Du behøver absolut ikke at pynte på sandheden for at møde den kæreste du drømmer om

Ærlighed varer længst, det ved vi! Alligevel er det ikke ualmindeligt, at nogle af os fristes til at gradbøje virkeligheden, når vi er online for at finde en kæreste. Vi lyver os måske lige et par år yngre. Uploader et gammelt billede fra dengang, vi havde mere hår eller smallere talje. Er bare en smule kreative, fordi sandheden virker lige så kedelig som en klatvask?

“Alle andre gør det jo også”

Det betyder vel ikke så meget – alle andre gør det jo også, ikke sandt? Men hvis du tænker sådan, begår du en mega-brøler, og den eneste, du snyder, er dig selv. Og hvis du afslører din date i at snyde, lyve eller prale, ved du garanteret allerede, hvad der vil ske: Det vil aldrig lykkes ham eller hende at vinde dit hjerte.

Ærlighed er sexet

Når det står klart, at du, han eller hun lyver – fx. ved at have brugt et tudsegammelt profilbillede, hvordan er reaktionen så? Formentlig skuffelse, men det vil også være nærliggende at tænke, at hvis du, han eller hun er uærlig omkring dette, hvad lyver du, han eller hun så også om? Og hvor tiltrækkende er en person, der blandt sine karaktertræk har uærlighed?

I første “take” gør din pyntede profil dig altså (mere) spændende, men i næste gør den præcis det modsatte. Du kommer til at fremstå som en desperat udgave af dig selv. En, der mangler selvtillid, og det er ikke sexet. Stå hellere ved dig selv, din baggrund, din alder og dit udseende. Troværdighed og selvsikkerhed, dét er sexet.

Læs også: begår du denne fejl med ord og ødelægger det for dig selv?

Snyd underminerer lykken

Kan du forestille dig at etablere et meningsfuldt og holdbart forhold til et andet menneske, hvis du først skal humpe over vedkommendes søforklaringer? Hvis man skal spå om fremtiden, kan det være smart at se på fortiden. Og hvis den er spækket med ukorrektheder og mere eller mindre hvide løgne, hvor sandsynligt er det så, at de forsvinder fra nu af? Nogle parterapeuter insisterer på, at hvis man lyver overfor sin partner, elsker man hende/ham ikke nok. Nu kan vi prøve at sætte os ned og definere “nok”. Vi kan også bare konstatere, at snyd underminerer chancerne for en lykkelig, fælles fremtid.

Bare dig – den rigtige

Du drømmer om at tiltrække den helt rigtige, og er du så ikke netop bedst tjent med at møde en, der er interesseret i DIG? Ikke dit tidligere dig, ikke et hypotetisk rigere, højere, lettere, klogere eller sjovere dig. Bare dig, den rigtige. Når du går på date, så mind dig selv om, at der sidder et andet menneske overfor dig, som har valgt dig. Som har afsat tid – måske endda glædet sig og gjort sig umage med sin påklædning, eller som har sagt nej til noget andet.

“Du løber tør for trumfer”

Hvis du i din profiltekst har skrevet, at du er 185 cm høj, mon så ikke hun bemærker, at der mangler 10 cm, når I ses? Du kan naturligvis lægge et spil kort i støvlerne, men går det hele efter intentionen, skal de støvler jo af på et tidspunkt, ikke? Og så løber du tør for trumfer!

At date under falske forudsætninger er spild af tid. Alligevel er der en hel top-ti over typiske emner, vi lyver om:

  • Økonomi, vores indtægt og vores gæld
  • Tidligere forhold, at vi fx. har en ex, der stadig “spøger”
  • Utroskab, sidespring
  • Afhængighed og misbrug (tobak, alkohol, stoffer, mad…)
  • At have udspioneret sin partner og læst hans/hendes beskeder og mails
  • Præstations-pral omkring sport, karriere mv. for at hævde sig
  • Social liv, selskab og fest fremfor ensomhed
  • Uddannelse, bedre karakterer eller flottere eksaminer
  • Familie, Stamtræet får “en gang lak”
  • Diplomati-løgne, de altruistiske løgne, vi begår for ikke at gøre andre kede af det. Som når kæresten spørger: “Ser jeg tyk ud i disse bukser?”

Læs også: Det sker der, hvis du smører for tykt på, når du går på date

Vil du opleve dating der giver sommerfugle i maven?

Kom ind og mærk sommerfuglene i maven når vi afslører hvem du passer allerbedst sammen med. Vores unikke matchmaker-teknologi arbejder 24 timer i døgnet. Er du klar til at møde din nye kæreste?

Opret gratis profil
Maria fra single.dk

Lad mig hjælpe dig med at finde din nye kæreste ❤️
Er du en mand eller kvinde?