Derfor bliver du helt rundt på gulvet når du er forelsket
Har du også undret dig over, hvad der sker på øverste etage, og hvorfor du pludselig er en anden udgave af dig selv, når du er forelsket? Ifølge hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær og psykolog Kim Deichmann, kan forelskelsen forklares med tre faser.
Maria Christiansen
Skribent
Koncentrationsbesvær, overskud, ekstatisk lykke og manglende evne til at tænke rationelt – lyder det bekendt? Og hvad med selvpineri, konstant tjek af telefonen og fortvivlelse?
Yes, forelskelsen har mange skiftende ansigter og føles bogstaveligt talt som en rutsjebanetur. Men hvad sker der egentlig på øverste etage, når du rammes af amors pil?
Det korte svar er: Kemi, kemi, kemi.
Hverken valg, fravalg, beslutning eller praktik. Nej. Du har reelt ingen indflydelse på, hvem du forelsker dig i, fortæller hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær til single.dk.
Han forklarer, at vi dog er bevidste om, hvad vi godt kan lide; brede skuldre eller store bryster for eksempel. Det ubevidste spiller dog en langt større rolle i forhold til, hvem vi tiltrækkes af. Det kan f.eks. være nysgerrighed, stemning og feromoner (duftstoffer).
“En ubegribelig kemisk magi opstår i hjernen, og vi er dømt til at adlyde.”
Når et andet menneske tiltrækker os, både bevidst og ubevidst, lander vi i fase ét, hvor vi lægger særligt mærke til personen. Det kender de fleste.
Hvis tiltrækningen bliver til forelskelse, ryger vi over i fase to, forklarer Kjær. Og det er hér, vi føler os helt rundt på gulvet.
Beslutningen om, hvem vi forelsker os i, styres af to områder i vores primitive urhjerne; Ventral Tegmental Area og Nucleus Caudatus. Herfra styres vores mest basale drifter – vejrtrækning, vågenhed, sult og reproduktion – uafhængigt af vores bevidsthed.
Ligesom du trækker vejret uden at tænke over det, kan du blive ramt af forelskelse, uanset om du ønsker det, eller er opmærksom på det. Ifølge psykolog Kim Deichmann, er den eneste måde at undvige forelskelse på, at isolere sig, blive hjemme og undgå at komme i kontakt med folk – og det er de færreste af os, som kan – eller vil – leve sådan.
Læs også: Lider du af hudsult? Derfor er det vigtigt at blive rørt ved
En ubegribelig kemisk magi opstår i hjernen, og vi er dømt til at adlyde. Vi mærker det helt ud i fingerspidserne, men kan ikke kontrollere vores følelser.
“Det øgede serotonin-niveau i blodet gør nemlig, at vi føler vi os glade, opstemte og tillægger os en flirtende attitude udadtil. Det er en central tiltrækningsfaktor på det modsatte køn.”
En ting er sikkert: Man er ikke i tvivl, når forelskelsen rammer.
Du har måske prøvet at trawle din udkårnes gamle facebook-billeder igennem (igen) og tjekke for syvende gang, om han eller hun har været online… Hvis vedkommende ikke svarer, bliver vi hylet ud af den, og følelsen af selvsikkerhed bliver lynhurtigt erstattet af pine og ondt i maven. Lige så hurtigt kan den igen forvandle sig til glædesrus og euforisk lykke. Vores hormoner har sat sig godt tilrette i det gyldne tårn og kører os op og ned.
Brandfarlig eliksir
Ved forelskelse udløser hjernen dopamin – en neurotransmitter, som får os til at føle os motiverede og målrettede. Vi bliver også belønnede med et skud dopamin, når vores sult stilles, vi vinder en fodboldkamp, eller finder os en partner. Når vi tænker logisk, tjekker vores pandelap med vores belønningscenter og udskiller en passende mængde dopamin. Er vi derimod forelskede, tænker pandelappen ikke klart, og vores dopamin-niveau ryger i vejret. Når belønningscenteret overstimuleres, kan andre centre i hjernen ikke komme til – derfor kan det pludselig være svært, at løse sine arbejdsopgaver, forklarer Kjær.
I fase to, eller ved forelskelse, udskilles også hormonet serotonin. I samspil med dopamin, gør det os hovedkulds lykkelige.
Det øgede serotonin-niveau i blodet gør nemlig, at vi føler os glade, opstemte og tillægger os en flirtende attitude udadtil. Det er en central tiltrækningsfaktor på det modsatte køn. Vi vil jo gerne have, at vores udkårne skal blive fascineret, opmuntret og draget af os, ikke? Det gør han eller hun næppe, hvis vi sidder i et hjørne og surmuler med armene over kors. Det sørger serotonin for ikke sker.
Tænk over det: Bliver du som oftest tiltrukket af den glade, sprudlende og lattermilde person, eller den indelukkede gnavpotte?
Kærlighed
Selvom dopamin er vores drivkraft og serotonin vores lykkepille, skal der flere ingredienser til en berusende, ægte kærlighedscocktail. Hormonerne oxytocin og vasopressin kommer i spil, når forelskelsen når sin tredje fase; kærlighed.
Ifølge Kjær, begynder nyforelskelsesfasen at aftage efter 2-12 måneder.
I takt med dette, daler vores dopamin- og serotonin-niveau, og her kommer hormonerne oxytocin og vasopressin ind i billedet. De knytter os sammen og har til formål, at sørge for, vi holder sammen på den lange bane.Vi skal holde sammen for at tage vare på det afkom, vi har, eller skal til at producere. Man kan altså sammenligne hormonerne med en slags lim mellem to mennesker.
"Forelskelse og kærlighed er naturens måde at lokke os til at dyrke sex på – og dermed sikre vores arts overlevelse. Smart, ikke?"
Udløsning af oxytocin og vasopressin fremmes ved berøring og intim kontakt. Berøring er derfor en grundsten i et lykkeligt forhold.
Trods dette, er der alligevel ikke nogen skudsikker garanti for, vi ikke forelsker os hovedkulds i kollegaen, naboen eller en helt tredje. Vi er simpelthen ikke i stand til at styre det eller kæmpe imod naturens kræfter…
Narret af naturen
Forelskelse og kærlighed er naturens måde at lokke os til at dyrke sex på – og dermed sikre vores arts overlevelse. Smart, ikke? Hvis vi ikke forelskede os, ville det blive sværere at fastholde bestanden af mennesket, da det tillokkende i forhold til reproduktion ville være borte. Forelskelsen er en effektiv kickstarter. Det lyder nu ikke frygteligt romantisk, men sådan oplever vi det heldigvis…
Du tænker sikkert næppe, at du blot er en mikroskopisk del af evolutionens naturlige gang – næh, tværtimod, pludselig handler alle muntre kærlighedssange i radioen om dig, og du udstråler, at du er verdens mest spændende og glade person. For sådan har du det!
Deichmann forklarer, at vi, siden vi lå i livmoderen, har et behov for at være tæt på et andet menneske – at have et tilhørsforhold for ikke at føle os alene. Af samme årsag belønner hjernen os med et skud dopamin, når vi finder en partner – vi bliver topmotiverede, giver den med glæde en ekstra skalle i fitnesscenteret og føler os uovervindelige.
I bund og grund kan kærlighed og forelskelse koges helt ned til ét enkelt ord: Reproduktion. Eller formering, sex, afkom, overlevelse og viderebringelse som resultat deraf…
Selvom vi ikke skal yngle i døgndrift, er det nu stadig frygtelig dejligt at være forelsket. Forelskelse og kærlighedshormoner kender ingen alder eller fysiske begrænsninger, forklarer Kjær. Så uanset hvem, eller hvor gammel du er, kan Amors pil få ram på dig og gøre dig lettere sindssyg...
Hvis du gerne vil forelske dig, så øg dine chancer ved at tale og skrive med så mange af det modsatte køn som muligt – både online og offline. Er du klar? Hvorfor så ikke prøve vores matchmaking-teknologi i jagten på glædesrusen? Du bliver ikke den første, det virker for…
Koncentrationsbesvær, overskud, ekstatisk lykke og manglende evne til at tænke rationelt – lyder det bekendt? Og hvad med selvpineri, konstant tjek af telefonen og fortvivlelse?
Yes, forelskelsen har mange skiftende ansigter og føles bogstaveligt talt som en rutsjebanetur. Men hvad sker der egentlig på øverste etage, når du rammes af amors pil?
Det korte svar er: Kemi, kemi, kemi.
Hverken valg, fravalg, beslutning eller praktik. Nej. Du har reelt ingen indflydelse på, hvem du forelsker dig i, fortæller hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær til single.dk.
Han forklarer, at vi dog er bevidste om, hvad vi godt kan lide; brede skuldre eller store bryster for eksempel. Det ubevidste spiller dog en langt større rolle i forhold til, hvem vi tiltrækkes af. Det kan f.eks. være nysgerrighed, stemning og feromoner (duftstoffer).
“En ubegribelig kemisk magi opstår i hjernen, og vi er dømt til at adlyde.”
Når et andet menneske tiltrækker os, både bevidst og ubevidst, lander vi i fase ét, hvor vi lægger særligt mærke til personen. Det kender de fleste.
Hvis tiltrækningen bliver til forelskelse, ryger vi over i fase to, forklarer Kjær. Og det er hér, vi føler os helt rundt på gulvet.
Beslutningen om, hvem vi forelsker os i, styres af to områder i vores primitive urhjerne; Ventral Tegmental Area og Nucleus Caudatus. Herfra styres vores mest basale drifter – vejrtrækning, vågenhed, sult og reproduktion – uafhængigt af vores bevidsthed.
Ligesom du trækker vejret uden at tænke over det, kan du blive ramt af forelskelse, uanset om du ønsker det, eller er opmærksom på det. Ifølge psykolog Kim Deichmann, er den eneste måde at undvige forelskelse på, at isolere sig, blive hjemme og undgå at komme i kontakt med folk – og det er de færreste af os, som kan – eller vil – leve sådan.
Læs også: Lider du af hudsult? Derfor er det vigtigt at blive rørt ved
En ubegribelig kemisk magi opstår i hjernen, og vi er dømt til at adlyde. Vi mærker det helt ud i fingerspidserne, men kan ikke kontrollere vores følelser.
“Det øgede serotonin-niveau i blodet gør nemlig, at vi føler vi os glade, opstemte og tillægger os en flirtende attitude udadtil. Det er en central tiltrækningsfaktor på det modsatte køn.”
En ting er sikkert: Man er ikke i tvivl, når forelskelsen rammer.
Du har måske prøvet at trawle din udkårnes gamle facebook-billeder igennem (igen) og tjekke for syvende gang, om han eller hun har været online… Hvis vedkommende ikke svarer, bliver vi hylet ud af den, og følelsen af selvsikkerhed bliver lynhurtigt erstattet af pine og ondt i maven. Lige så hurtigt kan den igen forvandle sig til glædesrus og euforisk lykke. Vores hormoner har sat sig godt tilrette i det gyldne tårn og kører os op og ned.
Brandfarlig eliksir
Ved forelskelse udløser hjernen dopamin – en neurotransmitter, som får os til at føle os motiverede og målrettede. Vi bliver også belønnede med et skud dopamin, når vores sult stilles, vi vinder en fodboldkamp, eller finder os en partner. Når vi tænker logisk, tjekker vores pandelap med vores belønningscenter og udskiller en passende mængde dopamin. Er vi derimod forelskede, tænker pandelappen ikke klart, og vores dopamin-niveau ryger i vejret. Når belønningscenteret overstimuleres, kan andre centre i hjernen ikke komme til – derfor kan det pludselig være svært, at løse sine arbejdsopgaver, forklarer Kjær.
I fase to, eller ved forelskelse, udskilles også hormonet serotonin. I samspil med dopamin, gør det os hovedkulds lykkelige.
Det øgede serotonin-niveau i blodet gør nemlig, at vi føler os glade, opstemte og tillægger os en flirtende attitude udadtil. Det er en central tiltrækningsfaktor på det modsatte køn. Vi vil jo gerne have, at vores udkårne skal blive fascineret, opmuntret og draget af os, ikke? Det gør han eller hun næppe, hvis vi sidder i et hjørne og surmuler med armene over kors. Det sørger serotonin for ikke sker.
Tænk over det: Bliver du som oftest tiltrukket af den glade, sprudlende og lattermilde person, eller den indelukkede gnavpotte?
Kærlighed
Selvom dopamin er vores drivkraft og serotonin vores lykkepille, skal der flere ingredienser til en berusende, ægte kærlighedscocktail. Hormonerne oxytocin og vasopressin kommer i spil, når forelskelsen når sin tredje fase; kærlighed.
Ifølge Kjær, begynder nyforelskelsesfasen at aftage efter 2-12 måneder.
I takt med dette, daler vores dopamin- og serotonin-niveau, og her kommer hormonerne oxytocin og vasopressin ind i billedet. De knytter os sammen og har til formål, at sørge for, vi holder sammen på den lange bane.Vi skal holde sammen for at tage vare på det afkom, vi har, eller skal til at producere. Man kan altså sammenligne hormonerne med en slags lim mellem to mennesker.
"Forelskelse og kærlighed er naturens måde at lokke os til at dyrke sex på – og dermed sikre vores arts overlevelse. Smart, ikke?"
Udløsning af oxytocin og vasopressin fremmes ved berøring og intim kontakt. Berøring er derfor en grundsten i et lykkeligt forhold.
Trods dette, er der alligevel ikke nogen skudsikker garanti for, vi ikke forelsker os hovedkulds i kollegaen, naboen eller en helt tredje. Vi er simpelthen ikke i stand til at styre det eller kæmpe imod naturens kræfter…
Narret af naturen
Forelskelse og kærlighed er naturens måde at lokke os til at dyrke sex på – og dermed sikre vores arts overlevelse. Smart, ikke? Hvis vi ikke forelskede os, ville det blive sværere at fastholde bestanden af mennesket, da det tillokkende i forhold til reproduktion ville være borte. Forelskelsen er en effektiv kickstarter. Det lyder nu ikke frygteligt romantisk, men sådan oplever vi det heldigvis…
Du tænker sikkert næppe, at du blot er en mikroskopisk del af evolutionens naturlige gang – næh, tværtimod, pludselig handler alle muntre kærlighedssange i radioen om dig, og du udstråler, at du er verdens mest spændende og glade person. For sådan har du det!
Deichmann forklarer, at vi, siden vi lå i livmoderen, har et behov for at være tæt på et andet menneske – at have et tilhørsforhold for ikke at føle os alene. Af samme årsag belønner hjernen os med et skud dopamin, når vi finder en partner – vi bliver topmotiverede, giver den med glæde en ekstra skalle i fitnesscenteret og føler os uovervindelige.
I bund og grund kan kærlighed og forelskelse koges helt ned til ét enkelt ord: Reproduktion. Eller formering, sex, afkom, overlevelse og viderebringelse som resultat deraf…
Selvom vi ikke skal yngle i døgndrift, er det nu stadig frygtelig dejligt at være forelsket. Forelskelse og kærlighedshormoner kender ingen alder eller fysiske begrænsninger, forklarer Kjær. Så uanset hvem, eller hvor gammel du er, kan Amors pil få ram på dig og gøre dig lettere sindssyg...
Hvis du gerne vil forelske dig, så øg dine chancer ved at tale og skrive med så mange af det modsatte køn som muligt – både online og offline. Er du klar? Hvorfor så ikke prøve vores matchmaking-teknologi i jagten på glædesrusen? Du bliver ikke den første, det virker for…
Koncentrationsbesvær, overskud, ekstatisk lykke og manglende evne til at tænke rationelt – lyder det bekendt? Og hvad med selvpineri, konstant tjek af telefonen og fortvivlelse?
Yes, forelskelsen har mange skiftende ansigter og føles bogstaveligt talt som en rutsjebanetur. Men hvad sker der egentlig på øverste etage, når du rammes af amors pil?
Det korte svar er: Kemi, kemi, kemi.
Hverken valg, fravalg, beslutning eller praktik. Nej. Du har reelt ingen indflydelse på, hvem du forelsker dig i, fortæller hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær til single.dk.
Han forklarer, at vi dog er bevidste om, hvad vi godt kan lide; brede skuldre eller store bryster for eksempel. Det ubevidste spiller dog en langt større rolle i forhold til, hvem vi tiltrækkes af. Det kan f.eks. være nysgerrighed, stemning og feromoner (duftstoffer).
“En ubegribelig kemisk magi opstår i hjernen, og vi er dømt til at adlyde.”
Når et andet menneske tiltrækker os, både bevidst og ubevidst, lander vi i fase ét, hvor vi lægger særligt mærke til personen. Det kender de fleste.
Hvis tiltrækningen bliver til forelskelse, ryger vi over i fase to, forklarer Kjær. Og det er hér, vi føler os helt rundt på gulvet.
Beslutningen om, hvem vi forelsker os i, styres af to områder i vores primitive urhjerne; Ventral Tegmental Area og Nucleus Caudatus. Herfra styres vores mest basale drifter – vejrtrækning, vågenhed, sult og reproduktion – uafhængigt af vores bevidsthed.
Ligesom du trækker vejret uden at tænke over det, kan du blive ramt af forelskelse, uanset om du ønsker det, eller er opmærksom på det. Ifølge psykolog Kim Deichmann, er den eneste måde at undvige forelskelse på, at isolere sig, blive hjemme og undgå at komme i kontakt med folk – og det er de færreste af os, som kan – eller vil – leve sådan.
Læs også: Lider du af hudsult? Derfor er det vigtigt at blive rørt ved
En ubegribelig kemisk magi opstår i hjernen, og vi er dømt til at adlyde. Vi mærker det helt ud i fingerspidserne, men kan ikke kontrollere vores følelser.
“Det øgede serotonin-niveau i blodet gør nemlig, at vi føler vi os glade, opstemte og tillægger os en flirtende attitude udadtil. Det er en central tiltrækningsfaktor på det modsatte køn.”
En ting er sikkert: Man er ikke i tvivl, når forelskelsen rammer.
Du har måske prøvet at trawle din udkårnes gamle facebook-billeder igennem (igen) og tjekke for syvende gang, om han eller hun har været online… Hvis vedkommende ikke svarer, bliver vi hylet ud af den, og følelsen af selvsikkerhed bliver lynhurtigt erstattet af pine og ondt i maven. Lige så hurtigt kan den igen forvandle sig til glædesrus og euforisk lykke. Vores hormoner har sat sig godt tilrette i det gyldne tårn og kører os op og ned.
Brandfarlig eliksir
Ved forelskelse udløser hjernen dopamin – en neurotransmitter, som får os til at føle os motiverede og målrettede. Vi bliver også belønnede med et skud dopamin, når vores sult stilles, vi vinder en fodboldkamp, eller finder os en partner. Når vi tænker logisk, tjekker vores pandelap med vores belønningscenter og udskiller en passende mængde dopamin. Er vi derimod forelskede, tænker pandelappen ikke klart, og vores dopamin-niveau ryger i vejret. Når belønningscenteret overstimuleres, kan andre centre i hjernen ikke komme til – derfor kan det pludselig være svært, at løse sine arbejdsopgaver, forklarer Kjær.
I fase to, eller ved forelskelse, udskilles også hormonet serotonin. I samspil med dopamin, gør det os hovedkulds lykkelige.
Det øgede serotonin-niveau i blodet gør nemlig, at vi føler os glade, opstemte og tillægger os en flirtende attitude udadtil. Det er en central tiltrækningsfaktor på det modsatte køn. Vi vil jo gerne have, at vores udkårne skal blive fascineret, opmuntret og draget af os, ikke? Det gør han eller hun næppe, hvis vi sidder i et hjørne og surmuler med armene over kors. Det sørger serotonin for ikke sker.
Tænk over det: Bliver du som oftest tiltrukket af den glade, sprudlende og lattermilde person, eller den indelukkede gnavpotte?
Kærlighed
Selvom dopamin er vores drivkraft og serotonin vores lykkepille, skal der flere ingredienser til en berusende, ægte kærlighedscocktail. Hormonerne oxytocin og vasopressin kommer i spil, når forelskelsen når sin tredje fase; kærlighed.
Ifølge Kjær, begynder nyforelskelsesfasen at aftage efter 2-12 måneder.
I takt med dette, daler vores dopamin- og serotonin-niveau, og her kommer hormonerne oxytocin og vasopressin ind i billedet. De knytter os sammen og har til formål, at sørge for, vi holder sammen på den lange bane.Vi skal holde sammen for at tage vare på det afkom, vi har, eller skal til at producere. Man kan altså sammenligne hormonerne med en slags lim mellem to mennesker.
"Forelskelse og kærlighed er naturens måde at lokke os til at dyrke sex på – og dermed sikre vores arts overlevelse. Smart, ikke?"
Udløsning af oxytocin og vasopressin fremmes ved berøring og intim kontakt. Berøring er derfor en grundsten i et lykkeligt forhold.
Trods dette, er der alligevel ikke nogen skudsikker garanti for, vi ikke forelsker os hovedkulds i kollegaen, naboen eller en helt tredje. Vi er simpelthen ikke i stand til at styre det eller kæmpe imod naturens kræfter…
Narret af naturen
Forelskelse og kærlighed er naturens måde at lokke os til at dyrke sex på – og dermed sikre vores arts overlevelse. Smart, ikke? Hvis vi ikke forelskede os, ville det blive sværere at fastholde bestanden af mennesket, da det tillokkende i forhold til reproduktion ville være borte. Forelskelsen er en effektiv kickstarter. Det lyder nu ikke frygteligt romantisk, men sådan oplever vi det heldigvis…
Du tænker sikkert næppe, at du blot er en mikroskopisk del af evolutionens naturlige gang – næh, tværtimod, pludselig handler alle muntre kærlighedssange i radioen om dig, og du udstråler, at du er verdens mest spændende og glade person. For sådan har du det!
Deichmann forklarer, at vi, siden vi lå i livmoderen, har et behov for at være tæt på et andet menneske – at have et tilhørsforhold for ikke at føle os alene. Af samme årsag belønner hjernen os med et skud dopamin, når vi finder en partner – vi bliver topmotiverede, giver den med glæde en ekstra skalle i fitnesscenteret og føler os uovervindelige.
I bund og grund kan kærlighed og forelskelse koges helt ned til ét enkelt ord: Reproduktion. Eller formering, sex, afkom, overlevelse og viderebringelse som resultat deraf…
Selvom vi ikke skal yngle i døgndrift, er det nu stadig frygtelig dejligt at være forelsket. Forelskelse og kærlighedshormoner kender ingen alder eller fysiske begrænsninger, forklarer Kjær. Så uanset hvem, eller hvor gammel du er, kan Amors pil få ram på dig og gøre dig lettere sindssyg...
Hvis du gerne vil forelske dig, så øg dine chancer ved at tale og skrive med så mange af det modsatte køn som muligt – både online og offline. Er du klar? Hvorfor så ikke prøve vores matchmaking-teknologi i jagten på glædesrusen? Du bliver ikke den første, det virker for…
Genveje
Har du brug for hjælp?
© 1999 — 2024 Babel ApS
Genveje
Har du brug for hjælp?
© 1999 — 2024 Babel ApS
© 1999 — 2024 Babel ApS