Kan hypnose virkelig kurere jalousi?
Ondt i maven, koncentrationsbesvær, konstant mistænksomhed og mangel på selvtillid i forholdet. Ja, jalousi rammer hårdt og borer sig fast i krop og sjæl. Det føles som at have en mår på loftet. Det rumsterer og pusler på alle tidspunkter af døgnet og man ved ikke, hvordan man slipper af med plagen. Kan det mon kureres med hypnose? Læs med her...
Maria Christiansen
Skribent
Vi fungerer alle forskelligt. Derfor har jalousi adskillige måder at komme til udtryk på, men ingen af dem er ønskværdige. Heldigvis er der hjælp at hente…
I bund og grund bliver vi jaloux, fordi vi ikke føler os tilstrækkelige, og derfor er bange for at miste vores partner. Mister vi vores partner, bliver vi alene og ensomme – og det er en angst. Angsten for ikke at høre til og være ensom. Så enkelt kan det faktisk defineres, forklarer psykoterapeut og hypnotisør Mads Aggerholm, indehaver af Shinhypnose-klinikkerne, til single.dk.
Aggerholm arbejder til dagligt som terapeut og har stor erfaring med at helbrede danskere for jalousi og den uhensigtsmæssige adfærd, som følger med.
"Vi kan bruge vores super udviklede homo sapiens hjerne til at styre jalousien."
— Selvom vi skriver 2019, og lever i et civiliseret og top-moderne samfund, er vi stadig lige så meget flokdyr som vores forfædre. Det har ikke rykket sig en tøddel, forklarer han. Naturen har indrettet os til at værne om – og passe på – vores partner. Derfor har de fleste prøvet at blive jaloux – af frygt for, at partneren måske er på vej væk? Hvis du vil forstå, hvordan hjernen fungerer, har jeg også skrevet en artikel om hvad der sker når du bliver forelsket.
Det er nemlig vigtigt, at vi holder sammen. Det er der to grunde til. Dels er vi ikke skabt til at være alene, dels er vi programmeret til at skulle reproducere og opfostre vores afkom. Ellers vil menneskeracen nemlig uddø. Smart tænkt, Moder Natur, men behøver vi få ondt i maven af jalousi?
Nej… Vi kan dog ikke bekæmpe de instinkter, som naturen har pålagt os i årtusinder – vi vil altid være flokdyr, men vi kan bruge vores super udviklede homo sapiens hjerne til at styre jalousien, fortæller Aggerholm.
To typer jalousi
Jalousi er oftest irrationel og affødt af ens egen usikkerhed. Jo mere usikker, man er, desto større er risikoen for at blive forladt. Sådan føler vi.
Den bedste vej ud af jalousiens klør er derfor at tro på sig selv og sit værd. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, hvis man ikke har selvtilliden i orden – og det kan der være mange årsager til. Formår man at få det bearbejdet, vil følelsen af usikkerhed og utilstrækkelighed svinde ind – og mindske jalousien. Problemet opstår, når vi ikke ved, hvorfor vi bliver usikre og jaloux, og her kan hypnose hjælpe os med at blive klogere på os selv. Årsagen skal findes tidligere i livet – hvor ellers? Vi har jo ikke levet i fremtiden endnu...
“Hypnose er ren envejssamtale, lidt ligesom at få læst en godnathistorie højt. Glem alt om svingende penduler og crazy eyes. Det hører filmverdenen til”
Ofte er vi bange for, at vores partner skal opdage alle de “fejl”, vi selv mener, vi har, og finde sig en bedre model af samme årsag. Det kan være svært at tackle med sin partner. For hvad nu, hvis hun eller han synes, at man er god nok, som man er, men man ikke selv tror på det? Har man tidligere følt sig ydmyget og oplevet svigt – ja, så kan jalousi være en svær størrelse at håndtere. Det er helt naturligt at være mistænksom og ville beskytte sig selv imod endnu et svigt, når man før har fået skrækken ufrivilligt ind på livet.
Det er anstrengende ikke at have selvtilliden i orden, men det er denondelyneme også anstrengende for din partner konstant at skulle lægge øre til klagesange – samt at skulle fortælle dig for tusinde gang, at du ér god nok. Hverken påtvungne gentagelser eller mistillid er befordrende for et sundt forhold. Man er altså nødt til have is i maven og tage chancen, når man møder en ny potentiel partner. Med risiko for at blive såret. Heldigvis er der mange bekymringer, som aldrig bliver opfyldt, forlyder et gammelt ordsprog. Og sådan er det også med irrationel angst.
Der findes også den begrundede jalousi. Måske har din partner før kvajet sig – eller givet dig anden legitim grund til at være jaloux. Det kan f.eks. være, at han eller hun har været utro, haft følelser for en anden – eller vist åbenlys interesse for sin kollega i dit påhør. Hvis man har sin partner kær, ja så vil man utvivlsomt mærke et lille, ufarligt stik af jalousi – det er både normalt og sundt.
Hvis jalousien, begrundet eller ej, medfører uhensigtsmæssig opførsel, såsom tjek af partnerens telefon, beskyldninger og udspionering, ja så kræver det, at man får gjort noget ved det – ellers kan jalousi ødelægge jeres etablerede forhold, eller det forhold, I er ved at opbygge sammen.
Beskyttelse
Beskyttelse og såkaldt “god jalousi” må ikke forveksles. God jalousi eksisterer nemlig slet ikke. De kvinder, som single.dk har talt med, udtrykker, at det godt kan være rart, når de mærker, at deres kærester bliver en smule jaloux – så længe det ikke udmønter sig i konflikter, sure miner eller begrænsninger. Ingen af de adspurgte mænd udtrykker dog enighed og synes egentlig ikke, at et gram jalousi i ny og næ er rart. De vil helst være foruden.
“I sekunderne efter en forskrækkelse er vores rationalitet forsvundet som dug fra solen, og der er fri passage til det ubevidste”
Det handler for kvinderne reelt ikke om jalousi, men snarere om at føle sig beskyttet. Det ligger instinktivt i kvindens DNA, at ville beskyttes – også selvom vi lever i 2019, forklarer Aggerholm.
Den følelse kan et lille drys med jalousi frembringe, men det er langt mere hensigtsmæssigt, at afføde kærlighed og følelse af beskyttelse på anden vis, tilføjer han.
Slip fri fra jalousien
Mads Aggerholm forklarer til single.dk, at der inden for hypnose findes mange teknikker, men han foretrækker at bruge DNS (Direct Navigation System) for at løse problemer genereret af jalousi.
— Det handler om at finde triggeren til ubehaget, som ligger i det underbevidste sind, “vores andet jeg”, forklarer han.
— Inde bag vores Neocortex, det rationelle sind, hvor vi har vores tanker og analyser, findes det limbiske system, som styrer følelser og korttidshukommelse. Herfra styres også frygt og fobier.
De to netværk i hjernen kommer ofte i konflikt, da vi på den ene side godt ved, at noget ikke er farligt – en gyserfilm for eksempel, men samtidig lader os rive med og bliver forskrækkede eller kede af det.
Når følelserne løber af med os, og vi bliver angste for noget, stiger produktionen af adrenalin og stresshormonet kortisol. Reptilhjernen slår til og fortæller os, at der er fare på færde. Vi får lyst til at flygte, det fortæller vores instinkt os nemlig at vi skal, selvom den rationelle del af os forstår, at der ikke er noget at være bange for.
Hvad gør hypnose?
Hypnose foregår på den måde, at man først bringes i en afslappet tilstand, kaldet katalepsi. Det er vi mange gange dagligt, helt uden at vide det – for eksempel når vi sidder og falder i staver.
Når vi er afslappede, kan hypnotisøren fortsætte sin behandling og bringe os i den egentlige tilstand af hypnose. Her anvendes metoden induktion.
Induktion kan tage alt fra en halv time til ét sekund – gennem et chok. Hos single.dk har vi med Aggerholm testet induktion med chok. Bare rolig, ikke elektrisk, men blot at hypnotisøren råber CHOK, når vi er faldet lidt hen.
Det er alfa omega, at hjernebølgerne kommer ned i hastighed – lidt ligesom når vi sover eller er døsige.
Når vi er i den tilstand, mærker vi os selv mere, og vores underbevidsthed er langt mere modtagelig, uden vi skal gøre noget – ligesom at vi, under søvn, lader os rive med af en drøm. Det skal dog siges, at man på intet tidspunkt under hypnosen er helt uden for rækkevidde, og man vil altså godt kunne rejse sig og løbe væk, hvis taget styrtede sammen.
Tilbage til chokket… Det bidrager til at gøre vores irrationelle sind endnu mere modtageligt. Du kender det sikkert allerede – i sekunderne efter en forskrækkelse er vores rationalitet nemlig forsvundet som dug fra solen. Der findes tusindvis af prank-videoer på nettet som demonstrerer det godt, f.eks. gamere, der får et chok, og smadrer armen direkte gennem deres computerskærm.
Efter et chok er der altså helt fri adgang til det ubevidste sind… Den passage udnytter hypnotisøren til at gå ind og fjerne angsten ved at kommunikere direkte til vores underbevidsthed. Det hedder suggestion.
Hypnotisøren suggererer eller fortæller den irrationelle del af os, altså “det andet jeg”, at vi ikke behøver være bange længere. Vi er voksne, selvstændige og kan klare os selv. Der er ingen grund til at være bange mere, siger han blandt andet, mens vi lytter med lukkede øjne. Det er ren envejssamtale, lidt ligesom at få læst en godnathistorie højt. Glem alt om svingende penduler og crazy eyes. Det hører filmverdenen til.
Han beroliger altså den del af hjernen og fjerner følelsen af angst. Hjernen bliver snydt til at tro, den ikke er bange. Det kan for eksempel foregå på den måde, at han beder den døsige, hypnotiserede klient fokusere al sin tankevirksomhed på problemet, forskrækker vedkommende igen og råber ‘SLET’ når han eller hun mindst venter det.
Klienten er forskrækket, sindet er gabende åbent og hjernen får samtidig besked på at slette følelsen.
Proceduren skal gentages indtil klienten er sluppet helt af med følelsen. Det tager typisk tre til fire sessioner, og her har hypnotisøren også andre metoder og værktøjer til at kommunikere til vores underbevidsthed.
Virker det så?
Aggerholm fortæller, at han i sit årelange virke som psykoterapeut og hypnotisør, har oplevet alle former for jalousi – og alle slags mennesker. Triggeren er næsten aldrig den samme – men det gør heller ikke noget.
Så længe klienten har følelsen, kan Aggerholm tale den ud af underbevidstheden uden selv at føle eller forstå den 100 procent.
Han fortæller endvidere, at langt de fleste får den succes, de efterspørger,og kun meget få klienter forbliver uforandrede.
Selvom man er kritisk og føler sig overbevist om, at man er et af de slags mennesker, der ikke kan hypnotiseres, skulle man måske give det en chance, hvis man lider af jalousi. De fleste mennesker, der kommer ind på klinikken, er skeptiske fra start, forklarer Aggerholm, der alligevel har formået at kurere langt størstedelen af klienterne med mellem tre og fire behandlingssessioner.
Har du tidligere har oplevet, at jalousi er en kæp i hjulet når du dater? Så kan det være, du skal prøve at afsætte et par timer til hypnose, næste gang du indleder en relation. Her på redaktionen har vi testet hypnose – og de fleste vil nok løfte øjenbrynene over, hvor sårbare og modtagelige vi er i stand til at blive på relativ kort tid…
Vi fungerer alle forskelligt. Derfor har jalousi adskillige måder at komme til udtryk på, men ingen af dem er ønskværdige. Heldigvis er der hjælp at hente…
I bund og grund bliver vi jaloux, fordi vi ikke føler os tilstrækkelige, og derfor er bange for at miste vores partner. Mister vi vores partner, bliver vi alene og ensomme – og det er en angst. Angsten for ikke at høre til og være ensom. Så enkelt kan det faktisk defineres, forklarer psykoterapeut og hypnotisør Mads Aggerholm, indehaver af Shinhypnose-klinikkerne, til single.dk.
Aggerholm arbejder til dagligt som terapeut og har stor erfaring med at helbrede danskere for jalousi og den uhensigtsmæssige adfærd, som følger med.
"Vi kan bruge vores super udviklede homo sapiens hjerne til at styre jalousien."
— Selvom vi skriver 2019, og lever i et civiliseret og top-moderne samfund, er vi stadig lige så meget flokdyr som vores forfædre. Det har ikke rykket sig en tøddel, forklarer han. Naturen har indrettet os til at værne om – og passe på – vores partner. Derfor har de fleste prøvet at blive jaloux – af frygt for, at partneren måske er på vej væk? Hvis du vil forstå, hvordan hjernen fungerer, har jeg også skrevet en artikel om hvad der sker når du bliver forelsket.
Det er nemlig vigtigt, at vi holder sammen. Det er der to grunde til. Dels er vi ikke skabt til at være alene, dels er vi programmeret til at skulle reproducere og opfostre vores afkom. Ellers vil menneskeracen nemlig uddø. Smart tænkt, Moder Natur, men behøver vi få ondt i maven af jalousi?
Nej… Vi kan dog ikke bekæmpe de instinkter, som naturen har pålagt os i årtusinder – vi vil altid være flokdyr, men vi kan bruge vores super udviklede homo sapiens hjerne til at styre jalousien, fortæller Aggerholm.
To typer jalousi
Jalousi er oftest irrationel og affødt af ens egen usikkerhed. Jo mere usikker, man er, desto større er risikoen for at blive forladt. Sådan føler vi.
Den bedste vej ud af jalousiens klør er derfor at tro på sig selv og sit værd. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, hvis man ikke har selvtilliden i orden – og det kan der være mange årsager til. Formår man at få det bearbejdet, vil følelsen af usikkerhed og utilstrækkelighed svinde ind – og mindske jalousien. Problemet opstår, når vi ikke ved, hvorfor vi bliver usikre og jaloux, og her kan hypnose hjælpe os med at blive klogere på os selv. Årsagen skal findes tidligere i livet – hvor ellers? Vi har jo ikke levet i fremtiden endnu...
“Hypnose er ren envejssamtale, lidt ligesom at få læst en godnathistorie højt. Glem alt om svingende penduler og crazy eyes. Det hører filmverdenen til”
Ofte er vi bange for, at vores partner skal opdage alle de “fejl”, vi selv mener, vi har, og finde sig en bedre model af samme årsag. Det kan være svært at tackle med sin partner. For hvad nu, hvis hun eller han synes, at man er god nok, som man er, men man ikke selv tror på det? Har man tidligere følt sig ydmyget og oplevet svigt – ja, så kan jalousi være en svær størrelse at håndtere. Det er helt naturligt at være mistænksom og ville beskytte sig selv imod endnu et svigt, når man før har fået skrækken ufrivilligt ind på livet.
Det er anstrengende ikke at have selvtilliden i orden, men det er denondelyneme også anstrengende for din partner konstant at skulle lægge øre til klagesange – samt at skulle fortælle dig for tusinde gang, at du ér god nok. Hverken påtvungne gentagelser eller mistillid er befordrende for et sundt forhold. Man er altså nødt til have is i maven og tage chancen, når man møder en ny potentiel partner. Med risiko for at blive såret. Heldigvis er der mange bekymringer, som aldrig bliver opfyldt, forlyder et gammelt ordsprog. Og sådan er det også med irrationel angst.
Der findes også den begrundede jalousi. Måske har din partner før kvajet sig – eller givet dig anden legitim grund til at være jaloux. Det kan f.eks. være, at han eller hun har været utro, haft følelser for en anden – eller vist åbenlys interesse for sin kollega i dit påhør. Hvis man har sin partner kær, ja så vil man utvivlsomt mærke et lille, ufarligt stik af jalousi – det er både normalt og sundt.
Hvis jalousien, begrundet eller ej, medfører uhensigtsmæssig opførsel, såsom tjek af partnerens telefon, beskyldninger og udspionering, ja så kræver det, at man får gjort noget ved det – ellers kan jalousi ødelægge jeres etablerede forhold, eller det forhold, I er ved at opbygge sammen.
Beskyttelse
Beskyttelse og såkaldt “god jalousi” må ikke forveksles. God jalousi eksisterer nemlig slet ikke. De kvinder, som single.dk har talt med, udtrykker, at det godt kan være rart, når de mærker, at deres kærester bliver en smule jaloux – så længe det ikke udmønter sig i konflikter, sure miner eller begrænsninger. Ingen af de adspurgte mænd udtrykker dog enighed og synes egentlig ikke, at et gram jalousi i ny og næ er rart. De vil helst være foruden.
“I sekunderne efter en forskrækkelse er vores rationalitet forsvundet som dug fra solen, og der er fri passage til det ubevidste”
Det handler for kvinderne reelt ikke om jalousi, men snarere om at føle sig beskyttet. Det ligger instinktivt i kvindens DNA, at ville beskyttes – også selvom vi lever i 2019, forklarer Aggerholm.
Den følelse kan et lille drys med jalousi frembringe, men det er langt mere hensigtsmæssigt, at afføde kærlighed og følelse af beskyttelse på anden vis, tilføjer han.
Slip fri fra jalousien
Mads Aggerholm forklarer til single.dk, at der inden for hypnose findes mange teknikker, men han foretrækker at bruge DNS (Direct Navigation System) for at løse problemer genereret af jalousi.
— Det handler om at finde triggeren til ubehaget, som ligger i det underbevidste sind, “vores andet jeg”, forklarer han.
— Inde bag vores Neocortex, det rationelle sind, hvor vi har vores tanker og analyser, findes det limbiske system, som styrer følelser og korttidshukommelse. Herfra styres også frygt og fobier.
De to netværk i hjernen kommer ofte i konflikt, da vi på den ene side godt ved, at noget ikke er farligt – en gyserfilm for eksempel, men samtidig lader os rive med og bliver forskrækkede eller kede af det.
Når følelserne løber af med os, og vi bliver angste for noget, stiger produktionen af adrenalin og stresshormonet kortisol. Reptilhjernen slår til og fortæller os, at der er fare på færde. Vi får lyst til at flygte, det fortæller vores instinkt os nemlig at vi skal, selvom den rationelle del af os forstår, at der ikke er noget at være bange for.
Hvad gør hypnose?
Hypnose foregår på den måde, at man først bringes i en afslappet tilstand, kaldet katalepsi. Det er vi mange gange dagligt, helt uden at vide det – for eksempel når vi sidder og falder i staver.
Når vi er afslappede, kan hypnotisøren fortsætte sin behandling og bringe os i den egentlige tilstand af hypnose. Her anvendes metoden induktion.
Induktion kan tage alt fra en halv time til ét sekund – gennem et chok. Hos single.dk har vi med Aggerholm testet induktion med chok. Bare rolig, ikke elektrisk, men blot at hypnotisøren råber CHOK, når vi er faldet lidt hen.
Det er alfa omega, at hjernebølgerne kommer ned i hastighed – lidt ligesom når vi sover eller er døsige.
Når vi er i den tilstand, mærker vi os selv mere, og vores underbevidsthed er langt mere modtagelig, uden vi skal gøre noget – ligesom at vi, under søvn, lader os rive med af en drøm. Det skal dog siges, at man på intet tidspunkt under hypnosen er helt uden for rækkevidde, og man vil altså godt kunne rejse sig og løbe væk, hvis taget styrtede sammen.
Tilbage til chokket… Det bidrager til at gøre vores irrationelle sind endnu mere modtageligt. Du kender det sikkert allerede – i sekunderne efter en forskrækkelse er vores rationalitet nemlig forsvundet som dug fra solen. Der findes tusindvis af prank-videoer på nettet som demonstrerer det godt, f.eks. gamere, der får et chok, og smadrer armen direkte gennem deres computerskærm.
Efter et chok er der altså helt fri adgang til det ubevidste sind… Den passage udnytter hypnotisøren til at gå ind og fjerne angsten ved at kommunikere direkte til vores underbevidsthed. Det hedder suggestion.
Hypnotisøren suggererer eller fortæller den irrationelle del af os, altså “det andet jeg”, at vi ikke behøver være bange længere. Vi er voksne, selvstændige og kan klare os selv. Der er ingen grund til at være bange mere, siger han blandt andet, mens vi lytter med lukkede øjne. Det er ren envejssamtale, lidt ligesom at få læst en godnathistorie højt. Glem alt om svingende penduler og crazy eyes. Det hører filmverdenen til.
Han beroliger altså den del af hjernen og fjerner følelsen af angst. Hjernen bliver snydt til at tro, den ikke er bange. Det kan for eksempel foregå på den måde, at han beder den døsige, hypnotiserede klient fokusere al sin tankevirksomhed på problemet, forskrækker vedkommende igen og råber ‘SLET’ når han eller hun mindst venter det.
Klienten er forskrækket, sindet er gabende åbent og hjernen får samtidig besked på at slette følelsen.
Proceduren skal gentages indtil klienten er sluppet helt af med følelsen. Det tager typisk tre til fire sessioner, og her har hypnotisøren også andre metoder og værktøjer til at kommunikere til vores underbevidsthed.
Virker det så?
Aggerholm fortæller, at han i sit årelange virke som psykoterapeut og hypnotisør, har oplevet alle former for jalousi – og alle slags mennesker. Triggeren er næsten aldrig den samme – men det gør heller ikke noget.
Så længe klienten har følelsen, kan Aggerholm tale den ud af underbevidstheden uden selv at føle eller forstå den 100 procent.
Han fortæller endvidere, at langt de fleste får den succes, de efterspørger,og kun meget få klienter forbliver uforandrede.
Selvom man er kritisk og føler sig overbevist om, at man er et af de slags mennesker, der ikke kan hypnotiseres, skulle man måske give det en chance, hvis man lider af jalousi. De fleste mennesker, der kommer ind på klinikken, er skeptiske fra start, forklarer Aggerholm, der alligevel har formået at kurere langt størstedelen af klienterne med mellem tre og fire behandlingssessioner.
Har du tidligere har oplevet, at jalousi er en kæp i hjulet når du dater? Så kan det være, du skal prøve at afsætte et par timer til hypnose, næste gang du indleder en relation. Her på redaktionen har vi testet hypnose – og de fleste vil nok løfte øjenbrynene over, hvor sårbare og modtagelige vi er i stand til at blive på relativ kort tid…
Vi fungerer alle forskelligt. Derfor har jalousi adskillige måder at komme til udtryk på, men ingen af dem er ønskværdige. Heldigvis er der hjælp at hente…
I bund og grund bliver vi jaloux, fordi vi ikke føler os tilstrækkelige, og derfor er bange for at miste vores partner. Mister vi vores partner, bliver vi alene og ensomme – og det er en angst. Angsten for ikke at høre til og være ensom. Så enkelt kan det faktisk defineres, forklarer psykoterapeut og hypnotisør Mads Aggerholm, indehaver af Shinhypnose-klinikkerne, til single.dk.
Aggerholm arbejder til dagligt som terapeut og har stor erfaring med at helbrede danskere for jalousi og den uhensigtsmæssige adfærd, som følger med.
"Vi kan bruge vores super udviklede homo sapiens hjerne til at styre jalousien."
— Selvom vi skriver 2019, og lever i et civiliseret og top-moderne samfund, er vi stadig lige så meget flokdyr som vores forfædre. Det har ikke rykket sig en tøddel, forklarer han. Naturen har indrettet os til at værne om – og passe på – vores partner. Derfor har de fleste prøvet at blive jaloux – af frygt for, at partneren måske er på vej væk? Hvis du vil forstå, hvordan hjernen fungerer, har jeg også skrevet en artikel om hvad der sker når du bliver forelsket.
Det er nemlig vigtigt, at vi holder sammen. Det er der to grunde til. Dels er vi ikke skabt til at være alene, dels er vi programmeret til at skulle reproducere og opfostre vores afkom. Ellers vil menneskeracen nemlig uddø. Smart tænkt, Moder Natur, men behøver vi få ondt i maven af jalousi?
Nej… Vi kan dog ikke bekæmpe de instinkter, som naturen har pålagt os i årtusinder – vi vil altid være flokdyr, men vi kan bruge vores super udviklede homo sapiens hjerne til at styre jalousien, fortæller Aggerholm.
To typer jalousi
Jalousi er oftest irrationel og affødt af ens egen usikkerhed. Jo mere usikker, man er, desto større er risikoen for at blive forladt. Sådan føler vi.
Den bedste vej ud af jalousiens klør er derfor at tro på sig selv og sit værd. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, hvis man ikke har selvtilliden i orden – og det kan der være mange årsager til. Formår man at få det bearbejdet, vil følelsen af usikkerhed og utilstrækkelighed svinde ind – og mindske jalousien. Problemet opstår, når vi ikke ved, hvorfor vi bliver usikre og jaloux, og her kan hypnose hjælpe os med at blive klogere på os selv. Årsagen skal findes tidligere i livet – hvor ellers? Vi har jo ikke levet i fremtiden endnu...
“Hypnose er ren envejssamtale, lidt ligesom at få læst en godnathistorie højt. Glem alt om svingende penduler og crazy eyes. Det hører filmverdenen til”
Ofte er vi bange for, at vores partner skal opdage alle de “fejl”, vi selv mener, vi har, og finde sig en bedre model af samme årsag. Det kan være svært at tackle med sin partner. For hvad nu, hvis hun eller han synes, at man er god nok, som man er, men man ikke selv tror på det? Har man tidligere følt sig ydmyget og oplevet svigt – ja, så kan jalousi være en svær størrelse at håndtere. Det er helt naturligt at være mistænksom og ville beskytte sig selv imod endnu et svigt, når man før har fået skrækken ufrivilligt ind på livet.
Det er anstrengende ikke at have selvtilliden i orden, men det er denondelyneme også anstrengende for din partner konstant at skulle lægge øre til klagesange – samt at skulle fortælle dig for tusinde gang, at du ér god nok. Hverken påtvungne gentagelser eller mistillid er befordrende for et sundt forhold. Man er altså nødt til have is i maven og tage chancen, når man møder en ny potentiel partner. Med risiko for at blive såret. Heldigvis er der mange bekymringer, som aldrig bliver opfyldt, forlyder et gammelt ordsprog. Og sådan er det også med irrationel angst.
Der findes også den begrundede jalousi. Måske har din partner før kvajet sig – eller givet dig anden legitim grund til at være jaloux. Det kan f.eks. være, at han eller hun har været utro, haft følelser for en anden – eller vist åbenlys interesse for sin kollega i dit påhør. Hvis man har sin partner kær, ja så vil man utvivlsomt mærke et lille, ufarligt stik af jalousi – det er både normalt og sundt.
Hvis jalousien, begrundet eller ej, medfører uhensigtsmæssig opførsel, såsom tjek af partnerens telefon, beskyldninger og udspionering, ja så kræver det, at man får gjort noget ved det – ellers kan jalousi ødelægge jeres etablerede forhold, eller det forhold, I er ved at opbygge sammen.
Beskyttelse
Beskyttelse og såkaldt “god jalousi” må ikke forveksles. God jalousi eksisterer nemlig slet ikke. De kvinder, som single.dk har talt med, udtrykker, at det godt kan være rart, når de mærker, at deres kærester bliver en smule jaloux – så længe det ikke udmønter sig i konflikter, sure miner eller begrænsninger. Ingen af de adspurgte mænd udtrykker dog enighed og synes egentlig ikke, at et gram jalousi i ny og næ er rart. De vil helst være foruden.
“I sekunderne efter en forskrækkelse er vores rationalitet forsvundet som dug fra solen, og der er fri passage til det ubevidste”
Det handler for kvinderne reelt ikke om jalousi, men snarere om at føle sig beskyttet. Det ligger instinktivt i kvindens DNA, at ville beskyttes – også selvom vi lever i 2019, forklarer Aggerholm.
Den følelse kan et lille drys med jalousi frembringe, men det er langt mere hensigtsmæssigt, at afføde kærlighed og følelse af beskyttelse på anden vis, tilføjer han.
Slip fri fra jalousien
Mads Aggerholm forklarer til single.dk, at der inden for hypnose findes mange teknikker, men han foretrækker at bruge DNS (Direct Navigation System) for at løse problemer genereret af jalousi.
— Det handler om at finde triggeren til ubehaget, som ligger i det underbevidste sind, “vores andet jeg”, forklarer han.
— Inde bag vores Neocortex, det rationelle sind, hvor vi har vores tanker og analyser, findes det limbiske system, som styrer følelser og korttidshukommelse. Herfra styres også frygt og fobier.
De to netværk i hjernen kommer ofte i konflikt, da vi på den ene side godt ved, at noget ikke er farligt – en gyserfilm for eksempel, men samtidig lader os rive med og bliver forskrækkede eller kede af det.
Når følelserne løber af med os, og vi bliver angste for noget, stiger produktionen af adrenalin og stresshormonet kortisol. Reptilhjernen slår til og fortæller os, at der er fare på færde. Vi får lyst til at flygte, det fortæller vores instinkt os nemlig at vi skal, selvom den rationelle del af os forstår, at der ikke er noget at være bange for.
Hvad gør hypnose?
Hypnose foregår på den måde, at man først bringes i en afslappet tilstand, kaldet katalepsi. Det er vi mange gange dagligt, helt uden at vide det – for eksempel når vi sidder og falder i staver.
Når vi er afslappede, kan hypnotisøren fortsætte sin behandling og bringe os i den egentlige tilstand af hypnose. Her anvendes metoden induktion.
Induktion kan tage alt fra en halv time til ét sekund – gennem et chok. Hos single.dk har vi med Aggerholm testet induktion med chok. Bare rolig, ikke elektrisk, men blot at hypnotisøren råber CHOK, når vi er faldet lidt hen.
Det er alfa omega, at hjernebølgerne kommer ned i hastighed – lidt ligesom når vi sover eller er døsige.
Når vi er i den tilstand, mærker vi os selv mere, og vores underbevidsthed er langt mere modtagelig, uden vi skal gøre noget – ligesom at vi, under søvn, lader os rive med af en drøm. Det skal dog siges, at man på intet tidspunkt under hypnosen er helt uden for rækkevidde, og man vil altså godt kunne rejse sig og løbe væk, hvis taget styrtede sammen.
Tilbage til chokket… Det bidrager til at gøre vores irrationelle sind endnu mere modtageligt. Du kender det sikkert allerede – i sekunderne efter en forskrækkelse er vores rationalitet nemlig forsvundet som dug fra solen. Der findes tusindvis af prank-videoer på nettet som demonstrerer det godt, f.eks. gamere, der får et chok, og smadrer armen direkte gennem deres computerskærm.
Efter et chok er der altså helt fri adgang til det ubevidste sind… Den passage udnytter hypnotisøren til at gå ind og fjerne angsten ved at kommunikere direkte til vores underbevidsthed. Det hedder suggestion.
Hypnotisøren suggererer eller fortæller den irrationelle del af os, altså “det andet jeg”, at vi ikke behøver være bange længere. Vi er voksne, selvstændige og kan klare os selv. Der er ingen grund til at være bange mere, siger han blandt andet, mens vi lytter med lukkede øjne. Det er ren envejssamtale, lidt ligesom at få læst en godnathistorie højt. Glem alt om svingende penduler og crazy eyes. Det hører filmverdenen til.
Han beroliger altså den del af hjernen og fjerner følelsen af angst. Hjernen bliver snydt til at tro, den ikke er bange. Det kan for eksempel foregå på den måde, at han beder den døsige, hypnotiserede klient fokusere al sin tankevirksomhed på problemet, forskrækker vedkommende igen og råber ‘SLET’ når han eller hun mindst venter det.
Klienten er forskrækket, sindet er gabende åbent og hjernen får samtidig besked på at slette følelsen.
Proceduren skal gentages indtil klienten er sluppet helt af med følelsen. Det tager typisk tre til fire sessioner, og her har hypnotisøren også andre metoder og værktøjer til at kommunikere til vores underbevidsthed.
Virker det så?
Aggerholm fortæller, at han i sit årelange virke som psykoterapeut og hypnotisør, har oplevet alle former for jalousi – og alle slags mennesker. Triggeren er næsten aldrig den samme – men det gør heller ikke noget.
Så længe klienten har følelsen, kan Aggerholm tale den ud af underbevidstheden uden selv at føle eller forstå den 100 procent.
Han fortæller endvidere, at langt de fleste får den succes, de efterspørger,og kun meget få klienter forbliver uforandrede.
Selvom man er kritisk og føler sig overbevist om, at man er et af de slags mennesker, der ikke kan hypnotiseres, skulle man måske give det en chance, hvis man lider af jalousi. De fleste mennesker, der kommer ind på klinikken, er skeptiske fra start, forklarer Aggerholm, der alligevel har formået at kurere langt størstedelen af klienterne med mellem tre og fire behandlingssessioner.
Har du tidligere har oplevet, at jalousi er en kæp i hjulet når du dater? Så kan det være, du skal prøve at afsætte et par timer til hypnose, næste gang du indleder en relation. Her på redaktionen har vi testet hypnose – og de fleste vil nok løfte øjenbrynene over, hvor sårbare og modtagelige vi er i stand til at blive på relativ kort tid…
Genveje
Har du brug for hjælp?
© 1999 — 2024 Babel ApS
Genveje
Har du brug for hjælp?
© 1999 — 2024 Babel ApS
© 1999 — 2024 Babel ApS