Sådan ved du at hun har et crush på dig

Er din spirende interesse og varme følelser for din date gengældt? Er hun bare en sød kvinde med et vindende væsen, eller er du simpelthen så heldig, at hun har et crush på dig?

Læg mærke til bl.a. de her 10 tegn. Jo flere af dem, du genkender hos hende, jo mere sandsynligt er det, at hun er ret glad for at have mødt dig. Så glad, at hun drømmer om, at I bliver kærester.

1. Hun indleder en samtale

Kvinder holder sig tit tilbage med at tage initiativet af skræk for at blive afvist eller betragtet som for lette at score. Så hvis hun ikke kan holde sig i skindet og indleder en samtale med dig og sender dig beskeder for at holde kontakten varm, ja såh…

2. Du får hende til at le

Udsæt hende for dårlig-joke-testen: Fortæl en virkelig bøvet vittighed og hvis hun griner af den, har du helt klart hendes sympati. Hun griner ikke af din hjernedøde humor, men hun vil undgå, at du taber ansigt, fordi hun kan li’ dig. Derfor griner hun i det hele taget en del.

3. Telefonen bliver i tasken

Hun er nærværende, interesseret og opmærksom, når I ses - i modsætning til dem, der konstant tjekker alt muligt på telefonen. Hendes bliver i tasken, mens hun er optaget af dig.

Læs også: Sådan ved du at din date er faldet for dig

4. Jalousi titter frem

Hun spørger dig uden omsvøb, om du ser andre, for hun har ikke tænkt sig at være en midlertidig flirt. Hun forsøger at være upåvirket, hvis I sammen møder en af dine kvindelige bekendte, som du hilser hjerteligt på, men du vil opleve et stemningsskift, hvis du ikke efterfølgende forklarer, hvem det var.

5. Hun driller dig

Hun har et udfordrende og meget skælmsk blik i øjnene, mens hun driller dig. Det kan være dine grimme, gule sneakers, der står for skud, eller noget, du har sagt. Omvendt fortæller hun dig også, hvor godt du ser ud. Men man driller kun dem, man godt kan li’.

6. Kvik på de sociale medier

Hun kommenterer, liker og deler hurtigt dine opdateringer på de sociale medier. Hun holder sig altså ikke tilbage med at lade verden opdage, at I to har en nær forbindelse. Hun svarer også prompte på dine beskeder.

7. Præsenterer og inviterer

Hun præsenterer dig i omgangskredsen og inviterer dig med til arrangementer, det kunne være en koncert eller en sportsbegivenhed. Og hvorfor gøre sig ulejlighed med at præsentere dig for vennerne, hvis hun ikke synes, du skal være en del af hendes liv?

8. Betror sig til dig

Hun spørger dig om råd og viser, at hun har tillid til dig ved at fortælle dig noget fortroligt. Dét ville hun aldrig gøre, hvis hun ikke satsede på jer to.

Læs også: Skal din inderligste drøm gå i opfyldelse?

9. Her og der og alle vegne

Hun har det med at dukke “tilfældigt” op i nærheden af dig. Hun kom lige forbi dit nabolag/kvarteret, hvor du arbejder/sportshallen… Og når det sker, ser hun altid blændende ud. Der er jo ingen ide i at møde dig og ligne noget, katten har slæbt ind.

10. Kropssproget afslører hende

Kropssproget afslører meget mere, end man lige tror. Vender hun kroppen lige imod dig? Og tåspidserne? Det er et godt tegn. Hvis hun “kommer til at” røre ved dig, når I taler sammen, fx. en hånd på en skulder eller arm, er det endnu tydeligere: Hun har et crush på dig.

Læs også: Derfor lyver dit kropssprog aldrig

Vil du opleve dating der giver sommerfugle i maven?

Kom ind og mærk sommerfuglene i maven når vi afslører hvem du passer allerbedst sammen med. Vores unikke matchmaker-teknologi arbejder 24 timer i døgnet. Er du klar til at møde din nye kæreste?

Opret gratis profil
Maria fra Single.dk

Lad mig hjælpe dig med at finde din nye kæreste ❤️

Er du en mand eller kvinde?

Beklager, dette websted bruger funktioner, som din browser ikke understøtter.

Opgrader til en nyere version af Firefox, Chrome, Safari eller Edge så er du klar.