Kan du score med mundbind på?
Nå, dét mener du ikke? Men det er netop ved hjælp af øjenkontakt, du bedst fastholder andres opmærksomhed, og bliver det ikke bare lettere (måske endda mere spændende), når resten af ansigtet ikke “distraherer”? Lad os lege lidt med tanken – med et glimt i øjet over mundbindet 😉
Maria Christiansen
Skribent
Han var på vej op ad stationens rulletrappe og jeg var på vej ned mod perronen. Lige dér i escalator-krydset så jeg ind i de smukkeste øjne, og i et splitsekund opstod en magisk kontakt. Var det ikke for togafgangen – og resten af mit liv – kunne jeg ha’ slået flikflak over gelænderet, hvilket formentlig havde brudt fortryllelsen. Der kommer sjældent noget yndefuldt ud af at trodse tandhjulene på sådan en trappe, og det var jo heller ikke et eventyr. Der var blot øjenkontakt mellem en mand og en kvinde – formummede bag mundbind.
Men de kan altså noget, vores nye accessories – mundbindene. De får os til at fokusere på hinandens blikke, intet andet “distraherer”.
Læs også: Derfor lyver dit kropssprog aldrig
Øjnene er sjælens spejl, siger man. Fordi blikket og øjenomgivelserne afslører vores følelser. Med et enkelt blik spotter vi lynhurtigt, om vi står overfor en person, der er glad, vred, sur, ked af det – eller forelsket. Og vi kan tage afstand fra nogen ved at se op eller væk. Altså nægte at have øjenkontakt. Men bedre endnu kan vi fastholde andres opmærksomhed, ja nogle kan ligefrem indfange andre alene ved at se dem ind i øjnene.
“Hvad læser du? Kommer du tit her? Dejligt vejr i dag”
Lige fra vi bliver født, tiltrækkes vi meget lettere af mennesker, der ser på os, end af mennesker, der kigger alle mulige andre steder hen, og vi registrerer, når nogen betragter os, før vi rent faktisk får øje på vedkommende. Du har garanteret oplevet at sidde og læse i et tog eller på en café og pludselig blive opmærksom på, at nogen kigger på dig? Og når du har set op, har vedkommende som regel skyndt sig at se væk? Eller taget initiativ til at komme i kontakt med dig: “Hvad læser du? Kommer du tit her? Dejligt vejr i dag…”
At blive set på får de fleste af os til at ‘se med’ på os selv. Vi begynder at vurdere os selv, og det kan både gøre os usikre (har jeg mon persille mellem tænderne eller knappet skjorten skævt?) – eller veltilpasse, i det omfang vi gerne vil kigges på.
“Mundbindet er uvæsentligt i forhold til at skabe kontakt”
Derfor giver det god mening at være opmærksom på, hvordan folk reagerer, når du ser på dem. Hvis de smiler, lyser op, hilser og endda begynder at tale til dig, ja så er du på sikker grund, men hvis reaktionen er et ligegyldigt blik og et tilbageholdende kropssprog, forstår du formentlig afvisningen, uden der er sagt en eneste lyd.
I begge tilfælde (i alle tilfælde) kommunikerer vi med øjnene. Nogle er ligefrem uddannende i det og kan fastslå, om et menneske er oprigtigt eller løgnagtigt.
Med andre ord er mundbindet uvæsentligt i forhold til at skabe kontakt - det er øjnene, der er vigtige.
Har du brug for en guide?
Bevidst ingen øjenkontakt - glem ham eller hende. Hun er overhovedet ikke interesseret. Hverken hvis I er begyndt at tale sammen, eller hvis I endnu ikke har vekslet et ord. Og du kan med fordel selv vælge at se alle mulige andre steder hen, hvis du sidder overfor en, der “sluger dig med øjnene” eller glor ubehøvlet. At se væk helt bevidst er en tydelig måde at sige duer ikke - skrid på. Eneste undtagelse er, hvis du har glemt at knappe bukserne eller har spildt æg på kraven, og vedkommende overfor dig er for genert til at sige det.
Ubevidst manglende øjenkontakt – tyder på, at han eller hun slet ikke har opdaget dig. Eller er optaget af noget andet. Tæller masker i strikketøjet eller push-ups i fitnesscentret. Du er nødt til at gøre dig bemærket eller finde et bedre tidspunkt...
Det ubevidste blik – er når nogen opdager, at du opdager, at de kigger, og de så også selv opdager det! Det er typisk når man lader blikket vandre og man i et øjeblik “rammer” en anden, der gør det samme. Der er ikke meget flirt i det, og i 99 ud af hundrede tilfælde kommer der det heller ikke.
Det bevidste blik – er lig med kontakt, interesse i en eller anden form. Det er langt fra sikkert, at blikket fastholdes, når du og han eller hun har fået øje på hinanden, der kan opstå generthed, eller det kan være interessen forduftede. Nogle studier har påvist, at hvis man kigger ned, er det fordi, interessen er til stede, mens man bare er ligeglad, hvis man bryder kontakten ved at kigge ud til siden. Under alle omstændigheder synes de fleste af os, at det er akavet at holde øjenkontakt til et andet menneske i mere end to sekunder.
Det halve øjekast - eller to – når nogen kigger og så alligevel ikke gør det. Men altså har SET dig. Det er noget med at holde blikket fast i et nanosekund længere end “normalt”: Interessen er vakt, vedkommende er distraheret fra, hvad han eller hun ellers var i gang med. Helt ubevidst ser vi mennesker hellere på noget (eller nogen), vi finder tiltrækkende. Derfor bliver sådan et halvt øjekast ofte fulgt op af endnu et, og hermed er der et virkelig godt afsæt for at starte en samtale.
Det stirrende og smilende blik – det kan være vildt ubehageligt, hvis nogen stirrer uhæmmet på én. Og blot nogle få ekstra sekunders dvælen kan let defineres som uhæmmet. Hvis vedkommende, der stirrer, er tiltrækkende, er det derimod sjældent forbundet med ubehag, og hvis øjnene, der ser, også smiler, ville det så ikke være dumt at ignorere det?
Eye-fucking-blikket – visse udtryk og ord er vanskelige at oversætte fra engelsk. Hotdog, weekend, pullover - og eyefucking! Det er, når nogen ser på dig med et smil, der bare bliver ved og ved… Det handler om at demonstrere så meget interesse som overhovedet, og alt efter afsenderen kan det opfattes frækt på den flabede måde – provokerende – eller inciterende. Det kan også være blikket, der får (typisk kvinder) til at ønske, at de havde gennemført et karate-kursus eller købt en peberspray.
Violinerne-spiller-blikket – er det helt og aldeles henførte efter-sex-blik. Det er Lady og Vagabonden-blikket hen over tallerkenen med spaghetti, mens violinerne spiller. Det er blikket, du vågner til, når din vidunderlige kæreste ligger på albuen og betragter dig. Det er hold-nu-kæft-hvor-livet-er-godt-blikket, og det er ærlig talt svært foreneligt med mundbind.
Han var på vej op ad stationens rulletrappe og jeg var på vej ned mod perronen. Lige dér i escalator-krydset så jeg ind i de smukkeste øjne, og i et splitsekund opstod en magisk kontakt. Var det ikke for togafgangen – og resten af mit liv – kunne jeg ha’ slået flikflak over gelænderet, hvilket formentlig havde brudt fortryllelsen. Der kommer sjældent noget yndefuldt ud af at trodse tandhjulene på sådan en trappe, og det var jo heller ikke et eventyr. Der var blot øjenkontakt mellem en mand og en kvinde – formummede bag mundbind.
Men de kan altså noget, vores nye accessories – mundbindene. De får os til at fokusere på hinandens blikke, intet andet “distraherer”.
Læs også: Derfor lyver dit kropssprog aldrig
Øjnene er sjælens spejl, siger man. Fordi blikket og øjenomgivelserne afslører vores følelser. Med et enkelt blik spotter vi lynhurtigt, om vi står overfor en person, der er glad, vred, sur, ked af det – eller forelsket. Og vi kan tage afstand fra nogen ved at se op eller væk. Altså nægte at have øjenkontakt. Men bedre endnu kan vi fastholde andres opmærksomhed, ja nogle kan ligefrem indfange andre alene ved at se dem ind i øjnene.
“Hvad læser du? Kommer du tit her? Dejligt vejr i dag”
Lige fra vi bliver født, tiltrækkes vi meget lettere af mennesker, der ser på os, end af mennesker, der kigger alle mulige andre steder hen, og vi registrerer, når nogen betragter os, før vi rent faktisk får øje på vedkommende. Du har garanteret oplevet at sidde og læse i et tog eller på en café og pludselig blive opmærksom på, at nogen kigger på dig? Og når du har set op, har vedkommende som regel skyndt sig at se væk? Eller taget initiativ til at komme i kontakt med dig: “Hvad læser du? Kommer du tit her? Dejligt vejr i dag…”
At blive set på får de fleste af os til at ‘se med’ på os selv. Vi begynder at vurdere os selv, og det kan både gøre os usikre (har jeg mon persille mellem tænderne eller knappet skjorten skævt?) – eller veltilpasse, i det omfang vi gerne vil kigges på.
“Mundbindet er uvæsentligt i forhold til at skabe kontakt”
Derfor giver det god mening at være opmærksom på, hvordan folk reagerer, når du ser på dem. Hvis de smiler, lyser op, hilser og endda begynder at tale til dig, ja så er du på sikker grund, men hvis reaktionen er et ligegyldigt blik og et tilbageholdende kropssprog, forstår du formentlig afvisningen, uden der er sagt en eneste lyd.
I begge tilfælde (i alle tilfælde) kommunikerer vi med øjnene. Nogle er ligefrem uddannende i det og kan fastslå, om et menneske er oprigtigt eller løgnagtigt.
Med andre ord er mundbindet uvæsentligt i forhold til at skabe kontakt - det er øjnene, der er vigtige.
Har du brug for en guide?
Bevidst ingen øjenkontakt - glem ham eller hende. Hun er overhovedet ikke interesseret. Hverken hvis I er begyndt at tale sammen, eller hvis I endnu ikke har vekslet et ord. Og du kan med fordel selv vælge at se alle mulige andre steder hen, hvis du sidder overfor en, der “sluger dig med øjnene” eller glor ubehøvlet. At se væk helt bevidst er en tydelig måde at sige duer ikke - skrid på. Eneste undtagelse er, hvis du har glemt at knappe bukserne eller har spildt æg på kraven, og vedkommende overfor dig er for genert til at sige det.
Ubevidst manglende øjenkontakt – tyder på, at han eller hun slet ikke har opdaget dig. Eller er optaget af noget andet. Tæller masker i strikketøjet eller push-ups i fitnesscentret. Du er nødt til at gøre dig bemærket eller finde et bedre tidspunkt...
Det ubevidste blik – er når nogen opdager, at du opdager, at de kigger, og de så også selv opdager det! Det er typisk når man lader blikket vandre og man i et øjeblik “rammer” en anden, der gør det samme. Der er ikke meget flirt i det, og i 99 ud af hundrede tilfælde kommer der det heller ikke.
Det bevidste blik – er lig med kontakt, interesse i en eller anden form. Det er langt fra sikkert, at blikket fastholdes, når du og han eller hun har fået øje på hinanden, der kan opstå generthed, eller det kan være interessen forduftede. Nogle studier har påvist, at hvis man kigger ned, er det fordi, interessen er til stede, mens man bare er ligeglad, hvis man bryder kontakten ved at kigge ud til siden. Under alle omstændigheder synes de fleste af os, at det er akavet at holde øjenkontakt til et andet menneske i mere end to sekunder.
Det halve øjekast - eller to – når nogen kigger og så alligevel ikke gør det. Men altså har SET dig. Det er noget med at holde blikket fast i et nanosekund længere end “normalt”: Interessen er vakt, vedkommende er distraheret fra, hvad han eller hun ellers var i gang med. Helt ubevidst ser vi mennesker hellere på noget (eller nogen), vi finder tiltrækkende. Derfor bliver sådan et halvt øjekast ofte fulgt op af endnu et, og hermed er der et virkelig godt afsæt for at starte en samtale.
Det stirrende og smilende blik – det kan være vildt ubehageligt, hvis nogen stirrer uhæmmet på én. Og blot nogle få ekstra sekunders dvælen kan let defineres som uhæmmet. Hvis vedkommende, der stirrer, er tiltrækkende, er det derimod sjældent forbundet med ubehag, og hvis øjnene, der ser, også smiler, ville det så ikke være dumt at ignorere det?
Eye-fucking-blikket – visse udtryk og ord er vanskelige at oversætte fra engelsk. Hotdog, weekend, pullover - og eyefucking! Det er, når nogen ser på dig med et smil, der bare bliver ved og ved… Det handler om at demonstrere så meget interesse som overhovedet, og alt efter afsenderen kan det opfattes frækt på den flabede måde – provokerende – eller inciterende. Det kan også være blikket, der får (typisk kvinder) til at ønske, at de havde gennemført et karate-kursus eller købt en peberspray.
Violinerne-spiller-blikket – er det helt og aldeles henførte efter-sex-blik. Det er Lady og Vagabonden-blikket hen over tallerkenen med spaghetti, mens violinerne spiller. Det er blikket, du vågner til, når din vidunderlige kæreste ligger på albuen og betragter dig. Det er hold-nu-kæft-hvor-livet-er-godt-blikket, og det er ærlig talt svært foreneligt med mundbind.
Han var på vej op ad stationens rulletrappe og jeg var på vej ned mod perronen. Lige dér i escalator-krydset så jeg ind i de smukkeste øjne, og i et splitsekund opstod en magisk kontakt. Var det ikke for togafgangen – og resten af mit liv – kunne jeg ha’ slået flikflak over gelænderet, hvilket formentlig havde brudt fortryllelsen. Der kommer sjældent noget yndefuldt ud af at trodse tandhjulene på sådan en trappe, og det var jo heller ikke et eventyr. Der var blot øjenkontakt mellem en mand og en kvinde – formummede bag mundbind.
Men de kan altså noget, vores nye accessories – mundbindene. De får os til at fokusere på hinandens blikke, intet andet “distraherer”.
Læs også: Derfor lyver dit kropssprog aldrig
Øjnene er sjælens spejl, siger man. Fordi blikket og øjenomgivelserne afslører vores følelser. Med et enkelt blik spotter vi lynhurtigt, om vi står overfor en person, der er glad, vred, sur, ked af det – eller forelsket. Og vi kan tage afstand fra nogen ved at se op eller væk. Altså nægte at have øjenkontakt. Men bedre endnu kan vi fastholde andres opmærksomhed, ja nogle kan ligefrem indfange andre alene ved at se dem ind i øjnene.
“Hvad læser du? Kommer du tit her? Dejligt vejr i dag”
Lige fra vi bliver født, tiltrækkes vi meget lettere af mennesker, der ser på os, end af mennesker, der kigger alle mulige andre steder hen, og vi registrerer, når nogen betragter os, før vi rent faktisk får øje på vedkommende. Du har garanteret oplevet at sidde og læse i et tog eller på en café og pludselig blive opmærksom på, at nogen kigger på dig? Og når du har set op, har vedkommende som regel skyndt sig at se væk? Eller taget initiativ til at komme i kontakt med dig: “Hvad læser du? Kommer du tit her? Dejligt vejr i dag…”
At blive set på får de fleste af os til at ‘se med’ på os selv. Vi begynder at vurdere os selv, og det kan både gøre os usikre (har jeg mon persille mellem tænderne eller knappet skjorten skævt?) – eller veltilpasse, i det omfang vi gerne vil kigges på.
“Mundbindet er uvæsentligt i forhold til at skabe kontakt”
Derfor giver det god mening at være opmærksom på, hvordan folk reagerer, når du ser på dem. Hvis de smiler, lyser op, hilser og endda begynder at tale til dig, ja så er du på sikker grund, men hvis reaktionen er et ligegyldigt blik og et tilbageholdende kropssprog, forstår du formentlig afvisningen, uden der er sagt en eneste lyd.
I begge tilfælde (i alle tilfælde) kommunikerer vi med øjnene. Nogle er ligefrem uddannende i det og kan fastslå, om et menneske er oprigtigt eller løgnagtigt.
Med andre ord er mundbindet uvæsentligt i forhold til at skabe kontakt - det er øjnene, der er vigtige.
Har du brug for en guide?
Bevidst ingen øjenkontakt - glem ham eller hende. Hun er overhovedet ikke interesseret. Hverken hvis I er begyndt at tale sammen, eller hvis I endnu ikke har vekslet et ord. Og du kan med fordel selv vælge at se alle mulige andre steder hen, hvis du sidder overfor en, der “sluger dig med øjnene” eller glor ubehøvlet. At se væk helt bevidst er en tydelig måde at sige duer ikke - skrid på. Eneste undtagelse er, hvis du har glemt at knappe bukserne eller har spildt æg på kraven, og vedkommende overfor dig er for genert til at sige det.
Ubevidst manglende øjenkontakt – tyder på, at han eller hun slet ikke har opdaget dig. Eller er optaget af noget andet. Tæller masker i strikketøjet eller push-ups i fitnesscentret. Du er nødt til at gøre dig bemærket eller finde et bedre tidspunkt...
Det ubevidste blik – er når nogen opdager, at du opdager, at de kigger, og de så også selv opdager det! Det er typisk når man lader blikket vandre og man i et øjeblik “rammer” en anden, der gør det samme. Der er ikke meget flirt i det, og i 99 ud af hundrede tilfælde kommer der det heller ikke.
Det bevidste blik – er lig med kontakt, interesse i en eller anden form. Det er langt fra sikkert, at blikket fastholdes, når du og han eller hun har fået øje på hinanden, der kan opstå generthed, eller det kan være interessen forduftede. Nogle studier har påvist, at hvis man kigger ned, er det fordi, interessen er til stede, mens man bare er ligeglad, hvis man bryder kontakten ved at kigge ud til siden. Under alle omstændigheder synes de fleste af os, at det er akavet at holde øjenkontakt til et andet menneske i mere end to sekunder.
Det halve øjekast - eller to – når nogen kigger og så alligevel ikke gør det. Men altså har SET dig. Det er noget med at holde blikket fast i et nanosekund længere end “normalt”: Interessen er vakt, vedkommende er distraheret fra, hvad han eller hun ellers var i gang med. Helt ubevidst ser vi mennesker hellere på noget (eller nogen), vi finder tiltrækkende. Derfor bliver sådan et halvt øjekast ofte fulgt op af endnu et, og hermed er der et virkelig godt afsæt for at starte en samtale.
Det stirrende og smilende blik – det kan være vildt ubehageligt, hvis nogen stirrer uhæmmet på én. Og blot nogle få ekstra sekunders dvælen kan let defineres som uhæmmet. Hvis vedkommende, der stirrer, er tiltrækkende, er det derimod sjældent forbundet med ubehag, og hvis øjnene, der ser, også smiler, ville det så ikke være dumt at ignorere det?
Eye-fucking-blikket – visse udtryk og ord er vanskelige at oversætte fra engelsk. Hotdog, weekend, pullover - og eyefucking! Det er, når nogen ser på dig med et smil, der bare bliver ved og ved… Det handler om at demonstrere så meget interesse som overhovedet, og alt efter afsenderen kan det opfattes frækt på den flabede måde – provokerende – eller inciterende. Det kan også være blikket, der får (typisk kvinder) til at ønske, at de havde gennemført et karate-kursus eller købt en peberspray.
Violinerne-spiller-blikket – er det helt og aldeles henførte efter-sex-blik. Det er Lady og Vagabonden-blikket hen over tallerkenen med spaghetti, mens violinerne spiller. Det er blikket, du vågner til, når din vidunderlige kæreste ligger på albuen og betragter dig. Det er hold-nu-kæft-hvor-livet-er-godt-blikket, og det er ærlig talt svært foreneligt med mundbind.
Genveje
Har du brug for hjælp?
© 1999 — 2024 Babel ApS
Genveje
Har du brug for hjælp?
© 1999 — 2024 Babel ApS
© 1999 — 2024 Babel ApS