde som dig? Eller du er verdens lækreste fyr. Forklaringen ligger i sætningsopbygningen, siger Peer med overbevisning. Han har uddannet sig i statement-analyse, en teknik, som bl.a. den amerikanske og israelske efterretnings- og sikkerhedstjeneste bruger til at afsløre løgn og bedrag. Metoden går ud på at analysere folks formuleringer og ordvalg og bemærke, hvilke ord, der bruges spontant modsat de ord, der følges op af nærmere forklaringer. Der er selvfølgelig mange flere nedslagspunkter, og hele denne måde at skelne sandt fra usandt på har Peer Kaae skrevet en underholdende og lærerig bog om. “3 er løgnerens tal” hedder den, for når vi lyver, springer netop 3-tallet frem fra underbevidstheden som intet andet tal. Uden at nogen kan forklare hvorfor.

– Alle lyver. Nogle gør det blot en anelse, fortier fx. visse ting, andre kaster sig ud i de mest utrolige røverhistorier, og vi lyver mest til folk, vi ikke kender. Der er også de hensynsfulde og hvide løgne, som fortælles i den bedste mening. – Hvor ser du godt ud, har du ikke tabt dig? Og så naturligvis alle løgnene, vi finder på overfor os selv. Men alle løgnere falder i fælden, hvis blot de taler længe nok. Deres ord vil altid ende med at forråde dem, konstaterer Peer.

Læs også: Derfor lyver dit kropssprog aldrig

I bogen hejser han en lang række røde flag overfor udsagn i kendte og spektakulære kriminalsager, fx. mordene på John F. Kennedy og Oluf Palme. Peter Madsen, der slog en ung svensk kvinde ihjel i sin ubåd, kalder Peer Kaae for danmarkshistoriens dårligste løgner, og den fortsat uopklarede sag fra Norge, hvor rigmanden Tom Hagens hustru er forsvundet, er også en af de mysterier, han kaster sig ud i at afkode. Og nøjagtig de samme røde flag kan man hejse, når der er grund til at være på vagt under langt mindre dramatiske omstændigheder.

Her kommer 10 pointer fra “3 er løgnerens tal”:

1. 5 sekunders reglen

Tænk før du taler, lyder et glimrende råd. Men kommer et ja/nej-svar på et simpelt spørgsmål med forsinkelse, tyder det på, at svaret ikke kommer fra hukommelsen alene. Hvis vi taler sandt, finder hjernen ordene på mindre end fem sekunder.

2. De første ti minutter

I sagens natur er det vanskeligt at forske i løgn, alligevel viser undersøgelser, at mennesker i gennemsnit lyver tre gange i løbet af de første ti minutter af en samtale. Typisk svarer de fleste af os bekræftende på spørgsmålet går det godt? Uanset hvad realiteten måtte være. Løgn kan også ligge i fravalg af det, vi siger. Fx. at vi undlader at fortælle om arbejdsløshed eller en aktuel konflikt.

3. Omdømmet

– Pas på med mennesker, der går meget op i at beskytte deres omdømme: – Tror du virkelig, at sådan en som jeg kunne finde på at gøre dét..? Notoriske løgnere er ofte vildt optaget af, hvad andre mener om dem og kan reagere helt ude af proportioner, hvis nogen sætter spørgsmålstegn ved det.

4. Papegøjesvar

Et papegøjesvar er egentlig ikke et svar, men et spørgsmål. Ved at svare med at stille et modspørgsmål vindes der tid til at tænke sig om. – Hvor sov du i nat? – Hvor jeg sov i nat?? Hvis spørgsmålet både er hørt og forstået, hvorfor er det så nødvendigt at gentage det?

Læs også: Kender du forskel på tom smiger og et ægte kompliment?

5. Den oprigtige gåtur

En tysk efterretningsofficer lokkede alverdens hemmeligheder ud af tilfangetagne engelske piloter under 2. verdenskrig. Hans forhørsmetode var ganske enkelt at gå ture med dem. Efter tyve minutters gang kunne han få dem til at tale om alt muligt. At gå side om side – modsat at sidde stille overfor hinanden – gør os mere åbenmundede, fordi vi føler os mere ligestillede og derfor ikke så pressede.

6. Dét, der ikke siges

Ét er at lytte grundigt til, hvad der siges, hvis man vil gennemskue, om noget er det pure opspind. Noget andet er at lægge mærke til, hvad der ikke bliver fortalt. I statement-analysen kaldes det at udvide tidsrammen, hvis der i fortællingen er et tidsrum der ikke beskrives. Her benyttes ord som bagefter, dernæst og efter nogen tid. Spørgsmålet er, hvad der skete i den tid, de ord dækker over? Bagefter hvad?

7. Det afslørende ord vi

Noget er galt, hvis et menneske aldrig siger vi, men kun jeg. Han eller hun føler sig formentlig trængt op i en krog, er stresset og trænger til ferie. “Vi” er også værd at lægge mærke til, hvis man mistænker utroskab. Hvor Gurli og jeg gik en tur efter fyraften, ikke indikerer nogen følelsesmæssig forbindelse til Gurli, gør vi gik en tur det i langt højere grad. En ny kæreste skal helst ikke bruge ordet vi for ofte som sin ex. Medmindre der er fælles børn.

8. Min, mit…

Peer Kaae griner, når han siger, at han altid kan gennemskue, om en kvinde er single eller ej. – Hun bruger de possessive pronomener – ejestedordene – flittigt. Hun siger min seng, min hund. Grammatikken er generelt vigtig. “Jeg” er det mest magtfulde grundled og afspejler ansvar og ejerskab. Det kommer instinktivt, og når nogen springer “jeg” over eller skifter til “man”, blafrer et at de røde flag. Når nogen siger, hils på min kæreste, Inge, er det godt. I modsætning til her er Inge…

9. Mester-løgnere

At alle løgnere afsløres, når blot de taler længe nok, er naturligvis… ikke sandt. Der findes “gode” løgnere, der afvæbner os. Det er mennesker, der mestrer at lyve med stor overbevisning. De har et åbent kropssprog, de taler i et behageligt og flydende toneleje, og de finder det tilsyneladende legende let at lyve. De føler hverken angst eller skyld, har en sympatisk udstråling, er dygtige skuespillere og besidder en gedigen psykologisk indsigt. Smukke mennesker opfattes generelt mere tillidsvækkende, selvom de ikke nødvendigvis er ærlige i virkeligheden.

Læs også: Hvordan ved man, om man skal slå op?

10. Sandheden er god nok

Når man skriver en hel bog om løgn, bliver man så miljøskadet..? Spørgsmålet når nærmest ikke at blive udtalt, før Peer Kaae bekræfter, at dét gør man. – Fx. er facebook den rene legeplads for en statement analytiker. Mænd og kvinder lyver om forskellige ting, og vi lyver for os selv for at fremstå som det menneske, vi helst vil være.

– Men virkeligheden er god nok. Man behøver ikke at pynte på den, og så alligevel er der løgne, der som olie får livet til at glide lidt nemmere, siger Peer Kaae.

– Jeg mener ikke, vi for enhver pris skal kaste sandheder i hovedet på hinanden.

Hvis du vil læse mere om, hvordan statement-analyse kan afsløre løgn og bedrag, kan Peer Kaaes bog købes i boghandlere, på nettet og i de større supermarkedskæder.

Læs også: Sådan taler du dig direkte ind i hjertet på din date