Er det godt aldrig at skændes eller skal du bruge det som ventil?

Skænderier! Hvad skal de overhovedet være godt for? Ja, i bedste fald kan de rense luften, fordi vi kommer af med al vores galde. Nogle gange endda også med vores porcelæn. Men når hele hjemmet genlyder af skrig og skrål, og døre hamres i, så hængsler og karme springer løs, kan det være svært at komme i tanke om noget godt at sige. Eller når en isnende tavshed sænker sig og giver spændingen i rummet en næsten fysisk form.

Ingen bryder sig om at skændes, alligevel oplever stort set alle par, at det hele koger over. Alvorlige udfordringer – fx. økonomiske – kan sende os på krigsstien, men bagateller omkring oprydning, punktlighed og indkøb kan også indimellem gøre os rygende uvenner. Og i virkeligheden er såvel de voldsomme skænderier som de små stikpiller ikke meget andet end kommunikationsproblemer. Så hvis vi ved, hvad vi gør, når vi skændes, kan vi undgå, at skænderierne trækker vores parforhold direkte mod udgangen.

Varmt blod og kort lunte

Når begge parter i et forhold er meget lidenskabelige, kan et lille skænderi let udvikle sig til et fuldgyldigt drama, hvor tallerkner, sko og viskestykker optræder som flyvende rekvisitter. Sådan to eksplosive halvdele har ofte et meget passioneret forhold, og som regel er de ikke længe om at genoprette den gode stemning. I sagens natur har kortluntede mennesker vanskeligt ved at tage den dybe indånding, og det kan være værd at huske, at man ikke uden videre kan lave hinanden om. Men man kan beslutte sig for, hvad man vil finde sig i, og hvad man absolut ikke vil finde sig i, og det kan man jo så sætte sig ned og tale om, når stemningspilen atter har forladt det røde felt.

Vi er da aldrig uvenner

Kender nu nogen, der hævder, at de aldrig er uvenner med deres kæreste, mand eller kone? Og tror du i så fald på det? Et forhold uden uoverensstemmelser tyder på manglende respekt for, at vi hver især har vores egen personlighed. Eller det tyder på ligegyldighed, hvilket jo heller ikke ligefrem er et solidt fundament. Når han siger, at han vil gå ud med drengene, og hun svarer: ”Gør, som du vil”, så lyder det som et okay, men det er det sandsynligvis ikke! Omvendt skal hverken du eller din bedre halvdel gang på gang undertrykke egne lyster og behov for fredens skyld, for hvor tilfreds bliver man i sådan et forhold? Meningsudvekslinger eller skænderier er også med til at holde en vis balance.

Flueknepperi og overfortolkning

”Hvis du har ret i dét, du siger, betyder det så….?” Nogle mennesker har det med at analysere alt muligt, så selv små uoverensstemmelser kan vokse sig tårnhøje. Og da analyserne ofte foregår på baggrund af nogle antagelser (han siger nok sådan og sådan, fordi…), så bliver det svært at nå frem til en fælles forståelse. Tværtimod er der kort vej fra flueknepperi til fordømmelse. Et opfølgende spørgsmål: Kan du ikke forklare mig lidt bedre, hvad det er, du mener, hjælper med til at se problemet fra den andens perspektiv fremfor fra ens egen fantasi. Og så kan rådet om at blive på sin egen banehalvdel i diskussioner være særdeles nyttigt her. Sig ”jeg” i stedet for ”du”.

Læs også: Derfor lyver dit kropssprog aldrig

Hun farer op, han fiser af

Du er liiige parat til at starte en større diskussion og vupti, han er ude af huset på sekunder! Vi har vi virkeligheden kun tre reaktionsmønstre programmeret i hjernen: Kæmp, spil død eller flygt. Og hvis din partner vælger flugten som sin gængse udvej i skænderier, stopper de jo ligesom dér. Der findes ganske vist spektakulære eksempler på mennesker, der skriger efter sin ægtefælle ud ad køkkenvinduet eller ned gennem hele opgangen, men den slags tærer voldsomt på selvrespekten. Husk igen, at du kun kan ændre på din egen adfærd. Flygter han eller hun ved mindste mislyd, så er et smart trick at have en løsning parat allerede inden, et emne tages op. Og i stedet for at sige ”kan vi lige tale sammen om arbejdsfordelingen i hjemmet?”, så sig ”kan vi sætte os i fem minutter og aftale, hvad vi gør”. Tidshorisonten skaber lettelse: I skal altså ikke diskutere dette i timevis!

Den dødlignende tavshed

Nogle mennesker er mestre i at sætte en konflikt på ”mute”, og det kan de kort og godt ikke være bekendt! At låse sin vrede og dårlige humør inde i en skal af tavshed, som måske ligefrem kan opretholdes i dagevis, er den direkte vej mod udgangen. Hvordan skal andre gætte, hvad der er galt? Og selv hvis det er oplagt, hvordan skal problemet så løses i dette tavse spændingsfelt? Tavsheden er som en kæmpe elefant i rummet og kan være et alarmerende tegn på, at der ikke længere er energi tilbage til at skændes – og heller ikke til at trække forholdet tilbage på sporet. Men hvis den ”blot” skyldes, at du er drænet og ikke magter at være løsningsorienteret netop nu, ja så må du altså sige det. Eller skrive det. Eller bare hviske det? At gå rundt i isnende kulde får sjovt nok ingen til at holde hovedet koldt, men hjertet er det første, der rammes.

Læs også: Sådan åbner du dit hjerte igen