Leger lige børn virkelig bedst?
Er det noget om ordsproget “Lige børn leger bedst” eller er det blot en talemåde? Nej, vi bliver rent faktisk tiltrukket af mennesker, der minder om os selv.
Maria Christiansen
Skribent
Det ér ikke bare en skrøne. Langt de fleste finder en partner, som ligner dem selv – det kaldes homogami. Det gælder uddannelse, social status, udseende og indkomst og skyldes, at vi finder tryghed, når vi støder på nogen eller noget, der virker velkendt.
Knap halvdelen af danske ægtepar består af en mand og kvinde med samme sociale stilling, og i de fleste tilfælde har de også samme uddannelsesniveau. Det betyder ikke, at en ingeniør gifter sig med en ingeniør, men fx. at en lærer gifter sig med en ergoterapeut, og at en læge gifter sig med en advokat.
Også økonomisk finder vi ofte en partner, der er på nogenlunde samme niveau som os selv.
Kvinder tjener dog stadig mindre end mænd, og derfor er indkomsterne heller ikke helt lige. Hvis en kvinde har en lav indkomst, finder hun typisk en mand, der også har en lav indkomst – relativt til andre mænd.
“Han minder lidt om min far”
Med i bagagen har vi både den biologiske og sociale arv fra vores forældre. Det har også betydning i forhold til, hvem vi vælger som partnere.
Hvor piger tit ligner deres mødre, ligner drenge mest deres fædre – socialt og uddannelsesmæssigt.
”De færreste singler ønsker at bo i et stort parcelhus midt i børnefamiliernes mekka på en lukket vej”
Fordi det velkendte føles trygt, og for ikke ubevidst at devaluere forældrene ved kun at ligne den ene, søger vi derfor ofte en partner, som minder om vores forælder af modsatte køn. En pige søger altså en partner, som minder om hendes far. Og omvendt hos drenge.
Det sikrer bevaring af den sociale status ned gennem generationer. I film og bøger er det ofte skildret, hvordan det kan skabe splid i en familie, når fx. datteren forelsker sig i en af lavere rang.
Selvom vi ikke lever i middelalderen og sagtens kan trumfe den sociale arv, ligger det stadig i os som biologiske væsener at skulle føre vores gener videre.
Læs også: Har du datet en narcissist? Sådan lærer du at spotte dem
Land og by
Praktik og geografi også noget at sige. Vi er nødt til at tilpasse os dér, hvor vi er. Har man altid været vild med de rødhårede, men flytter til Kina, må præferencen revideres. Er der ingen med rødt hår at spore, finder man noget andet, og bliver ligeså forelsket alligevel. Heldigvis.
Udvalget og mængden af singler varierer naturligvis i forhold til, om man befinder sig i storbyen eller langt ude på landet. Vi mennesker er som udgangspunkt ganske gode til at tilpasse os. Derfor kan det begrænsede udvalg redefinere vores krav til en partner.
Det hænder fx. både i TV-programmer og i virkeligheden, at to mennesker, der normalt ikke ville falde for hinanden, finder sammen som par – måske på en ø – fordi det er dét, de har at arbejde med.
Dette er formentlig også årsagen til, at singler valfarter til byerne. Dér er det nemmere at finde en kæreste. Udbuddet er større.
En nyere dansk undersøgelse har vist, at København, der længe har bestået af studerende og ældre, så småt begynder at blive en god by for børnefamilierne. Men mennesker i fast forhold rykker fortsat ud af byen igen, når de føler sig sikre på hinanden og deres fælles fremtid.
Skov, natur og flere kvadratmeter at boltre sig på er hovedkraften bag udflytningen til provinsen. Derudover reduceres risikoen for at partneren – mand som kvinde – skal finde en anden, da singlerne fortsat mest er at finde i de større byer.
“Hudfarve, højde og øjenfarve kan være positive genkendeligheder, der skaber tryghed og en vis samhørighed”
Bliver man single i provinsen, er det tillokkende igen at rive teltpælene op og flytte til byen. Kun de færreste singler ønsker at bo i et et stort parcelhus midt i børnefamiliernes mekka på en lukket vej.
Næh, så hellere en toværelses lejlighed i København med adgang til kulturelle oplevelser og nye, spændende singler. Dermed ikke sagt, at man ikke kan finde kærligheden uden for byerne – udvalget af singler er bare ikke lige så stort i landdistrikterne, men her kommer online dating så ind ganske belejligt.
Fysisk udstråling
Når vi skal finde en partner, er udseendet også væsentligt.
Også her har vi tendens til at finde én, der ligner hhv. vores far eller mor. Det skal ikke tages for bogstaveligt (så er der formentlig aldrig bid).
“Mænd er generelt langt mere risikovillige end kvinder, hvilket gør, at de hurtigere tør indlede nye forhold”
Fx. kan hudfarve, højde og øjenfarve kan være positive genkendeligheder, der skaber tryghed og en vis samhørighed. Dette gælder dog kun, hvis vi har et godt forhold til enten mor eller far.
Både mænd og kvinder foretrækker desuden en sund og veltrænet krop, og er man muskuløs eller blot gennemsnitlig i forhold til BMI, udstråler man sundhed og gode gener. Dét er attraktivt, når man skal finde en at danne par – og på sigt også at videreføre sin slægt – med.
Tør du tage chancen?
Den sidste faktor, der har betydning for, hvorfor vi vælger som vi gør, er risikovillighed.
Mænd er generelt langt mere risikovillige end kvinder og hurtigere til at indlede nye forhold og kaste sig i armene på en ny potentiel ægtefælle.
Det kan formentlig tilskrives den evolutionsbiologiske risiko, som kvinder løber, når de hengiver sig til en mand. En kvinde risikerer at blive gravid og få forpligtelser resten af livet, hvorimod en mand ikke automatisk får samme ansvar og kropslige begrænsning.
Matchmaking-teknologi
Selvom der ikke eksisterer nogen formel, der kan forudsige sammenhængen mellem fysisk fremtræden og tiltrækning mellem mennesker, er matchmaking-teknologi i stand til at skubbe os et godt stykke i den rigtige retning, når vi leder efter en kæreste.
De fleste har nok enten set, eller hørt om, TV-programmer som ‘Gift ved første blik’ og ‘koden til kærlighed’, som netop handler om at matche mennesker ved hjælp af en videnskabelig algoritme. Der ér altså noget om det.
Matchmaking-teknologien kan bl.a. sammensætte par ud fra et geografisk samt personligheds- og værdimæssigt grundlag. Kemi kan aldrig garanteres, men metoden kan være en tidsbesparende genvej til gode match og øger dermed chancerne for at finde “den rigtige”.
På single.dk får du direkte adgang til markedest bedste matchmaker-teknologi. Klik hér og prøv det med det samme
Det ér ikke bare en skrøne. Langt de fleste finder en partner, som ligner dem selv – det kaldes homogami. Det gælder uddannelse, social status, udseende og indkomst og skyldes, at vi finder tryghed, når vi støder på nogen eller noget, der virker velkendt.
Knap halvdelen af danske ægtepar består af en mand og kvinde med samme sociale stilling, og i de fleste tilfælde har de også samme uddannelsesniveau. Det betyder ikke, at en ingeniør gifter sig med en ingeniør, men fx. at en lærer gifter sig med en ergoterapeut, og at en læge gifter sig med en advokat.
Også økonomisk finder vi ofte en partner, der er på nogenlunde samme niveau som os selv.
Kvinder tjener dog stadig mindre end mænd, og derfor er indkomsterne heller ikke helt lige. Hvis en kvinde har en lav indkomst, finder hun typisk en mand, der også har en lav indkomst – relativt til andre mænd.
“Han minder lidt om min far”
Med i bagagen har vi både den biologiske og sociale arv fra vores forældre. Det har også betydning i forhold til, hvem vi vælger som partnere.
Hvor piger tit ligner deres mødre, ligner drenge mest deres fædre – socialt og uddannelsesmæssigt.
”De færreste singler ønsker at bo i et stort parcelhus midt i børnefamiliernes mekka på en lukket vej”
Fordi det velkendte føles trygt, og for ikke ubevidst at devaluere forældrene ved kun at ligne den ene, søger vi derfor ofte en partner, som minder om vores forælder af modsatte køn. En pige søger altså en partner, som minder om hendes far. Og omvendt hos drenge.
Det sikrer bevaring af den sociale status ned gennem generationer. I film og bøger er det ofte skildret, hvordan det kan skabe splid i en familie, når fx. datteren forelsker sig i en af lavere rang.
Selvom vi ikke lever i middelalderen og sagtens kan trumfe den sociale arv, ligger det stadig i os som biologiske væsener at skulle føre vores gener videre.
Læs også: Har du datet en narcissist? Sådan lærer du at spotte dem
Land og by
Praktik og geografi også noget at sige. Vi er nødt til at tilpasse os dér, hvor vi er. Har man altid været vild med de rødhårede, men flytter til Kina, må præferencen revideres. Er der ingen med rødt hår at spore, finder man noget andet, og bliver ligeså forelsket alligevel. Heldigvis.
Udvalget og mængden af singler varierer naturligvis i forhold til, om man befinder sig i storbyen eller langt ude på landet. Vi mennesker er som udgangspunkt ganske gode til at tilpasse os. Derfor kan det begrænsede udvalg redefinere vores krav til en partner.
Det hænder fx. både i TV-programmer og i virkeligheden, at to mennesker, der normalt ikke ville falde for hinanden, finder sammen som par – måske på en ø – fordi det er dét, de har at arbejde med.
Dette er formentlig også årsagen til, at singler valfarter til byerne. Dér er det nemmere at finde en kæreste. Udbuddet er større.
En nyere dansk undersøgelse har vist, at København, der længe har bestået af studerende og ældre, så småt begynder at blive en god by for børnefamilierne. Men mennesker i fast forhold rykker fortsat ud af byen igen, når de føler sig sikre på hinanden og deres fælles fremtid.
Skov, natur og flere kvadratmeter at boltre sig på er hovedkraften bag udflytningen til provinsen. Derudover reduceres risikoen for at partneren – mand som kvinde – skal finde en anden, da singlerne fortsat mest er at finde i de større byer.
“Hudfarve, højde og øjenfarve kan være positive genkendeligheder, der skaber tryghed og en vis samhørighed”
Bliver man single i provinsen, er det tillokkende igen at rive teltpælene op og flytte til byen. Kun de færreste singler ønsker at bo i et et stort parcelhus midt i børnefamiliernes mekka på en lukket vej.
Næh, så hellere en toværelses lejlighed i København med adgang til kulturelle oplevelser og nye, spændende singler. Dermed ikke sagt, at man ikke kan finde kærligheden uden for byerne – udvalget af singler er bare ikke lige så stort i landdistrikterne, men her kommer online dating så ind ganske belejligt.
Fysisk udstråling
Når vi skal finde en partner, er udseendet også væsentligt.
Også her har vi tendens til at finde én, der ligner hhv. vores far eller mor. Det skal ikke tages for bogstaveligt (så er der formentlig aldrig bid).
“Mænd er generelt langt mere risikovillige end kvinder, hvilket gør, at de hurtigere tør indlede nye forhold”
Fx. kan hudfarve, højde og øjenfarve kan være positive genkendeligheder, der skaber tryghed og en vis samhørighed. Dette gælder dog kun, hvis vi har et godt forhold til enten mor eller far.
Både mænd og kvinder foretrækker desuden en sund og veltrænet krop, og er man muskuløs eller blot gennemsnitlig i forhold til BMI, udstråler man sundhed og gode gener. Dét er attraktivt, når man skal finde en at danne par – og på sigt også at videreføre sin slægt – med.
Tør du tage chancen?
Den sidste faktor, der har betydning for, hvorfor vi vælger som vi gør, er risikovillighed.
Mænd er generelt langt mere risikovillige end kvinder og hurtigere til at indlede nye forhold og kaste sig i armene på en ny potentiel ægtefælle.
Det kan formentlig tilskrives den evolutionsbiologiske risiko, som kvinder løber, når de hengiver sig til en mand. En kvinde risikerer at blive gravid og få forpligtelser resten af livet, hvorimod en mand ikke automatisk får samme ansvar og kropslige begrænsning.
Matchmaking-teknologi
Selvom der ikke eksisterer nogen formel, der kan forudsige sammenhængen mellem fysisk fremtræden og tiltrækning mellem mennesker, er matchmaking-teknologi i stand til at skubbe os et godt stykke i den rigtige retning, når vi leder efter en kæreste.
De fleste har nok enten set, eller hørt om, TV-programmer som ‘Gift ved første blik’ og ‘koden til kærlighed’, som netop handler om at matche mennesker ved hjælp af en videnskabelig algoritme. Der ér altså noget om det.
Matchmaking-teknologien kan bl.a. sammensætte par ud fra et geografisk samt personligheds- og værdimæssigt grundlag. Kemi kan aldrig garanteres, men metoden kan være en tidsbesparende genvej til gode match og øger dermed chancerne for at finde “den rigtige”.
På single.dk får du direkte adgang til markedest bedste matchmaker-teknologi. Klik hér og prøv det med det samme
Det ér ikke bare en skrøne. Langt de fleste finder en partner, som ligner dem selv – det kaldes homogami. Det gælder uddannelse, social status, udseende og indkomst og skyldes, at vi finder tryghed, når vi støder på nogen eller noget, der virker velkendt.
Knap halvdelen af danske ægtepar består af en mand og kvinde med samme sociale stilling, og i de fleste tilfælde har de også samme uddannelsesniveau. Det betyder ikke, at en ingeniør gifter sig med en ingeniør, men fx. at en lærer gifter sig med en ergoterapeut, og at en læge gifter sig med en advokat.
Også økonomisk finder vi ofte en partner, der er på nogenlunde samme niveau som os selv.
Kvinder tjener dog stadig mindre end mænd, og derfor er indkomsterne heller ikke helt lige. Hvis en kvinde har en lav indkomst, finder hun typisk en mand, der også har en lav indkomst – relativt til andre mænd.
“Han minder lidt om min far”
Med i bagagen har vi både den biologiske og sociale arv fra vores forældre. Det har også betydning i forhold til, hvem vi vælger som partnere.
Hvor piger tit ligner deres mødre, ligner drenge mest deres fædre – socialt og uddannelsesmæssigt.
”De færreste singler ønsker at bo i et stort parcelhus midt i børnefamiliernes mekka på en lukket vej”
Fordi det velkendte føles trygt, og for ikke ubevidst at devaluere forældrene ved kun at ligne den ene, søger vi derfor ofte en partner, som minder om vores forælder af modsatte køn. En pige søger altså en partner, som minder om hendes far. Og omvendt hos drenge.
Det sikrer bevaring af den sociale status ned gennem generationer. I film og bøger er det ofte skildret, hvordan det kan skabe splid i en familie, når fx. datteren forelsker sig i en af lavere rang.
Selvom vi ikke lever i middelalderen og sagtens kan trumfe den sociale arv, ligger det stadig i os som biologiske væsener at skulle føre vores gener videre.
Læs også: Har du datet en narcissist? Sådan lærer du at spotte dem
Land og by
Praktik og geografi også noget at sige. Vi er nødt til at tilpasse os dér, hvor vi er. Har man altid været vild med de rødhårede, men flytter til Kina, må præferencen revideres. Er der ingen med rødt hår at spore, finder man noget andet, og bliver ligeså forelsket alligevel. Heldigvis.
Udvalget og mængden af singler varierer naturligvis i forhold til, om man befinder sig i storbyen eller langt ude på landet. Vi mennesker er som udgangspunkt ganske gode til at tilpasse os. Derfor kan det begrænsede udvalg redefinere vores krav til en partner.
Det hænder fx. både i TV-programmer og i virkeligheden, at to mennesker, der normalt ikke ville falde for hinanden, finder sammen som par – måske på en ø – fordi det er dét, de har at arbejde med.
Dette er formentlig også årsagen til, at singler valfarter til byerne. Dér er det nemmere at finde en kæreste. Udbuddet er større.
En nyere dansk undersøgelse har vist, at København, der længe har bestået af studerende og ældre, så småt begynder at blive en god by for børnefamilierne. Men mennesker i fast forhold rykker fortsat ud af byen igen, når de føler sig sikre på hinanden og deres fælles fremtid.
Skov, natur og flere kvadratmeter at boltre sig på er hovedkraften bag udflytningen til provinsen. Derudover reduceres risikoen for at partneren – mand som kvinde – skal finde en anden, da singlerne fortsat mest er at finde i de større byer.
“Hudfarve, højde og øjenfarve kan være positive genkendeligheder, der skaber tryghed og en vis samhørighed”
Bliver man single i provinsen, er det tillokkende igen at rive teltpælene op og flytte til byen. Kun de færreste singler ønsker at bo i et et stort parcelhus midt i børnefamiliernes mekka på en lukket vej.
Næh, så hellere en toværelses lejlighed i København med adgang til kulturelle oplevelser og nye, spændende singler. Dermed ikke sagt, at man ikke kan finde kærligheden uden for byerne – udvalget af singler er bare ikke lige så stort i landdistrikterne, men her kommer online dating så ind ganske belejligt.
Fysisk udstråling
Når vi skal finde en partner, er udseendet også væsentligt.
Også her har vi tendens til at finde én, der ligner hhv. vores far eller mor. Det skal ikke tages for bogstaveligt (så er der formentlig aldrig bid).
“Mænd er generelt langt mere risikovillige end kvinder, hvilket gør, at de hurtigere tør indlede nye forhold”
Fx. kan hudfarve, højde og øjenfarve kan være positive genkendeligheder, der skaber tryghed og en vis samhørighed. Dette gælder dog kun, hvis vi har et godt forhold til enten mor eller far.
Både mænd og kvinder foretrækker desuden en sund og veltrænet krop, og er man muskuløs eller blot gennemsnitlig i forhold til BMI, udstråler man sundhed og gode gener. Dét er attraktivt, når man skal finde en at danne par – og på sigt også at videreføre sin slægt – med.
Tør du tage chancen?
Den sidste faktor, der har betydning for, hvorfor vi vælger som vi gør, er risikovillighed.
Mænd er generelt langt mere risikovillige end kvinder og hurtigere til at indlede nye forhold og kaste sig i armene på en ny potentiel ægtefælle.
Det kan formentlig tilskrives den evolutionsbiologiske risiko, som kvinder løber, når de hengiver sig til en mand. En kvinde risikerer at blive gravid og få forpligtelser resten af livet, hvorimod en mand ikke automatisk får samme ansvar og kropslige begrænsning.
Matchmaking-teknologi
Selvom der ikke eksisterer nogen formel, der kan forudsige sammenhængen mellem fysisk fremtræden og tiltrækning mellem mennesker, er matchmaking-teknologi i stand til at skubbe os et godt stykke i den rigtige retning, når vi leder efter en kæreste.
De fleste har nok enten set, eller hørt om, TV-programmer som ‘Gift ved første blik’ og ‘koden til kærlighed’, som netop handler om at matche mennesker ved hjælp af en videnskabelig algoritme. Der ér altså noget om det.
Matchmaking-teknologien kan bl.a. sammensætte par ud fra et geografisk samt personligheds- og værdimæssigt grundlag. Kemi kan aldrig garanteres, men metoden kan være en tidsbesparende genvej til gode match og øger dermed chancerne for at finde “den rigtige”.
På single.dk får du direkte adgang til markedest bedste matchmaker-teknologi. Klik hér og prøv det med det samme
Genveje
Har du brug for hjælp?
© 1999 — 2024 Babel ApS
Genveje
Har du brug for hjælp?
© 1999 — 2024 Babel ApS
© 1999 — 2024 Babel ApS