En mand og en kvinde laver frisk pasta sammen, omgivet af orange og grønne penselstrøg.

5 sexede fritidsinteresser der booster din sexappeal i 2026

En ny hobby kan give dig både gode oplevelser og nye bekendtskaber. Her er fem fritidsinteresser, der giver dig noget at glæde dig til – og noget at tale om på en date.

Laura Holmegaard

Laura Holmegaard
Skribent

Du savner en kæreste. Men hvor finder du ham eller hende, hvis du mest bevæger dig mellem arbejde, sofa og de samme gamle aftaler? En ny hobby kan give dig en anledning til at møde andre – og noget sjovere at fortælle om på din næste date.

Ikke blot at gå ud, men at gå ud til noget. Når du kaster dig over en hobby, kan du lære nye mennesker at kende, samtidig med at du får mere af det, du selv synes er sjovt. Den begejstring må gerne kunne mærkes på din datingprofil.

Læs også: Skal dit næste forhold vare for evigt?

Der findes ingen hobby, der gør dig uimodståelig for alle. Vælg noget, du faktisk har lyst til, frem for det, du tror vil imponere en date. Det er lettere at fortælle levende om en pastadej, der drillede, end om en interesse, du mest har for syns skyld.

Så hvorfor ikke finde en hobby, der gør hverdagen sjovere og giver dig mulighed for at møde nye mennesker? Her kommer fem forslag.

1. Sæt i gang: sport og dans

Alle former for holdsport fører helt naturligt en form for socialt engagement med sig, og hvis du ikke har boldøje, kan du overveje en løbeklub. Hæsligt i starten, når du er døden nær efter tre minutter, men hold ud!

Eller meld dig til dans? Tango, salsa, country & western eller linedance… Det er god – og sjov – motion, og når glæden får fat i fødderne, forplanter det sig hurtigt til resten af kroppen. Glæde er sexet.

2. Rør rundt: madlavning

Lær at lave god mad. Hjemmelavet pasta, spicy mexicansk eller fancy fransk, det er ikke så vigtigt, bare du mestrer at røre et lækkert måltid sammen. Madlavningskurser er i sig selv glimrende måder at lære nye mennesker at kende på, og hvem bliver ikke begejstret for at blive budt på en delikat hjemmelavet middag?

I gamle dage sagde man, at vejen til en mands hjerte går gennem hans mave. I dag er det en unisex rejseplan ud af singlelivet.

Læs også: 50 scorereplikker der virker i 2026

3. Spring i: vandsport og svømning

Vandsport kan være en god anledning til at komme ud og prøve noget nyt. Der er noget over en mand med et surfboard eller en kvinde i en kajak – men du behøver ikke ligne en, der er født på vandet, for at være med.

Et begynderhold i en kajakklub eller et surfkursus giver jer noget konkret at være fælles om. Tag imod instruktionen, og lad være med at spille verdensmester på første dag. En smule selvironi klæder også en redningsvest.

Er havet ikke dig, kan du overveje et svømmehold. Vælg efter din lyst og erfaring; fritidsinteressen skal være rar at vende tilbage til, også når der ikke står en potentiel date på kanten.

4. Spil op: amatørteater

Du trækker måske på smilebåndet af denne hobby, men hvis du trænger til at ryste lidt af hverdagens trummerum af dig, styrke din selvtillid og samtidig møde nye mennesker i anderledes rammer, så fold dig ud i et amatørteater.

Hvis forslaget i din optik skriger til himlen, så overvej om du kan bidrage med praktiske kompetencer bag scenen. Musik, lys, kostumer, frisurer eller administration…

Der er grobund for et tæt sammenhold, når mennesker skal udvikle og lære noget nyt sammen. Hvilket er tilfældet, når en forestilling skal sættes op. Og skulle du ikke score scenens madonna eller førsteelsker, giver det dig stadig mere at tale om på dates, end hvad du kan vride ud af Netflix.

5. Bliv bedre: kurser og nye færdigheder

Udvikling er inspirerende og mere tiltrækkende end stilstand. Så find på noget, som gør dig bedre eller klogere. Har du lyst til at blive dygtigere til at bage? Til at tale spansk eller bruge Excel? Uddannelse er ikke kun for børn og unge, og på et kursus møder du mennesker, der deler din interesse.

Mange af os har svært ved at overvinde følelsen af at være ‘den dumme’ – fx på et sprogkursus, hvor alt i begyndelsen lyder som ren volapyk. Men ved du hvad? De andre har det altså lige sådan, så du skal bare slappe af og være dig selv. Det bli’r bedre. Du bli’r bedre. Og næste gang din date spørger, hvad du laver i fritiden, har du noget at fortælle.

Find mere inspiration i vores artikler om dating og parforhold.

Kvinde i blomstret kjole
B.T. Tjek Anbefaler

Er du klar til kærligheden?

Tusindvis af singler venter indenfor.

Kvinde i blomstret kjole
B.T. Tjek Anbefaler

Er du klar til kærligheden?

Tusindvis af singler venter indenfor.

Kvinde i blomstret kjole
B.T. Tjek Anbefaler

Er du klar til kærligheden?

Tusindvis af singler venter indenfor.

To voksne på brætspilsdate ved et regnvådt cafévindue, omgivet af håndtegnede efterårsblade og regndråber.
En smilende kvinde holder sin telefon i et lyst køkken, omgivet af håndtegnede papirfly og kaffekopper.
Genveje
Har du brug for hjælp?

Single.dk på Facebook

★ 4,0 i App Store · over 2.500 anmeldelser

© 1999 — 2026 Babel ApS

To voksne på brætspilsdate ved et regnvådt cafévindue, omgivet af håndtegnede efterårsblade og regndråber.
En smilende kvinde holder sin telefon i et lyst køkken, omgivet af håndtegnede papirfly og kaffekopper.
Genveje
Har du brug for hjælp?

Single.dk på Facebook

★ 4,0 i App Store · over 2.500 anmeldelser

© 1999 — 2026 Babel ApS

To voksne på brætspilsdate ved et regnvådt cafévindue, omgivet af håndtegnede efterårsblade og regndråber.
En smilende kvinde holder sin telefon i et lyst køkken, omgivet af håndtegnede papirfly og kaffekopper.

Single.dk på Facebook

★ 4,0 i App Store · over 2.500 anmeldelser

© 1999 — 2026 Babel ApS