Falder kvinder for adfærdsvanskelige fyre fordi at alt forbudt er fristende?

Hvad er der med de uforudsigelige mænd sprængfyldte med testeron, risikovillighed og selvtillid? Hvordan kan alfa-typer som Vin Diesel, Mikael Persbrandt og Johnny Depp være mere tiltrækkende end en helt igennem pålidelig og stabil fyr med gode manerer og orden i sagerne? Hvorfor falder kvinder for de uslebne bad boys? Ja hvorfor mon?

Der findes mange gode bud. Syv af dem er lige her:

1. Spændingen stiger

Den pirrende bad-boy-aura kommer med en betydelig mængde testosteron. Det mandlige kønshormon spiller ind i forhold til knogler, muskelmasse og sexdrive. Og jo højere drive jo mere selvtillid. Med selvtilliden stiger risikovilligheden, så spændingen stiger uvilkårligt i selskab med ham. Nu er det naturligvis ikke alle mænd med højt testosteron niveau, der opfører sig som bad boys, men typisk er de hurtige til at gribe en chance for at opleve noget nyt.

2. Smittende image

Det giver et vist renommé at date ham. Den kvinde, der følges med ham, må være noget ud over det sædvanlige, ikke? Og hvad vil det så sige? Vild? I stand til at feste natten igennem uden at tilte? Top-tjekket? Enormt sexet? Eller bare det hele. Det uslebne image smitter.

3. Stabilitet føles utrygt

Hvis fortiden har været ustabil, kan man være blevet vant til at deale med drama og utryghed. Det føles velkendt og helt normalt, at uforudsigeligheden hersker. Og der kan være et forvrænget selvbillede: Fortjener jeg overhovedet alt det, som en rolig og pålidelig mand kan byde på?

Læs også: 10 tips der gør dig til et virkelig godt catch

4. Alt forbudt er fristende

Er ALT det forbudte måske ikke fristende? Chokolade, chips, bacardi breezers, foie gras, powershopping… Bad boys..? Han er tillokkende, og mon ikke han er en bedre elsker end… Nå ja, end så mange andre? Det ku’ da være…

5. For at komme over eks’en

Nok ikke verdens bedste motiv, men er det ikke sjovere at gå ud og gi’ den gas end at sidde hjemme og kukkelure med tungt hjerte? Måske endda pirke til ham, der gik, med et par billeder på nettet i selskab med alfahannen? Nej, det er ikke sikkert, det er den bedste og sundeste løsning, men den føles umiddelbart god.

Læs også: Derfor falder du pladask for din date

6. Oprør med udløbsdato

Livet har været ensformigt længe nok, der skal ske noget og der er noget befriende ved ham. Han udstråler drama og risikovillighed og sammen med ham behøver man ikke selv at være så pæn og ordentlig. Bare i en periode. Som regel er der en automatisk udgang på forhold til bad boys.

7. Trang til at tæmme ham

Mange kvinder tiltrækkes af tanken om at tæmme ham: Ham skal jeg nok få slebet til! De tror, at hvis de blot er tålmodige, vil han ændre sig. Når han indser, hvor heldig han er, vil han gøre alt for at vinde deres gunst. Spørgsmålet er, hvem, der scorer hvem her uden at brænde sig?

Læs også: 7 tegn på at du har fundet en helt fantastisk mand

Vil du opleve dating der giver sommerfugle i maven?

Kom ind og mærk sommerfuglene i maven når vi afslører hvem du passer allerbedst sammen med. Vores unikke matchmaker-teknologi arbejder 24 timer i døgnet. Er du klar til at møde din nye kæreste?

Opret gratis profil
Maria fra Single.dk

Lad mig hjælpe dig med at finde din nye kæreste ❤️

Er du en mand eller kvinde?

Beklager, dette websted bruger funktioner, som din browser ikke understøtter.

Opgrader til en nyere version af Firefox, Chrome, Safari eller Edge så er du klar.