Ulykkelig kærlighed er ikke kun til at tude over

Vi er vilde med ulykkelig kærlighed. Ikke når den rammer os selv, naturligvis ikke, men når den dukker op alle mulige andre steder. I bøger og på film, i sladderhistorier, ja bare i historier… Det har intet at gøre med ondskabsfulde tilbøjeligheder, tværtimod. Vores hjerner er indrettet sådan, at vi simpelthen nyder fornemmelsen af at føle medfølelse for andre. Samtidig minder de grådkvalte slutninger os om, at livet kan være bøvlet. Nå ja, det vidste vi sådan set godt, men andre mennesker kan altså også fejle, selvom de gør deres bedste.

‘Selvfølgelig skal du satse på at skabe din egen happy ending historie’

Tragedierne er i stand til at sætte vores eget liv i et lysere perspektiv, mens happy endings ret beset kan skabe mismod: – Jovist var det skønt, at de fik hinanden og levede lykkeligt til deres dages ende, men hvad med mig? Hvorfor fik de her mennesker styr på konflikterne og opklaret misforståelserne og løst problemerne, mens jeg selv i én uendelighed skal slås med alt muligt crap? Det er da op ad bakke…

Selvfølgelig skal du satse på at skabe din egen happy ending historie. Du skal finde den helt rigtige kæreste, du skal nyde livet og være glad. Dét er uomtvisteligt den bedste strategi. Men på vej mod målet kan ‘gudskelov det ikke er mig’-effekten nok også gøre dig en lille smule lykkelig. Her kommer 10 romantiske tragedier, der er lige til at tude over. Men som mennesker i hele verden er vilde med.

1. Romeo og Julie

Klodens nok mest berømte – og tragiske – kærlighedshistorie må være Shakespeares Romeo og Julie. Teaterstykket om det unge, forelskede par, der kommer fra hver sin rivaliserende familie, har stort set været på plakaten et eller andet sted i verden, lige siden det blev opført første gang i 1597. Og 424 års ulykkelig kærlighed er alligevel noget! I den italienske by Verona valfarter turister til Julies balkon, og under den står en statue af hende, som bringer held i kærlighed, hvis man rører den. Lidt sært taget i betragtning, at hun selv omkom på dramatisk vis og desuden aldrig har eksisteret i virkeligheden.

2. Brad Pitt, Jennifer og Angelina

Brad Pitt og Friends-stjernen Jennifer Aniston var lykkeligt gift, indtil han skulle indspille actionkomedien ‘Mr. and Mr. Smith’ … Sammen med Angelina Jolie. Det førte til en spektakulær skilsmissesag og trak enorme overskrifter verden over. Siden blev ‘Brangelina’ Hollywoods absolut mest hippe par med seks sammenbragte børn og overskud til humanitært arbejde. Men lykken brast efter ti år. Den nu 56-årige Brad Pitt har forelsket sig i en 30 år yngre kvinde, der bor i Berlin. Og som har en påfaldende lighed med… Angelina.

3. Titanic tragedien på film

Historien om Titanic, skibet, der ikke kunne synke, men som alligevel gjorde det, blev en af filmhistoriens absolut største succeser. Og hvorfor? Fordi der ind i dramaet blev spundet en gribende romantisk fortælling om den rige pige, Rose (Kate Winslet), som møder – og forelsker sig – i Jack (Leonardo DiCaprio), der ikke har en klejne. Deres kærlighed havde næppe haft store chancer under nogen omstændigheder dengang i 1912, men ombord på Titanic efterlod den kun ét spørgsmål: Hvem har flere kleenex?

4. Anne Boleyn og Englands konge

Egentlig var Anne Boleyn hofdame, men Englands kong Henry VIII var helt og aldeles skudt i hende, skrev lidenskabelige kærlighedsbreve og lod sig til hele Europas store bestyrtelse skille for at få hende. En klassisk kærlighedshistorie om den unge, smukke kvinde, der tæmmer den store magtfulde mand. Anne Boleyn skulle dog have tænkt sig om en ekstra gang, inden hun indtog pladsen som dronning. For godt nok fordrejede hun hovedet på kongen, men han huggede hovedet af hende. Og straks den efterfølgende dag forlovede den resolutte mand sig med sin hustru nummer tre. Han nåede at gifte sig seks gange – den femte hustru sendte han i øvrigt også på skafottet.

Læs også: Har du en hemmelig drøm om at blive behandlet som en prinsesse?

5. Johnny Depps deroute

Hvem havde forestillet sig, at den lille dreng, som servitricen Betty Sue fødte en sommerdag i Kentucky for snart 60 år siden, skulle blive en af verdens største og rigeste filmstjerner? Johnny Depps Jack Sparrow i ‘Pirates of the Caribbean’ og Willy Wonka i ‘Charlie og Chokoladefabrikken’ har været filmhistoriens største guldgruber, og priserne er regnet ned over den excentriske skuespiller. På privatfronten er der imidlertid kaos. Johnny Depps ægteskab med Amber Head er endt i retssager og giftige beskyldninger om vold. Skandalen tilsat et heftigt alkoholforbrug har fået filmselskabet Warner Bros til at droppe Johnny Depp i den kommende J.K. Rowlings -film, ‘Fantastiske Skabninger’. Dén ulykkelige kærlighedshistorie kommer imidlertid danske Mads Mikkelsen til gode, for rollen som den onde troldmand er i stedet landet hos ham.

6. Filmstjernen og fyrsten

Hollywoodstjernen Grace Kelly var verdensberømt som Alfred Hitchcocks darling og medvirkede i tre af hans film. Den sidste, “Fang Tyven” blev indspillet i Sydfrankrig, og der mødte hun Monacos fyrst Rainier, som forelskede sig hovedkuls i den sosfistikerede kvinde. Der er lavet film og tv-serier om parrets ægteskab og til trods for, at det lyder privilegeret, var omstillingen fra feteret stjerne til fyrstinde tilsyneladende ikke helt ukompliceret. Historien endte tragisk, da Grace Kellys bil ført af hendes yngste datter styrtede ud over en skrænt. Datteren overlevede. Grace Kelly blev 52 år.

7. John Lennon and Yoko Ono

Ex-Beatles-sangeren og komponisten John Lennon og Yoko Ono blev gift i 1969 og var meget avant-garde i 1970’erne. De udgav musik og deltog i demonstrationer imod Vietnam krigen og var som par indbegrebet af en fredsbevægelse. Alligevel fik deres kærlighedshistorie en dramatisk og brat afslutning, da en gal mand skød og dræbte John Lennon udenfor parrets hjem i New York i 1980.

Læs også: Sådan kurerer du et knust hjerte

8. Den ondeste historie

Omstændighederne kunne ikke være værre. Den polske kvinde Mala Zimetbaum var af nazisterne i Tyskland sendt i koncentratinslejr under 2. verdenskrig, og dér mødte hun landsmanden Edward Galinski. Parret forelskede sig og med hjælp fra en vagt i Auschwitz-Birkenau lykkedes det dem at flygte. Men da de forsøgte at krydse grænsen ind til Slovakiet, blev de fanget og sendt tilbage til koncentrationslejren. Hverken dødstrusler eller tortur fik dem til at afsløre, hvem der havde hjulpet dem, og de blev dømt til døden. Edward skulle skydes foran lejrens mandlige fanger, og Mala skulle henrettes i kvindernes lejr. Men hverken Mala eller Edward ville give den onde overmagt den trumf. Med et barberblad skar hun sine pulsårer over, og Edward hængte sig.

9. Scarlett O’Hara og Rhett Butler

“Borte med Blæsten” er en af verdens mest mest populære kærlighedsromaner. Bogen vandt Pulitzer prisen samt flere andre priser og filmatiseringen druknede i Academy Awards – den var en af de første store farvefilm, der nogensinde blev produceret. Historien foregår i sydstaterne under den amerikanske borgerkrig, men den er først og fremmest en fortælling om had-kærligheds-forholdet mellem den forkælede (og vældig yndige) Scarlett O’Hara og levemanden Rhett Butler. Skuespilleren Clark Gable blev verdensberømt i rollen, og samme år (1939) giftede han sig med kollegaen Carole Lombard. Hans private lykke sluttede endnu mere ulykkeligt end filmen, for hans 33-årige hustru omkom i et flystyrt.

10. Prinsesse Diana og prins Charles

Hele verden så med på tv-skærmene, da den britiske tronfølger kronprins Charles giftede sig med Lady Diana Spencer i 1981. Fuldkommen overdådig og pompøs var vielsen, og Englands kommende dronning havde medietække langt ud over det sædvanlige. Hun var verdens mest fotograferede person, alle elskede ‘Lady Di’… Men hendes mand gjorde tilsyneladende ikke og ville hellere være sammen med sin ældre veninde Camilla. Diana blev mere og mere ulykkelig, og da hun endelig var ved at finde glæden igen i selskab med en hovedrig forretningsmand, Dodi Fayed, mistede hun livet i en voldsom bilulykke i Paris. Chaufføren fik skyld for at have kørt for stærkt og i påvirket tilstand, men mange forfaldt til diverse konspirationsteorier. Var det overhovedet en ulykke?

Det var i hvert fald den sørgelige kulmination på ulykkelig kærlighed.

Læs også: Skal dit næste forhold vare for evigt?

Vil du opleve dating der giver sommerfugle i maven?

Kom ind og mærk sommerfuglene i maven når vi afslører hvem du passer allerbedst sammen med. Vores unikke matchmaker-teknologi arbejder 24 timer i døgnet. Er du klar til at møde din nye kæreste?

Opret gratis profil
Maria fra single.dk

Lad mig hjælpe dig med at finde din nye kæreste ❤️

Er du en mand eller kvinde?

Beklager, dette websted bruger funktioner, som din browser ikke understøtter.

Opgrader til en nyere version af Firefox, Chrome, Safari eller Edge så er du klar.