Gæt selv hvilken holding der giver mest glæde i jagten på ham/hende den eneste ene, eneste anden, kommende mand/kone, næste kæreste eller hvad du nu selv vælger at være på udkig efter. Betyder det egentlig noget hvad vi kalder tingene? Hvilken slags billeder bruger du selv, rent sprogligt, på den aktivitet det er at have oprettet en profil på et datingsite, med dertil hørende søgninger, andre singler og mulige partnere?

Kunne du finde på at omtale dating som en form for jagt? Fordi måske er ordet jagt kun en god lignelse, ift. dating, romantik, kæresteri etc., i fald du kan forestille dig følelsen af at stå klokken 04:15 en sommermorgen i et skovbryn og egentlig være ret ligeglad med om du fik Bambi (ja eller Bambi’s mor, selvfølgelig) med hjem eller ej. For der er sgu så pænt i den skov, der, ved solopgang.

Og for nu at blive lidt i jagt-billedet. Det er selvfølgelig smart nok at vide hvordan du bedst rammer det du sigter på, men det kræver altså stadig at du ved hvordan man ser forskel på en gren og et gevir. At du ved hvad du leder efter. Er du i tvivl, skal du nok lidt tættere på. Men i modsætning til regulær jagt, altså den slags der foregår ude i den vilde natur, er du i dating-junglen nødt til indimellem at tage sigte på et mål du faktisk ikke aner om du kan nå at ramme. Uden brug af våben, vel at mærke (find gerne selv på vittige ordspil om store køller og hule mænd).

Fordi målet med dating er jo ikke bare at kunne slæbe noget spiseligt med hjem og sige ‘se – det her har jeg fanget’, men derimod at lære et andet menneske at kende. Faktisk er dating enormt meget ulig det at være bukke- eller storvildt jæger, jo mere du tænker over det. Selvom jagt metaforen da er ganske forførende. Og derfor også både brugt og velkendt.

Kan man være åben overfor noget man jager? I princippet, ja. Men når du tænker videre over det, giver det mere mening at se dating ligesom en slags fest. Hvor man kan vælge at være mere eller mindre godt selskab. Du kan vælge at være mere eller mindre imødekommende. Du kan vælge at sidde i hjørnet og være pæn, og håbe på at nogen gider spørge om du har lyst til at danse. Nøjes med at vælge imellem dem der finder vej til din varme stol, i pænt sikker afstand af muligheden for at blive afvist. Måske er der kun en, og så er valget jo givet.

Eller du kan vælge SELV at byde nogen op til dans. Så må det derefter vise sig, om vedkommende har to venstre-fødder eller helst bare vil hænge i baren eller ej.

Som kæreste-søgende single, er du nødt til at være åben overfor det uventede. Det duer ikke, at insistere på at du gerne vil have en garanti inden du tager den mindste chance. Garanti for hvad, helt præcist? Vil du have absolut sikkerhed, så er den bedste strategi ikke at foretage sig noget overhovedet. Så er du nemlig næsten helt sikker på, at der ikke sker noget. Vi misser jo som bekendt, med garanti, altid hundrede procent af de skud vi ikke afgiver.

Romantik opstår netop i det uventede. Det vi ikke lige regnede med. Romantik opstår kun sjældent i forudsigeligheden og det sikre. Og det er jo det der kan være så jävlans frustrerende. Men også skønt, alligevel. En smule spænding er der aldrig nogen der har taget skade af, og da slet ikke på en første-date. Usikkerhed derimod, har dræbt mangt en spirende romance. Nå ja, det, og så seriøst gustent undertøj selvfølgelig.

Apropos gaver og garantier
Én ting kan du dog som kæreste-søgende single være næsten helt 100% sikker på. At medmindre du rent faktisk har fundet kærligheden til livet, Universet og alt det der – helt alene, som single og forresten insisterer på at at den findes, kærligheden. Hvordan skal andre så kunne opleve den sammen med dig?

Kærligheden er jo netop ikke noget vi finder i andre. Det er noget vi kan være så heldige at opleve sammen med andre. Når vi husker at kigge. Noget vi vælger at dele. Så er det alligevel smartest, hvis man ikke ankommer fuldstændigt tomhændet til festen. Man kan selvfølgelig også vælge bare at brokke sig over, at ingen af de andre har taget gaver med. Men er man så egentlig ikke bare gået galt i byen?