Derfor er det dødens pølse at dele livet med en tøffelhelt
En mand, der tilsidesætter sine egne behov for at føje sin kvinde, er sød og hensynsfuld. Men gør han det konsekvent, mister han hurtigt sit drive og bliver kedelig. Og utilfreds. Og det bliver kvinden sjovt nok også, selvom hun hele tiden får sin vilje.
Maria Christiansen
Skribent
Det er med tøffelhelte som med hønen og ægget: Er det den dominerende kvinde eller den viljeløse mand, der først træder i karakter? Engang for længe siden var rollerne jo omvendte. Manden var patriarken, familiens overhoved, mens det var kvinden, der indordnede sig. Derfra flyttede vi os mod en mere rimelig og demokratisk model, så parforholdet kunne bygges på et ligeværdigt fundament. Alligevel ender mange forhold ulykkeligt – eller de ender i hvert fald – fordi dominans og viljeløshed komplimenterer hinanden på allerværste vis.
“Han tanker benzin på sin bestemme-bulldozer af en samlever”
Jo mere magt, hun tager, jo mere tøffelhelt får hun. Eller jo mere underdanigt, han opfører sig, jo mere benzin tanker han på sin bestemme-bulldozer af en samlever. Og så går der ikke lang tid, før debat og diskussion bliver overflødig. Hun trumfer alting igennem, han resignerer, og ligeværdigheden er væk.
Det er som at sætte en tændt tændstik til en lunte, for når man resignerer, bliver man mindre engageret, og derfra er der ikke langt til at være helt ligeglad. Med indretningen af hjemmet, med planlægningen af ferien, og med hyppigheden af lagengymnastikken… Og pludselig er han dødens pølse at leve sammen med, sukker hun til veninderne: – Han giver jo intet modspil!
Det er med tøffelhelte som med hønen og ægget: Er det den dominerende kvinde eller den viljeløse mand, der først træder i karakter? Engang for længe siden var rollerne jo omvendte. Manden var patriarken, familiens overhoved, mens det var kvinden, der indordnede sig. Derfra flyttede vi os mod en mere rimelig og demokratisk model, så parforholdet kunne bygges på et ligeværdigt fundament. Alligevel ender mange forhold ulykkeligt – eller de ender i hvert fald – fordi dominans og viljeløshed komplimenterer hinanden på allerværste vis.
“Han tanker benzin på sin bestemme-bulldozer af en samlever”
Jo mere magt, hun tager, jo mere tøffelhelt får hun. Eller jo mere underdanigt, han opfører sig, jo mere benzin tanker han på sin bestemme-bulldozer af en samlever. Og så går der ikke lang tid, før debat og diskussion bliver overflødig. Hun trumfer alting igennem, han resignerer, og ligeværdigheden er væk.
Det er som at sætte en tændt tændstik til en lunte, for når man resignerer, bliver man mindre engageret, og derfra er der ikke langt til at være helt ligeglad. Med indretningen af hjemmet, med planlægningen af ferien, og med hyppigheden af lagengymnastikken… Og pludselig er han dødens pølse at leve sammen med, sukker hun til veninderne: – Han giver jo intet modspil!
Det er med tøffelhelte som med hønen og ægget: Er det den dominerende kvinde eller den viljeløse mand, der først træder i karakter? Engang for længe siden var rollerne jo omvendte. Manden var patriarken, familiens overhoved, mens det var kvinden, der indordnede sig. Derfra flyttede vi os mod en mere rimelig og demokratisk model, så parforholdet kunne bygges på et ligeværdigt fundament. Alligevel ender mange forhold ulykkeligt – eller de ender i hvert fald – fordi dominans og viljeløshed komplimenterer hinanden på allerværste vis.
“Han tanker benzin på sin bestemme-bulldozer af en samlever”
Jo mere magt, hun tager, jo mere tøffelhelt får hun. Eller jo mere underdanigt, han opfører sig, jo mere benzin tanker han på sin bestemme-bulldozer af en samlever. Og så går der ikke lang tid, før debat og diskussion bliver overflødig. Hun trumfer alting igennem, han resignerer, og ligeværdigheden er væk.
Det er som at sætte en tændt tændstik til en lunte, for når man resignerer, bliver man mindre engageret, og derfra er der ikke langt til at være helt ligeglad. Med indretningen af hjemmet, med planlægningen af ferien, og med hyppigheden af lagengymnastikken… Og pludselig er han dødens pølse at leve sammen med, sukker hun til veninderne: – Han giver jo intet modspil!