Derfor skal du vriste dig fri af hverdagen og tage på eventyr

Eventyr. Er det en ballonfærd? En fantasifuld fortælling? At gå på opdagelse eller at have en affære? Eventyr kan være så meget. Det stik modsatte af eventyr er lettere at forklare. Det er, når hverdagens trummerum har overtaget og livet føles ensfarvet og forudsigeligt. For de fleste af os byder tilværelsen på både det ene og det andet lidt på skift, men hvis din dagligdag har kørt på triviel repeat gennem længere tid, skulle du overveje at vriste dig fri.

Din sexappeal stiger nemlig, når du kaster dig ud i noget eventyrligt og hjerneforskere forklarer det med, at eventyrlige oplevelser bl.a. får os til at føle os yngre, sundere, klogere og mere udadvendte. En cocktail, der samlet set gør os (mere) tiltrækkende.

Læs også: Gør du altid lige dét, du har lyst til?

Stands tiden

Tiden går, bare se på uret og i kalenderen. Men om den går hurtigt eller langsomt, er noget, vi hver især oplever helt subjektivt. Voksnes tidsfornemmelse er betydelig mere komprimeret end børns. Din barndoms somre føltes uendelige og fra første søndag i advent varede det en evighed, før det endelig blev juleaften. Nu? Huhej hvor det går hen over ferier og højtider. Det er fordi, tidsopfattelsen hænger sammen med, hvor meget nyt, vi oplever og børn oplever meget mere nyt end voksne. En amerikansk forsker i neurovidenskab, David Eagleman, forklarer, at vi kan resette vores tidsopfattelse ved fx. at rejse til nye steder – og især til helt anderledes og eksotiske steder. Nye indtryk mindsker følelsen af, at den ene dag tager den anden.

Eventyrlig sund

Ifølge et japansk studie kan man, hvis man bor i en storby, booste sit immunsystem med virkning i op til en uge ved blot at tage en endagstur til en forstad – og altså ikke nødvendigvis en japansk forstad 😉. En længerevarende udflugt omgivet af mere vild natur end hvad en forstads-park kan byde på, forøger den positive effekt på immunsystemtet i op til en måned. Mennesker, der regelmæssigt går på opdagelse og pirrer eventyrlysten fx. ved at dyrke friluftssport er i mindre risiko for at blive ramt af stress og hjertesygdomme. Den “jeg-tid”, vi afsætter til det, gør os gladere og mere energiske og giver os mere tro på os selv, mens selvtilliden let kan falme, hvis vi aldrig giver livet en gang lak.

Læs også: Spænder du ben for dig selv i jagten på kærligheden?

Bliv klogere

At rejse er at leve, sagde H.C. Andersen. Og mon ikke, at han mente, at leve sådan for alvor, så det mærkes? Når du rejser, er du tvunget til at tænke anderledes, end du plejer og det gør dig skarpere. Du bliver mere velovervejet og du lærer noget nyt. Men du behøver ikke at vente på, at du vinder i Lotto, eventyrlyst stimuleres ikke kun af en ballonfærd over Tyrkiet eller noget tilsvarende eksotisk. Overvej dine muligheder for at prøve dine grænser af. Har du nogensinde overnattet i et shelter og lavet mad over et bål? Udfordret dit eget verdensbillede eller din krop? Tanken om en vandretur i en fugtig skov føles ikke umiddelbart særlig eventyrlig, men sandsynligheden for at opleve noget eventyrligt undervejs er knap så begrænset, som når du bevæger dig rundt med støvsugeren derhjemme eller ligger stille på sofaen. Og dagslyset aktiverer vores sanser, løfter humøret og gør os mere løsningsorienterede.

Læs også: Er du ved at miste tålmodigheden med at finde en kæreste?

Udadvendt og åben

Oplever du at have et mindre netværk nu, end da du var purung? Det er ikke usædvanligt, at mennesker har flere kontakter i ungdommen end senere i livet. Hvis du føler, at tilværelsen er blevet mere begrænset og du savner at have en større bekendtskabskreds, må du ruske op i dine vaner og rutiner. Du kan møde nye mennesker på rejser, på højskole, til fritidsaktiviteter og foredrag. Du møder naturligvis også nye mennesker, når du dater online. Spørgsmålet er, om du griber ud efter eventyret?

Læs også: Derfor er det en god idé at betale for din datingprofil

Vil du opleve dating der giver sommerfugle i maven?

Kom ind og mærk sommerfuglene i maven når vi afslører hvem du passer allerbedst sammen med. Vores unikke matchmaker-teknologi arbejder 24 timer i døgnet. Er du klar til at møde din nye kæreste?

Opret gratis profil
Maria fra Single.dk

Lad mig hjælpe dig med at finde din nye kæreste ❤️

Er du en mand eller kvinde?

Beklager, dette websted bruger funktioner, som din browser ikke understøtter.

Opgrader til en nyere version af Firefox, Chrome, Safari eller Edge så er du klar.