Derfor skal du (ikke) tilgive utroskab

Utroskab er snyd og bedrag, og du fortjener bedre, end at det menneske, du skatter højst, bryder din tillid. Her er 5 grunde til, at du ikke skal finde dig i det. Spørgsmålet er, om der alligevel findes undtagelser?

Maria Christensen

Maria Christiansen
Skribent

I Danmark – ja faktisk i hele Skandinavien – er vi topscorere i utroskab. Vores seksualdrift, som får os til at opsøge spænding, tryner gang på gang overlevelsesdriften – den, som fastholder os i trygge rammer.

Statistisk er omtrent halvdelen af alle gifte danskere på et eller andet tidspunkt utro. Måske forholder det sig også sådan andre steder på kloden, hvor de så bare ikke er lige så ærlige i meningsmålingerne.

Og siden utroskab åbenbart er et udbredt fænomen, skal vi så acceptere det som et vilkår? – Man kan ikke få alt, vel..? Det går over… Ingen er perfekt…

Nej, nej, nej, nej og så eventuelt et ganske lille blegt og undtagelsesvist måske. Men som udgangspunkt sætter utroskab sig som et mentalt piskesmæld, du hverken skal finde dig i eller tilgive. Her er 5 oplagte grunde til det.

1. Fra nu af skal du leve med tvivlen

Hvor er logikken egentlig, hvis man er i et ellers godt forhold? Hvorfor vælge at snige sig ud, snyde og lyve? Hvorfor ikke blot melde ud, at her mangler noget. Fx. glæde, lykkefølelse, erotik, spænding, fest... Det menneske, som virkelig elsker en, vil strække sig langt for at få løst sådan en knude. Og er den umulig at løse, er der jo ikke tale om et godt forhold. Det er der heller ikke, hvis du fremover skal leve med tvivlen: Hvad blev der af vedkommende, min kæreste var utro med? Har de stadig kontakt? Eller er der en ny? Skal du nu være mistænksom og små-paranoid i al evighed fremover? Hvad vil det gøre ved din livskvalitet?

2. Tilgivelse åbner for gentagelse

Ved du, hvorfor bankrøvere altid bliver fanget? Det er fordi, de bliver ved, så længe det lykkes. Der ligger en enorm motivation i positive erfaringer: Det gik jo meget godt, så det gør jeg da igen! Men modsat bankrøveren, som til syvende og sidst ryger i fængsel, kan den utro ret beset blive ved – også efter at være afsløret. For hvis utroskaben bliver tilgivet, er der åbnet for gentagelse. Trods noget turbulens i parforholdet endte det okay, og hvad forhindrer ham/hende så i at gøre det igen?

3. Han eller hun elsker dig ikke nok

Nogle mennesker bliver stimuleret af det adrenalin-boost, der opstår, når de gør noget, der er forbundet med en risiko. Som en affære er det. Eller de konkluderer, at hvad kæresten ikke ved, har kæresten ikke ondt af. Uanset årsag, så indse det først som sidst: Han eller hun elsker dig ikke nok. Det var aldrig faldet vedkommende ind at snyde dig, hvis du betød alt for ham/hende. Utroskab sker ikke, det er et valg, nogen træffer, uanset om det er en længerevarende affære eller et hovedløst og beruset one night stand til julefrokosten.

Læs også: Føler du, at du skal tabe dig for at finde en kæreste?

4. Det skaber ubalance

Et godt forhold balancerer. Ikke med nøjeregnende lige-for-lige principper og trættende millimeterdemokrati, men det holder en balance, der sikrer ligeværdighed. Ved at acceptere, at man er blevet unfair og tarveligt behandlet, kommer man nemt til at fremstå som ynkelig. Omgivelserne ser på én med et medlidende blik, man føler pludselig selv, at man er mindre værd. Ærligt talt!!! Det er den person, der er utro, der har grund til at føle sig ynkelig og være flov, skulle man mene. Men sådan ser virkeligheden ikke altid ud.

5. Din selvtillid revner

“Det havde intet med dig at gøre.” – Nej? Og hvad kan du bruge den forsikring til? Den får dig blot til at føle dig endnu mere tilsidesat. Når bortforklaringernes time er kommet, ender det ofte med, at den forurettede part lader sig manipulere med, og at undskyldningerne ender i du-har-også-et-ansvar-kurven: “Jeg følte mig ensom/du er aldrig hjemme/du har travlt med alt muligt andet/du tager aldrig initiativet… Men hov! Det er ikke DIG, der har valgt at være utro.

Findes der alligevel undtagelser?

Vi stormer ikke alle sporenstregs hver til sit, når utroskab afsløres. Der kommer noget konsekvensberegning ind over: Bliver prisen for at sige farvel på grund af et enkelt fejltrin for høj? Hvis vi fx. er gode forældre sammen? Hvis vi ellers altid har været oprigtige overfor hinanden, og den aktuelle situation er helt og aldeles ukarakteristisk og besynderlig? Har der været udfordringer, skænderier eller andre bump på vejen, der har skabt afstand og afmagt? For så kan vi muligvis godt sætte os ned og komme i tanke om dengang, alting var bedre og varmere og sjovere. Eller få hjælp til det af en parterapeut? Få sænket grafen for, hvor stor indflydelse utroskaben skal have lov til at få. Og kan utroskaben så tilgives med et lille blegt måske?Måske…

Vil du læse flere artikler om parforhold og dating? Klik HER💕

I Danmark – ja faktisk i hele Skandinavien – er vi topscorere i utroskab. Vores seksualdrift, som får os til at opsøge spænding, tryner gang på gang overlevelsesdriften – den, som fastholder os i trygge rammer.

Statistisk er omtrent halvdelen af alle gifte danskere på et eller andet tidspunkt utro. Måske forholder det sig også sådan andre steder på kloden, hvor de så bare ikke er lige så ærlige i meningsmålingerne.

Og siden utroskab åbenbart er et udbredt fænomen, skal vi så acceptere det som et vilkår? – Man kan ikke få alt, vel..? Det går over… Ingen er perfekt…

Nej, nej, nej, nej og så eventuelt et ganske lille blegt og undtagelsesvist måske. Men som udgangspunkt sætter utroskab sig som et mentalt piskesmæld, du hverken skal finde dig i eller tilgive. Her er 5 oplagte grunde til det.

1. Fra nu af skal du leve med tvivlen

Hvor er logikken egentlig, hvis man er i et ellers godt forhold? Hvorfor vælge at snige sig ud, snyde og lyve? Hvorfor ikke blot melde ud, at her mangler noget. Fx. glæde, lykkefølelse, erotik, spænding, fest... Det menneske, som virkelig elsker en, vil strække sig langt for at få løst sådan en knude. Og er den umulig at løse, er der jo ikke tale om et godt forhold. Det er der heller ikke, hvis du fremover skal leve med tvivlen: Hvad blev der af vedkommende, min kæreste var utro med? Har de stadig kontakt? Eller er der en ny? Skal du nu være mistænksom og små-paranoid i al evighed fremover? Hvad vil det gøre ved din livskvalitet?

2. Tilgivelse åbner for gentagelse

Ved du, hvorfor bankrøvere altid bliver fanget? Det er fordi, de bliver ved, så længe det lykkes. Der ligger en enorm motivation i positive erfaringer: Det gik jo meget godt, så det gør jeg da igen! Men modsat bankrøveren, som til syvende og sidst ryger i fængsel, kan den utro ret beset blive ved – også efter at være afsløret. For hvis utroskaben bliver tilgivet, er der åbnet for gentagelse. Trods noget turbulens i parforholdet endte det okay, og hvad forhindrer ham/hende så i at gøre det igen?

3. Han eller hun elsker dig ikke nok

Nogle mennesker bliver stimuleret af det adrenalin-boost, der opstår, når de gør noget, der er forbundet med en risiko. Som en affære er det. Eller de konkluderer, at hvad kæresten ikke ved, har kæresten ikke ondt af. Uanset årsag, så indse det først som sidst: Han eller hun elsker dig ikke nok. Det var aldrig faldet vedkommende ind at snyde dig, hvis du betød alt for ham/hende. Utroskab sker ikke, det er et valg, nogen træffer, uanset om det er en længerevarende affære eller et hovedløst og beruset one night stand til julefrokosten.

Læs også: Føler du, at du skal tabe dig for at finde en kæreste?

4. Det skaber ubalance

Et godt forhold balancerer. Ikke med nøjeregnende lige-for-lige principper og trættende millimeterdemokrati, men det holder en balance, der sikrer ligeværdighed. Ved at acceptere, at man er blevet unfair og tarveligt behandlet, kommer man nemt til at fremstå som ynkelig. Omgivelserne ser på én med et medlidende blik, man føler pludselig selv, at man er mindre værd. Ærligt talt!!! Det er den person, der er utro, der har grund til at føle sig ynkelig og være flov, skulle man mene. Men sådan ser virkeligheden ikke altid ud.

5. Din selvtillid revner

“Det havde intet med dig at gøre.” – Nej? Og hvad kan du bruge den forsikring til? Den får dig blot til at føle dig endnu mere tilsidesat. Når bortforklaringernes time er kommet, ender det ofte med, at den forurettede part lader sig manipulere med, og at undskyldningerne ender i du-har-også-et-ansvar-kurven: “Jeg følte mig ensom/du er aldrig hjemme/du har travlt med alt muligt andet/du tager aldrig initiativet… Men hov! Det er ikke DIG, der har valgt at være utro.

Findes der alligevel undtagelser?

Vi stormer ikke alle sporenstregs hver til sit, når utroskab afsløres. Der kommer noget konsekvensberegning ind over: Bliver prisen for at sige farvel på grund af et enkelt fejltrin for høj? Hvis vi fx. er gode forældre sammen? Hvis vi ellers altid har været oprigtige overfor hinanden, og den aktuelle situation er helt og aldeles ukarakteristisk og besynderlig? Har der været udfordringer, skænderier eller andre bump på vejen, der har skabt afstand og afmagt? For så kan vi muligvis godt sætte os ned og komme i tanke om dengang, alting var bedre og varmere og sjovere. Eller få hjælp til det af en parterapeut? Få sænket grafen for, hvor stor indflydelse utroskaben skal have lov til at få. Og kan utroskaben så tilgives med et lille blegt måske?Måske…

Vil du læse flere artikler om parforhold og dating? Klik HER💕

I Danmark – ja faktisk i hele Skandinavien – er vi topscorere i utroskab. Vores seksualdrift, som får os til at opsøge spænding, tryner gang på gang overlevelsesdriften – den, som fastholder os i trygge rammer.

Statistisk er omtrent halvdelen af alle gifte danskere på et eller andet tidspunkt utro. Måske forholder det sig også sådan andre steder på kloden, hvor de så bare ikke er lige så ærlige i meningsmålingerne.

Og siden utroskab åbenbart er et udbredt fænomen, skal vi så acceptere det som et vilkår? – Man kan ikke få alt, vel..? Det går over… Ingen er perfekt…

Nej, nej, nej, nej og så eventuelt et ganske lille blegt og undtagelsesvist måske. Men som udgangspunkt sætter utroskab sig som et mentalt piskesmæld, du hverken skal finde dig i eller tilgive. Her er 5 oplagte grunde til det.

1. Fra nu af skal du leve med tvivlen

Hvor er logikken egentlig, hvis man er i et ellers godt forhold? Hvorfor vælge at snige sig ud, snyde og lyve? Hvorfor ikke blot melde ud, at her mangler noget. Fx. glæde, lykkefølelse, erotik, spænding, fest... Det menneske, som virkelig elsker en, vil strække sig langt for at få løst sådan en knude. Og er den umulig at løse, er der jo ikke tale om et godt forhold. Det er der heller ikke, hvis du fremover skal leve med tvivlen: Hvad blev der af vedkommende, min kæreste var utro med? Har de stadig kontakt? Eller er der en ny? Skal du nu være mistænksom og små-paranoid i al evighed fremover? Hvad vil det gøre ved din livskvalitet?

2. Tilgivelse åbner for gentagelse

Ved du, hvorfor bankrøvere altid bliver fanget? Det er fordi, de bliver ved, så længe det lykkes. Der ligger en enorm motivation i positive erfaringer: Det gik jo meget godt, så det gør jeg da igen! Men modsat bankrøveren, som til syvende og sidst ryger i fængsel, kan den utro ret beset blive ved – også efter at være afsløret. For hvis utroskaben bliver tilgivet, er der åbnet for gentagelse. Trods noget turbulens i parforholdet endte det okay, og hvad forhindrer ham/hende så i at gøre det igen?

3. Han eller hun elsker dig ikke nok

Nogle mennesker bliver stimuleret af det adrenalin-boost, der opstår, når de gør noget, der er forbundet med en risiko. Som en affære er det. Eller de konkluderer, at hvad kæresten ikke ved, har kæresten ikke ondt af. Uanset årsag, så indse det først som sidst: Han eller hun elsker dig ikke nok. Det var aldrig faldet vedkommende ind at snyde dig, hvis du betød alt for ham/hende. Utroskab sker ikke, det er et valg, nogen træffer, uanset om det er en længerevarende affære eller et hovedløst og beruset one night stand til julefrokosten.

Læs også: Føler du, at du skal tabe dig for at finde en kæreste?

4. Det skaber ubalance

Et godt forhold balancerer. Ikke med nøjeregnende lige-for-lige principper og trættende millimeterdemokrati, men det holder en balance, der sikrer ligeværdighed. Ved at acceptere, at man er blevet unfair og tarveligt behandlet, kommer man nemt til at fremstå som ynkelig. Omgivelserne ser på én med et medlidende blik, man føler pludselig selv, at man er mindre værd. Ærligt talt!!! Det er den person, der er utro, der har grund til at føle sig ynkelig og være flov, skulle man mene. Men sådan ser virkeligheden ikke altid ud.

5. Din selvtillid revner

“Det havde intet med dig at gøre.” – Nej? Og hvad kan du bruge den forsikring til? Den får dig blot til at føle dig endnu mere tilsidesat. Når bortforklaringernes time er kommet, ender det ofte med, at den forurettede part lader sig manipulere med, og at undskyldningerne ender i du-har-også-et-ansvar-kurven: “Jeg følte mig ensom/du er aldrig hjemme/du har travlt med alt muligt andet/du tager aldrig initiativet… Men hov! Det er ikke DIG, der har valgt at være utro.

Findes der alligevel undtagelser?

Vi stormer ikke alle sporenstregs hver til sit, når utroskab afsløres. Der kommer noget konsekvensberegning ind over: Bliver prisen for at sige farvel på grund af et enkelt fejltrin for høj? Hvis vi fx. er gode forældre sammen? Hvis vi ellers altid har været oprigtige overfor hinanden, og den aktuelle situation er helt og aldeles ukarakteristisk og besynderlig? Har der været udfordringer, skænderier eller andre bump på vejen, der har skabt afstand og afmagt? For så kan vi muligvis godt sætte os ned og komme i tanke om dengang, alting var bedre og varmere og sjovere. Eller få hjælp til det af en parterapeut? Få sænket grafen for, hvor stor indflydelse utroskaben skal have lov til at få. Og kan utroskaben så tilgives med et lille blegt måske?Måske…

Vil du læse flere artikler om parforhold og dating? Klik HER💕

Kvinde i blomstret kjole
B.T. Tjek Anbefaler

Er du klar til kærligheden?

Tusindvis af singler venter indenfor.

Kvinde i blomstret kjole
B.T. Tjek Anbefaler

Er du klar til kærligheden?

Tusindvis af singler venter indenfor.

Kvinde i blomstret kjole
B.T. Tjek Anbefaler

Er du klar til kærligheden?

Tusindvis af singler venter indenfor.