Er alle kvinder ludere eller madonnaer?
Kvinder er enten ludere eller madonnaer, og de vil have en alfahan. Sådan lyder en af de sejlivede myter i hvert fald.
Maria Christiansen
Skribent
Engang var det meget lettere at vurdere andre mennesker. Se en gammel westernfilm; der var kun helte og skurke på rollelisten. Og for at gøre det endnu lettere havde heltene lyse hatte på, mens banditterne kneb øjnene skummelt sammen under en mørk hatteskygge.
Også psykoanalytikeren Sigmund Freud opfandt en teori om mænd, der led af et såkaldt luder/madonna-kompleks (fra italiensk: ma donna, “min frue”). Disse mænd magtede kun at se kvinder som enten det ene eller det andet: De pæne piger var dem, man giftede sig med, men de var kedelige seksuelt.De sjove og frække kvinder giftede en ordentlig mand sig ikke med, men han kunne godt betale dem for morskaben. Jo, der var mange prostituerede på Freuds tid.
“Heldigvis bliver vi voksne og lærer, at mennesker har mange forskellige sider”
Virker alt dette ikke temmelig primitivt? Alligevel har sådanne tanker fået nyt liv de sidste 10-15 år på, hvor såkaldte dating-coaches har lært uvidende mænd at erobre kvinder. For kvinder forstår kun at underkaste sig den stærkere mand, mener nogle.
Det er dog kun de stærkeste mænd, der får adgang til kvinderne. For de er alfahanner og ledertyper. Nogle dating-coaches elsker i det hele taget at sammenligne menneskelivet med vilkårene i en ulve- eller abeflok.
En nem tankegang der forvrænger virkeligheden
Men hvorfor overhovedet beskæftige sig med disse gammeldags ideer og pseudovidenskabelige teorier? Fordi de illustrerer en måde at se verden på, der desværre er en vrangforestilling, og som truer din glæde ved dig selv og andre mennesker, når du for eksempel møder dem via online dating.
Disse tanker tilbyder et sort/hvidt billede af mennesker og verden. Enten er et menneske fuldstændig godt, en helt og en sejrherre – det er kridhvidt. Eller også er det ondt, en skurk og en taber – det er kulsort. Nuancer og en afvejning af fordele og ulemper eksisterer ikke. Det gør det hele nemt og overskueligt, hvilket var en fordel, dengang vi var små.
“Derfor skal vi heller ikke købe hjemmestrikkede teorier om, at det kun er mandlige ledere, der kan tiltrække kvinder, som enten er renskurede helgener eller beskidte skøger”
Det lille barn kan ikke overskue, at mor eller far rummer mange forskellige sider. Det er lettere at tænke “Onde Mor!” når hun siger, at jeg skal i seng og “Søde Mor!” når hun giver mig slik.
Nogle gange gør vi det bare alligevel
Det er kvadratisk, praktisk, men ikke spor godt. Det er umodent. Heldigvis bliver vi voksne og lærer, at mennesker har mange forskellige sider. De er ikke sort/hvide, og vi lærer at rumme de blandede følelser, vi mærker i os selv.
“Jeg kan være hjælpsom og opofrende over for andre, og jeg kan også være egoistisk somme tider. Det gør mig hverken til Mother Teresa eller Gollum”
Men lad os være ærlige. Nogle gange ryger vi i fælden og forfalder til at tænke sort/hvidt om andre eller os selv. Er vi for eksempel forelskede, idealiserer vi partneren. Den anden er perfekt og fejlfri, og vi føler os samtidig som den bedste udgave af os selv. Det føles vidunderligt. Jalousi, utroskab, skilsmisse og brud kan dog vende billedet på hovedet, så vi forbander den anden ned i det sorteste mørke.
Heldigvis er der en gylden middelvej, og den kører vi på i det gode parforhold. Det kan godt være, at han har en uvane med lade skægstubbene flyde i vasken, men han har en masse gode kvaliteter også. Eller at hun altid kommer fem minutter for sent, men hun er samtidig en dejlig kvinde på andre områder. Vi accepterer, at andre ikke er perfekte, og inderst inde ved vi godt, at vi heller ikke selv er det.
Vi er både Mother Teresa, Gollum og alt det midt imellem
Jeg kan være hjælpsom og opofrende over for andre, og jeg kan også være egoistisk somme tider. Det gør mig hverken til Mother Teresa eller Gollum. Jeg rummer begge sider. Ja, faktisk mange forskellige sider, som jeg bruger afhængigt af humør, erfaringer og, især, den aktuelle situation.
Du og jeg er mennesker. Vi skal ikke reduceres til firben, hvis eneste reaktion over for andre er begrænset til “Kan det æde mig, eller kan jeg selv æde det?”
“Det gør tilværelsen lidt mere indviklet at navigere i, men også varieret, spændende og dejlig”
Derfor skal vi heller ikke købe hjemmestrikkede teorier om, at det kun er mandlige ledere, der kan tiltrække kvinder, som enten er renskurede helgener eller beskidte skøger. Tror vi på sådan noget vrøvl, begrænser vi både os selv og andre som mennesker.
Det er meget mere værdifuldt at anerkende, at vi alle rummer forskellige sider i vores personligheder, og at vi kan bruge dette til at handle og reagere fornuftigt i forskellige situationer. Nå ja, nogle gange kvajer vi os, for vi er jo stadig mennesker.
Glæd dig over, at hverken du eller andre mennesker er specielt gode eller særligt onde – hverken sorte eller hvide. Næsten alle ligger vi et eller flere steder på en meget lang gråskala, afhængigt af situationen. Vi er både-og. Ikke enten-eller. Derfor har du din egen personlighed, som andre har deres. Jo, det gør tilværelsen lidt mere indviklet at navigere i, men også varieret, spændende og dejlig.
Engang var det meget lettere at vurdere andre mennesker. Se en gammel westernfilm; der var kun helte og skurke på rollelisten. Og for at gøre det endnu lettere havde heltene lyse hatte på, mens banditterne kneb øjnene skummelt sammen under en mørk hatteskygge.
Også psykoanalytikeren Sigmund Freud opfandt en teori om mænd, der led af et såkaldt luder/madonna-kompleks (fra italiensk: ma donna, “min frue”). Disse mænd magtede kun at se kvinder som enten det ene eller det andet: De pæne piger var dem, man giftede sig med, men de var kedelige seksuelt.De sjove og frække kvinder giftede en ordentlig mand sig ikke med, men han kunne godt betale dem for morskaben. Jo, der var mange prostituerede på Freuds tid.
“Heldigvis bliver vi voksne og lærer, at mennesker har mange forskellige sider”
Virker alt dette ikke temmelig primitivt? Alligevel har sådanne tanker fået nyt liv de sidste 10-15 år på, hvor såkaldte dating-coaches har lært uvidende mænd at erobre kvinder. For kvinder forstår kun at underkaste sig den stærkere mand, mener nogle.
Det er dog kun de stærkeste mænd, der får adgang til kvinderne. For de er alfahanner og ledertyper. Nogle dating-coaches elsker i det hele taget at sammenligne menneskelivet med vilkårene i en ulve- eller abeflok.
En nem tankegang der forvrænger virkeligheden
Men hvorfor overhovedet beskæftige sig med disse gammeldags ideer og pseudovidenskabelige teorier? Fordi de illustrerer en måde at se verden på, der desværre er en vrangforestilling, og som truer din glæde ved dig selv og andre mennesker, når du for eksempel møder dem via online dating.
Disse tanker tilbyder et sort/hvidt billede af mennesker og verden. Enten er et menneske fuldstændig godt, en helt og en sejrherre – det er kridhvidt. Eller også er det ondt, en skurk og en taber – det er kulsort. Nuancer og en afvejning af fordele og ulemper eksisterer ikke. Det gør det hele nemt og overskueligt, hvilket var en fordel, dengang vi var små.
“Derfor skal vi heller ikke købe hjemmestrikkede teorier om, at det kun er mandlige ledere, der kan tiltrække kvinder, som enten er renskurede helgener eller beskidte skøger”
Det lille barn kan ikke overskue, at mor eller far rummer mange forskellige sider. Det er lettere at tænke “Onde Mor!” når hun siger, at jeg skal i seng og “Søde Mor!” når hun giver mig slik.
Nogle gange gør vi det bare alligevel
Det er kvadratisk, praktisk, men ikke spor godt. Det er umodent. Heldigvis bliver vi voksne og lærer, at mennesker har mange forskellige sider. De er ikke sort/hvide, og vi lærer at rumme de blandede følelser, vi mærker i os selv.
“Jeg kan være hjælpsom og opofrende over for andre, og jeg kan også være egoistisk somme tider. Det gør mig hverken til Mother Teresa eller Gollum”
Men lad os være ærlige. Nogle gange ryger vi i fælden og forfalder til at tænke sort/hvidt om andre eller os selv. Er vi for eksempel forelskede, idealiserer vi partneren. Den anden er perfekt og fejlfri, og vi føler os samtidig som den bedste udgave af os selv. Det føles vidunderligt. Jalousi, utroskab, skilsmisse og brud kan dog vende billedet på hovedet, så vi forbander den anden ned i det sorteste mørke.
Heldigvis er der en gylden middelvej, og den kører vi på i det gode parforhold. Det kan godt være, at han har en uvane med lade skægstubbene flyde i vasken, men han har en masse gode kvaliteter også. Eller at hun altid kommer fem minutter for sent, men hun er samtidig en dejlig kvinde på andre områder. Vi accepterer, at andre ikke er perfekte, og inderst inde ved vi godt, at vi heller ikke selv er det.
Vi er både Mother Teresa, Gollum og alt det midt imellem
Jeg kan være hjælpsom og opofrende over for andre, og jeg kan også være egoistisk somme tider. Det gør mig hverken til Mother Teresa eller Gollum. Jeg rummer begge sider. Ja, faktisk mange forskellige sider, som jeg bruger afhængigt af humør, erfaringer og, især, den aktuelle situation.
Du og jeg er mennesker. Vi skal ikke reduceres til firben, hvis eneste reaktion over for andre er begrænset til “Kan det æde mig, eller kan jeg selv æde det?”
“Det gør tilværelsen lidt mere indviklet at navigere i, men også varieret, spændende og dejlig”
Derfor skal vi heller ikke købe hjemmestrikkede teorier om, at det kun er mandlige ledere, der kan tiltrække kvinder, som enten er renskurede helgener eller beskidte skøger. Tror vi på sådan noget vrøvl, begrænser vi både os selv og andre som mennesker.
Det er meget mere værdifuldt at anerkende, at vi alle rummer forskellige sider i vores personligheder, og at vi kan bruge dette til at handle og reagere fornuftigt i forskellige situationer. Nå ja, nogle gange kvajer vi os, for vi er jo stadig mennesker.
Glæd dig over, at hverken du eller andre mennesker er specielt gode eller særligt onde – hverken sorte eller hvide. Næsten alle ligger vi et eller flere steder på en meget lang gråskala, afhængigt af situationen. Vi er både-og. Ikke enten-eller. Derfor har du din egen personlighed, som andre har deres. Jo, det gør tilværelsen lidt mere indviklet at navigere i, men også varieret, spændende og dejlig.
Engang var det meget lettere at vurdere andre mennesker. Se en gammel westernfilm; der var kun helte og skurke på rollelisten. Og for at gøre det endnu lettere havde heltene lyse hatte på, mens banditterne kneb øjnene skummelt sammen under en mørk hatteskygge.
Også psykoanalytikeren Sigmund Freud opfandt en teori om mænd, der led af et såkaldt luder/madonna-kompleks (fra italiensk: ma donna, “min frue”). Disse mænd magtede kun at se kvinder som enten det ene eller det andet: De pæne piger var dem, man giftede sig med, men de var kedelige seksuelt.De sjove og frække kvinder giftede en ordentlig mand sig ikke med, men han kunne godt betale dem for morskaben. Jo, der var mange prostituerede på Freuds tid.
“Heldigvis bliver vi voksne og lærer, at mennesker har mange forskellige sider”
Virker alt dette ikke temmelig primitivt? Alligevel har sådanne tanker fået nyt liv de sidste 10-15 år på, hvor såkaldte dating-coaches har lært uvidende mænd at erobre kvinder. For kvinder forstår kun at underkaste sig den stærkere mand, mener nogle.
Det er dog kun de stærkeste mænd, der får adgang til kvinderne. For de er alfahanner og ledertyper. Nogle dating-coaches elsker i det hele taget at sammenligne menneskelivet med vilkårene i en ulve- eller abeflok.
En nem tankegang der forvrænger virkeligheden
Men hvorfor overhovedet beskæftige sig med disse gammeldags ideer og pseudovidenskabelige teorier? Fordi de illustrerer en måde at se verden på, der desværre er en vrangforestilling, og som truer din glæde ved dig selv og andre mennesker, når du for eksempel møder dem via online dating.
Disse tanker tilbyder et sort/hvidt billede af mennesker og verden. Enten er et menneske fuldstændig godt, en helt og en sejrherre – det er kridhvidt. Eller også er det ondt, en skurk og en taber – det er kulsort. Nuancer og en afvejning af fordele og ulemper eksisterer ikke. Det gør det hele nemt og overskueligt, hvilket var en fordel, dengang vi var små.
“Derfor skal vi heller ikke købe hjemmestrikkede teorier om, at det kun er mandlige ledere, der kan tiltrække kvinder, som enten er renskurede helgener eller beskidte skøger”
Det lille barn kan ikke overskue, at mor eller far rummer mange forskellige sider. Det er lettere at tænke “Onde Mor!” når hun siger, at jeg skal i seng og “Søde Mor!” når hun giver mig slik.
Nogle gange gør vi det bare alligevel
Det er kvadratisk, praktisk, men ikke spor godt. Det er umodent. Heldigvis bliver vi voksne og lærer, at mennesker har mange forskellige sider. De er ikke sort/hvide, og vi lærer at rumme de blandede følelser, vi mærker i os selv.
“Jeg kan være hjælpsom og opofrende over for andre, og jeg kan også være egoistisk somme tider. Det gør mig hverken til Mother Teresa eller Gollum”
Men lad os være ærlige. Nogle gange ryger vi i fælden og forfalder til at tænke sort/hvidt om andre eller os selv. Er vi for eksempel forelskede, idealiserer vi partneren. Den anden er perfekt og fejlfri, og vi føler os samtidig som den bedste udgave af os selv. Det føles vidunderligt. Jalousi, utroskab, skilsmisse og brud kan dog vende billedet på hovedet, så vi forbander den anden ned i det sorteste mørke.
Heldigvis er der en gylden middelvej, og den kører vi på i det gode parforhold. Det kan godt være, at han har en uvane med lade skægstubbene flyde i vasken, men han har en masse gode kvaliteter også. Eller at hun altid kommer fem minutter for sent, men hun er samtidig en dejlig kvinde på andre områder. Vi accepterer, at andre ikke er perfekte, og inderst inde ved vi godt, at vi heller ikke selv er det.
Vi er både Mother Teresa, Gollum og alt det midt imellem
Jeg kan være hjælpsom og opofrende over for andre, og jeg kan også være egoistisk somme tider. Det gør mig hverken til Mother Teresa eller Gollum. Jeg rummer begge sider. Ja, faktisk mange forskellige sider, som jeg bruger afhængigt af humør, erfaringer og, især, den aktuelle situation.
Du og jeg er mennesker. Vi skal ikke reduceres til firben, hvis eneste reaktion over for andre er begrænset til “Kan det æde mig, eller kan jeg selv æde det?”
“Det gør tilværelsen lidt mere indviklet at navigere i, men også varieret, spændende og dejlig”
Derfor skal vi heller ikke købe hjemmestrikkede teorier om, at det kun er mandlige ledere, der kan tiltrække kvinder, som enten er renskurede helgener eller beskidte skøger. Tror vi på sådan noget vrøvl, begrænser vi både os selv og andre som mennesker.
Det er meget mere værdifuldt at anerkende, at vi alle rummer forskellige sider i vores personligheder, og at vi kan bruge dette til at handle og reagere fornuftigt i forskellige situationer. Nå ja, nogle gange kvajer vi os, for vi er jo stadig mennesker.
Glæd dig over, at hverken du eller andre mennesker er specielt gode eller særligt onde – hverken sorte eller hvide. Næsten alle ligger vi et eller flere steder på en meget lang gråskala, afhængigt af situationen. Vi er både-og. Ikke enten-eller. Derfor har du din egen personlighed, som andre har deres. Jo, det gør tilværelsen lidt mere indviklet at navigere i, men også varieret, spændende og dejlig.